Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation til kombineret bålhytte og sauna samt badebro i Rebild Kommune stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Miljøstyrelsens afgørelse om lovliggørende dispensation til en kombineret bålhytte og sauna samt en badebro på matr. nr. [F1] og [F2] i Rebild Kommune. Ejendommen er beliggende i Rold Skov, et stort, sammenhængende fredskovspligtigt areal, der også er en del af Natura 2000-område nr. 18.

Miljøstyrelsens afgørelse

Miljøstyrelsen meddelte den 8. juni 2021 lovliggørende dispensation i medfør af Skovlovens § 11, stk. 1, jf. Skovlovens § 38 og Skovlovens § 39. Dispensationen omfattede en bålhytte på 36 m2 og en 20 meter lang badebro i St. Økssø, som begge er fredskovspligtige. Afgørelsen blev meddelt på ni vilkår, hvoraf vilkår 1-6 omhandlede bygningernes udformning og fjernelse ved ophør af brug. De påklagede vilkår 7, 8 og 9 vedrørte bålhyttens anvendelse og tilgængelighed:

• Vilkår 7: Saunaen skal fortsat fungere som bålhytte om sommeren med fri adgang for den almindelige skovgæst.
• Vilkår 8: Bålhytten skal være tilgængelig i perioden fra skærtorsdag i påsken til 1. oktober.
• Vilkår 9: Hvis den almindelige skovgæst ønsker udvidet brug af bålhytten, kan tilladelsen til at anvende bålhytten som sauna bortfalde.

Miljøstyrelsen begrundede dispensationen med, at Rold Skov har et publikumstryk, der kan sidestilles med bynær skov, og at anlæggene understøtter friluftslivet. Styrelsen vurderede, at en kombineret bålhytte og sauna kræver dispensation, da sauna-funktionen er et bekvemmelighedsforhold, der kun kan dispenseres til under særlige forhold. Det blev dog vægtet, at hytten fungerer som bålhytte størstedelen af året og har haft sauna-funktion siden 2006/2007.

Klagens indhold

Afgørelsen blev påklaget af foreningen [V1] den 24. juni 2021. Klagen rettede sig udelukkende mod vilkår 7, 8 og 9. Klager anførte, at den hidtidige praksis, hvor Naturstyrelsen Himmerland har haft fleksibilitet til at justere sæsonopdelingen for saunaen (primo september til ultimo april) og bålhytten (ultimo april til ultimo september), bør opretholdes. Foreningen påpegede, at der aldrig har været indsigelser mod denne sæsonopdeling, og at saunaen, der benyttes af ca. 500 vinterbadere, også tilbyder læ og siddepladser under tagudhænget for den almindelige skovgæst om vinteren. Klager fremhævede desuden, at et nyopført madpakkehus på 84 m2 vil være tilgængeligt hele året. Foreningen stillede sig uforstående over for vilkår 9, som de mente skaber usikkerhed om, hvem den almindelige skovgæst er, og hvordan en klage skal håndteres, og foreslog, at eventuelle ønsker om udvidet brug drøftes i Naturstyrelsen Himmerlands brugerråd.

Miljøstyrelsens bemærkninger til klagen

Miljøstyrelsen fastholdt, at anlægget primært er til brug for den almindelige skovgæst, og at sauna-funktionen er et bekvemmelighedsforhold, der ikke er omfattet af skovloven. Styrelsen henviste til tidligere praksis, der understreger, at anlæg i skove ikke bør opføres ud fra bekvemmelighedshensyn. Vilkår 9 er fastsat for at sikre, at hensynet til den almindelige skovgæst går forud for hensynet til vinterbadeklubben. Miljøstyrelsen præciserede, at en henvendelse fra den almindelige skovgæst vil blive vurderet, og at det vil indgå, om det er et generelt ønske fra en større del af publikum at udnytte bålhytten i vinterhalvåret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelse af 8. juni 2021 om lovliggørende dispensation til den kombinerede bålhytte og sauna samt badebroen.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at klagen alene vedrørte vilkår 7, 8 og 9, og at nævnet derfor ikke ville vurdere de øvrige forhold i afgørelsen. Nævnet henviste til Skovlovens § 1, der fastslår lovens formål om bæredygtig skovdrift, herunder hensyn til friluftsliv. Miljøstyrelsen kan i medfør af Skovlovens § 38 dispensere fra forbuddet mod byggeri på fredskovspligtige arealer, jf. Skovlovens § 11, stk. 1, og kan fastsætte vilkår i henhold til Skovlovens § 39, stk. 1.

Vurdering af vilkår 7 og 8

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte vilkår 7 og 8. Nævnet lagde vægt på, at hytten størstedelen af året er tiltænkt anvendelse som bålhytte for den almindelige skovgæst, og at perioden fra skærtorsdag i påsken til 1. oktober er rimelig for denne funktion. Konverteringen til sauna om vinteren er acceptabel, men hyttens primære anvendelse som bålhytte skal sikres.

Vurdering af vilkår 9

Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte vilkår 9. Den primære begrundelse for dispensationen til hytten er dens anvendelse som bålhytte til gavn for friluftslivet og den rekreative brug af skoven. Nævnet henviste til en afgørelse fra Naturklagenævnet af 21. september 1998, der fastslår, at anlæg og indretninger ikke bør opføres ud fra bekvemmelighedshensyn i skove. Da brugen af hytten som sauna i vinterperioden kræver medlemskab af klagers forening, begrænses den almindelige skovgæsts adgang. Det blev derfor fundet rimeligt, at den bredere del af skovens gæsters ønske om udvidet brug af bålhytten skal indgå med betydelig vægt i en eventuel vurdering af bortfald af tilladelsen til saunaen. Nævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse.