Planklagenævnets afgørelse om ophævelse af rammelokalplan nr. 469 for boligområde ved Søndervig Landevej, Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog den 22. juni 2021 endeligt rammelokalplan nr. 469, der udlagde et område syd for Søndervig Landevej til boligformål og overførte det fra landzone til byzone. Lokalplanen blev karakteriseret som en rammelokalplan med overordnede bestemmelser, og det fremgik, at byrådet senere ville udarbejde en eller flere byggeretsgivende lokalplaner for områdets fremtidige anvendelse, herunder muligheden for en dagligvarebutik. Planområdet lå i landzone i udkanten af Søndervig by og var omfattet af kommuneplan 2021-2033's rammeområde 46bo006, som fastlagde anvendelsen til boligområde med fremtidig byzonestatus. En brancheorganisation, en række grundejere uden for planområdet og en lokal forening klagede over planvedtagelsen. Klagerne anførte, at kommunen med vedtagelsen af lokalplanen havde til hensigt at omgå planlovens regler om byvækst, herunder Planlovens § 11 a, stk. 8, da det reelle formål ikke var boligformål, men at bane vejen for en dagligvarebutik. Klagerne henviste til, at byrådet på et møde den 8. december 2020 havde godkendt en to-trins planproces, hvor lokalplan nr. 469 (trin 1) alene skulle muliggøre det efterfølgende plangrundlag (trin 2), der ændrede anvendelsen til centerformål. Dette blev anset for en omgåelse af planlovens regler, da første trin ikke havde en selvstændig funktion. Kommunen havde forud for vedtagelsen af lokalplanen anmodet Erhvervsstyrelsen om en udtalelse vedrørende muligheden for at overføre arealet til byzone alene ved lokalplanlægning og om vurderingen af en to-trins proces som en omgåelse af planloven. Erhvervsstyrelsen svarede, at der kunne planlægges i overensstemmelse med gældende kommuneplanrammer for boligformål, men at planlægning for et andet formål ville kræve overholdelse af byvækstreglerne. Erhvervsstyrelsen kunne ikke vurdere, om den konkrete sag ville blive anset for omgåelse af planloven af Planklagenævnet, men bekræftede, at kommunens overvejelser var relevante.

Planklagenævnet behandlede klagen over, hvorvidt der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag vedtagelsen af rammelokalplan nr. 469. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Efter Planlovens § 13, stk. 1 forudsætter lokalplankompetencen en planlægningsmæssig relevant begrundelse, og planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn, såsom rent økonomiske interesser.

Planlovens regler om byvækst

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udlægning af arealer til byzone, jf. Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 1. Kommunen kan udlægge nye arealer til byzone for at dække det forventede behov for byvækst i en 12-års periode, jf. Planlovens § 11 a, stk. 7. Hvis den eksisterende rummelighed er tilstrækkelig, men ikke indeholder alle ønskede arealer, kan kommunen omfordele arealer, jf. . Et nyt areal til byzone skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone, det såkaldte ”indefra og ud-princip”, jf. .