Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Københavns Kommune afslog den 29. januar 2021 en ansøgning om lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et hegn ved ejendommen A6, 2100 København Ø. Afslaget var begrundet i hegnets højde og placering, som inddrog husets hjørneafskæring mod A5, hvilket stred mod kommunens retningslinjer for hegn i Kartoffelrækkerne.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 115, ”Kartoffelrækkerne”, hvis § 4, stk. 2, fastsætter, at forhaver skal hegnes særskilt med et for kvarteret passende hegn efter magistratens godkendelse, medmindre anden ordning godkendes.
Ejeren klagede over afgørelsen, og Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed, såsom gener fra gademiljøet eller forringelse af ejendommens herlighedsværdi, lå uden for nævnets kompetence.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Københavns Kommunes afslag på dispensation blev opretholdt.
Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens § 4, stk. 2, er en dispensationsbestemmelse. Dette indebærer, at enhver opsætning af hegn, herunder dets placering, kræver tilladelse eller dispensation fra kommunen. Nævnet fandt derfor, at kommunen havde hjemmel til at give afslag på dispensation, da opsætning af hegn som udgangspunkt ikke er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18.
Kommunens afslag var begrundet i hensynet til bevaring af bebyggelsens helhedspræg, herunder de afskårne bygningshjørner og tilbagetrukne forhaver, som skaber åbenhed mod byen. Planklagenævnet vurderede, at disse hensyn var saglige og planlægningsmæssigt relevante. Det blev også bemærket, at kommunens retningslinjer for hegn, selvom de blev nedfældet efter hegnets opførelse, afspejler lovlige planmæssige hensyn, som kommunen kunne have lagt vægt på.
Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for at behandle sager vedrørende hjørneejendomme mod A5 og A4 forskelligt på grund af deres forskellige bymæssige kontekst. Vedrørende et hegn ved A3, som kommunen ved en fejl havde givet tilladelse til i 2006, fastslog nævnet, at en enkeltstående fejl ikke afskærer kommunen fra fremadrettet at administrere i overensstemmelse med sin praksis. Et hegn ved A1 var opført før lokalplanens vedtagelse og var derfor lovligt. Endelig kunne det forhold, at kommunen ikke havde forfulgt ulovlige forhold ved andre hjørneejendomme mod A5, ikke sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
KlimatilpasningPlan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Frederikshavn Kommune traf den 31. januar 2020 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. SKA.242.B, Boligområde Vesterby, Skagen, til at bibeholde højden på et hegn mod vej på ejendommen A 1, 9990 Skagen. Lokalplanens § 11.4 fastsætter, at plankeværker mod offentlig vej/sti ikke må overstige 1,20 m i højden. Kommunens tilsyn den 19. december 2019 viste, at hegnet målte mellem 1,34 m og 1,86 m.
Kommunen begrundede afslaget med flere punkter, herunder:
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Ejeren af ejendommen klagede den 19. februar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der ifølge klageren var mange nyere hegn i området på minimum 180 cm. Klageren henviste konkret til flere ejendomme i området som sammenligningsgrundlag. Derudover gjorde klageren gældende, at huset ligger ca. 75 cm under fortovshøjde, hvilket medfører væsentligt flere støj- og indsigtsgener, og at plankeværket ikke virker skæmmende for området.
Kommunen oplyste, at den havde foretaget en ny besigtigelse den 29. september 2020 og vurderede, at ingen af de af klageren nævnte ejendomme havde forhold, der var sammenlignelige med klagerens. Kommunen forklarede, at flere af de nævnte ejendomme var omfattet af andre lokalplaner, der tillod højere hegn, eller at hegnene var opført før lokalplanernes vedtagelse og dermed var lovlige eksisterende forhold. For en ejendom på A 9 konstaterede kommunen, at et nyt hegn var opsat efter august 2009 og vurderede, at det kunne være et ulovligt forhold, som ville kræve lovliggørelse, medmindre ejeren kunne dokumentere, at hegnet var opsat før lokalplanens vedtagelse den 28. april 2010. Kommunen bemærkede desuden, at begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej, og at hegn mod parkeringspladsen på A 2 ikke var i strid med lokalplanen.
Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning v...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Sønderborg Kommunes påbud om lovliggørelse af et fast hegn, der var ...
Læs mere