Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune traf den 31. januar 2020 afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. SKA.242.B, Boligområde Vesterby, Skagen, til at bibeholde højden på et hegn mod vej på ejendommen A 1, 9990 Skagen. Lokalplanens § 11.4 fastsætter, at plankeværker mod offentlig vej/sti ikke må overstige 1,20 m i højden. Kommunens tilsyn den 19. december 2019 viste, at hegnet målte mellem 1,34 m og 1,86 m.

Kommunens begrundelse for afslag

Kommunen begrundede afslaget med flere punkter, herunder:

• Lokalplanens formål om at beskytte kulturmiljøet i Skagen og sikre kvalitet og æstetik i bymiljøet.
• Ønsket om at bevare de bevaringsværdige områder med små grunde og lave hegn som åbne og imødekommende.
• Sikring af indkig til fredede og bevaringsværdige bygninger.
• Risikoen for at en dispensation ville skabe uønsket præcedens for lignende lokalplaner i Skagen.
• En vurdering af, at øvrige hegn langs A 2 var opført før lokalplanens vedtagelse i 2010.
• Muligheden for afskærmning af udvendige opholdsarealer længere inde på grunden for at værne om privatlivet og mod trafikstøj.

Klagerens anbringender

Ejeren af ejendommen klagede den 19. februar 2020 til Planklagenævnet. Klageren anførte navnlig, at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, idet der ifølge klageren var mange nyere hegn i området på minimum 180 cm. Klageren henviste konkret til flere ejendomme i området som sammenligningsgrundlag. Derudover gjorde klageren gældende, at huset ligger ca. 75 cm under fortovshøjde, hvilket medfører væsentligt flere støj- og indsigtsgener, og at plankeværket ikke virker skæmmende for området.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen oplyste, at den havde foretaget en ny besigtigelse den 29. september 2020 og vurderede, at ingen af de af klageren nævnte ejendomme havde forhold, der var sammenlignelige med klagerens. Kommunen forklarede, at flere af de nævnte ejendomme var omfattet af andre lokalplaner, der tillod højere hegn, eller at hegnene var opført før lokalplanernes vedtagelse og dermed var lovlige eksisterende forhold. For en ejendom på A 9 konstaterede kommunen, at et nyt hegn var opsat efter august 2009 og vurderede, at det kunne være et ulovligt forhold, som ville kræve lovliggørelse, medmindre ejeren kunne dokumentere, at hegnet var opsat før lokalplanens vedtagelse den 28. april 2010. Kommunen bemærkede desuden, at begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej, og at hegn mod parkeringspladsen på A 2 ikke var i strid med lokalplanen.

Planklagenævnet behandlede klagen over Frederikshavn Kommunes afslag på dispensation. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om kommunen har haft hjemmel til at give afslag på dispensation, og om almindelige forvaltningsretlige principper, som lighedsgrundsætningen, er overholdt. Nævnet kan derimod ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse, herunder om afslaget er rimeligt eller hensigtsmæssigt, eller tage stilling til klagerens anbringender om støj- og indbliksgener eller hegnets æstetik.

Krav om dispensation

Lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da hegnet med en højde på over 1,80 m mod offentlig vej ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 11.4, kræver forholdet dispensation, jf. Planlovens § 19.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet vurderede, om kommunens afslag var i strid med lighedsgrundsætningen, som indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, som udgangspunkt skal have samme resultat. Kommunen må ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

• Ejendommen A 9: Kommunen har oplyst, at den ikke har givet dispensation/tilladelse til forholdene på denne ejendom. Nævnet fandt, at det forhold, at kommunen ikke har forfulgt ulovlige forhold, ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Derfor var kommunens afslag ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling i forhold til denne adresse.

• Ejendommene A 3, A 7, A 11, A 5 og A 12: Kommunen har oplyst, at hegnene på disse adresser blev opført før vedtagelsen af de gældende lokalplaner og dermed var lovlige eksisterende forhold. En lokalplans retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Nævnet fandt derfor heller ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling i forhold til disse adresser.

• Ejendommene F 3 og A 10: Kommunen oplyste, at der ikke var hegn på F 3, der var højere end 1,2 m, og at A 10 ikke findes. Nævnet fandt ikke grund til at antage, at dette var forkert, og der var derfor ikke usaglig forskelsbehandling.

• Parkeringspladsen på A 2 op imod A 4: Kommunen vurderede, at hegnet ikke var i strid med lokalplanens bestemmelser, da begrænsningen på 1,2 m kun gælder mod offentlig vej. Selvom nævnet fandt dette forbundet med en vis tvivl, da parkeringspladsen er en del af en vejmatrikel, lå en nærmere prøvelse uden for rammerne af denne klagesag. Nævnet bemærkede desuden, at manglende indgriben over for (eventuelle) ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en dispensation. Derfor fandt nævnet ikke, at kommunens afslag var udtryk for usaglig forskelsbehandling i forhold til hegnene mod parkeringspladsen.

Planklagenævnets afgørelse

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 31. januar 2020 om afslag på dispensation. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.