Afgørelse om dispensation til nedlæggelse og gennembrud af diger

Middelfart Kommune meddelte den 22. april 2021 afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.033.448 og nedlæggelse af dige D00.033.447 på en ejendom ved Vejlby Fed. Kommunen meddelte dog dispensation til et gennembrud på 15 meter i den nordlige ende af begge diger. Ansøgningen om lovliggørende dispensation og dispensation til gennembrud blev indsendt af en konsulent på vegne af ejeren af ejendommen.

Baggrund for ansøgningen

Klager 1 (ejeren) søgte om lovliggørende dispensation for fjernelsen af digerne, idet en tidligere ejer havde oplyst, at der ingen forhøjning var i skellet, da digerne blev nedlagt. Klager 1 henviste til en brønd, der lå i samme højde som jordoverfladen, og mente, at der var tvivl om digernes biologiske interesse. Alternativt ønskede klager 1 dispensation til etablering af et mindre gennembrud i den nordlige del af begge diger for at lette driften med landbrugsmaskiner.

Kommunens vurdering

Middelfart Kommune fastslog, at digerne var fjernet mellem 1995 og 1999, men at deres tilstedeværelse på beskyttelsestidspunktet (før 1. juli 1992) var bekræftet via luftfoto fra 1992 og skråfoto fra 1961. Kommunen henviste til udtalelser fra Odense Bys Museer og Slots- og Kulturstyrelsen, som begge vurderede digerne til at have høj kulturhistorisk betydning, da de var udskiftningsdiger og en del af en velbevaret digestruktur. Kommunen vurderede også dige D00.033.448 til at have biologisk betydning som spredningskorridor og levested, mens D00.033.447 havde mindre biologisk betydning. Begge diger blev anset for at have landskabelig betydning. Kommunen afslog lovliggørende dispensation til nedlæggelse med henvisning til, at driftsmæssige fordele ikke var tilstrækkelig begrundelse, og at praksis var restriktiv. Dog meddelte kommunen dispensation til gennembrud for at undgå vanskeliggørelse af markdriften og kørsel på offentlig vej.

Klager til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Afgørelsen blev påklaget af to parter:

• Klager 1 (ejeren): Anførte, at der ikke havde været beskyttede diger, men kun læhegn i terrænniveau, hvilket blev understøttet af tidligere ejers udsagn og fotos af en brønd og en hæk. Klager 1 henviste til en landsretsdom og mente, at Slots- og Kulturstyrelsens vurdering var forkert og ikke tilstrækkeligt dokumenteret.
• Klager 2 (Slots- og Kulturstyrelsen): Anførte, at driftsmæssige eller økonomiske interesser ikke kunne begrunde dispensation til gennembrud, og at der ikke forelå særlige omstændigheder. Styrelsen mente, at marken kunne dyrkes uden gennembrud, og at kommunens afgørelse skabte uønsket præcedens.

Kommunens bemærkninger til klagerne

Middelfart Kommune fastholdt sin afgørelse over for klager 1 og henviste til Slots- og Kulturstyrelsens vurdering. Over for klager 2 præciserede kommunen, at dispensationen til gennembrud også var begrundet i hensynet til trafiksikkerhed og slitage på offentlige veje, da det ville tvinge landbrugsmaskiner ud på vejen, hvis der ikke var gennembrud.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2, som er forbudsbestemmelser, der skal sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Beskyttelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4.

Vurdering af digernes status

MFKN fastslog, at begge diger var angivet på 4 cm kortet fra 1986, som er den senest reviderede udgave før beskyttelsens ikrafttræden den 1. juli 1992. Digerne var derfor omfattet af beskyttelsen. Nævnet afviste klager 1's påstand om, at der kun var tale om læhegn i terrænniveau. Dette blev begrundet med, at strækningerne var registreret med digesignatur på historiske kort (høje og lave målebordsblade fra 1842-1940) og havde udgjort skel etableret i forbindelse med udskiftningen. Gennemgang af luftfotos og skråfotos fra 1949-1988 bekræftede tydelige terrænforhøjninger under trækronerne, som kontinuerligt havde været tilvokset. Klagerens fotos fra 1996 og 2021 blev ikke anset for at dokumentere, at der ikke havde været diger.

Vurdering af digernes værdi

MFKN lagde til grund, at digerne havde høj kulturhistorisk værdi som udskiftningsdiger, der fremgik af historiske kort og havde en kulturhistorisk fortælleværdi i et område med velbevaret digestruktur. Digerne blev også vurderet til at have biologisk værdi som levested, rasteplads og ledelinje for dyrearter, da de var ca. 3 meter brede og tilvokset med træer. Endvidere blev digerne anset for at have landskabelig værdi, da de opdelte marken i mindre bælter og bidrog til et varieret landskabsudtryk.

Afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse

MFKN fandt, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde dispensation til nedlæggelse af digerne. Nævnet lagde vægt på, at digerne var bevaringsværdige, at de var nedlagt af driftsmæssige hensyn, at praksis for dispensation er restriktiv, og at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skulle behandles, som om der var ansøgt på forhånd.

Afslag på dispensation til gennembrud

MFKN ændrede kommunens afgørelse om dispensation til gennembrud til et afslag. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde gennembrud. Begrundelsen var, at digerne var bevaringsværdige, og at der efter en eventuel retablering af dige D00.033.447 stadig ville være adgang til marken øst og vest for diget. For dige D00.033.448 ville der syd for diget fortsat være en 15 meter lang strækning, der gav adgang. Desuden var der mulighed for at køre nord om digerne via en mindre offentlig vej uden væsentlig trafik, hvilket gjorde et gennembrud unødvendigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets endelige afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 22. april 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.033.448 og nedlæggelse af dige D00.033.447. Nævnet ændrede kommunens afgørelse om dispensation til gennembrud af digerne til et afslag.