Afgørelse om dispensation til nedlæggelse og gennembrud af diger

Middelfart Kommune fastholdt sin afgørelse over for klager 1 og henviste til Slots- og Kulturstyrelsens vurdering. Over for klager 2 præciserede kommunen, at dispensationen til gennembrud også var begrundet i hensynet til trafiksikkerhed og slitage på offentlige veje, da det ville tvinge landbrugsmaskiner ud på vejen, hvis der ikke var gennembrud.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har behandlet sagen i henhold til Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2, som er forbudsbestemmelser, der skal sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor samt deres biologiske og landskabelige interesser. Beskyttelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 4.

Vurdering af digernes status

MFKN fastslog, at begge diger var angivet på 4 cm kortet fra 1986, som er den senest reviderede udgave før beskyttelsens ikrafttræden den 1. juli 1992. Digerne var derfor omfattet af beskyttelsen. Nævnet afviste klager 1's påstand om, at der kun var tale om læhegn i terrænniveau. Dette blev begrundet med, at strækningerne var registreret med digesignatur på historiske kort (høje og lave målebordsblade fra 1842-1940) og havde udgjort skel etableret i forbindelse med udskiftningen. Gennemgang af luftfotos og skråfotos fra 1949-1988 bekræftede tydelige terrænforhøjninger under trækronerne, som kontinuerligt havde været tilvokset. Klagerens fotos fra 1996 og 2021 blev ikke anset for at dokumentere, at der ikke havde været diger.

Vurdering af digernes værdi

MFKN lagde til grund, at digerne havde høj kulturhistorisk værdi som udskiftningsdiger, der fremgik af historiske kort og havde en kulturhistorisk fortælleværdi i et område med velbevaret digestruktur. Digerne blev også vurderet til at have biologisk værdi som levested, rasteplads og ledelinje for dyrearter, da de var ca. 3 meter brede og tilvokset med træer. Endvidere blev digerne anset for at have landskabelig værdi, da de opdelte marken i mindre bælter og bidrog til et varieret landskabsudtryk.

Afslag på lovliggørende dispensation til nedlæggelse

MFKN fandt, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde dispensation til nedlæggelse af digerne. Nævnet lagde vægt på, at digerne var bevaringsværdige, at de var nedlagt af driftsmæssige hensyn, at praksis for dispensation er restriktiv, og at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skulle behandles, som om der var ansøgt på forhånd.

Afslag på dispensation til gennembrud

MFKN ændrede kommunens afgørelse om dispensation til gennembrud til et afslag. Nævnet fandt ikke, at der var tale om et "særligt tilfælde", der kunne begrunde gennembrud. Begrundelsen var, at digerne var bevaringsværdige, og at der efter en eventuel retablering af dige D00.033.447 stadig ville være adgang til marken øst og vest for diget. For dige D00.033.448 ville der syd for diget fortsat være en 15 meter lang strækning, der gav adgang. Desuden var der mulighed for at køre nord om digerne via en mindre offentlig vej uden væsentlig trafik, hvilket gjorde et gennembrud unødvendigt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets endelige afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Middelfart Kommunes afgørelse af 22. april 2021 om afslag på lovliggørende dispensation til delvis nedlæggelse af dige D00.033.448 og nedlæggelse af dige D00.033.447. Nævnet ændrede kommunens afgørelse om dispensation til gennembrud af digerne til et afslag.

Kommunens argumenter

• Diget har stor kulturhistorisk og biologisk værdi.
• Et yderligere gennembrud vil forringe digets værdi.
• Luftfotos er ikke tilstrækkeligt bevis for tidligere gennembrud.
• Der eksisterer allerede et lovligt gennembrud på 86 meter, hvilket gør det omstridte gennembrud unødvendigt.