Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Stevns Kommune meddelte den 21. december 2020 tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra regnvandsbassiner, der er anlagt i forbindelse med etablering af bebyggelsen [F1] – Etape 3.1. Tilladelsen blev meddelt med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 28, stk. 1.
Den 17. januar 2021 påklagede fem grundejerforeninger og en borger- og grundejerforening afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagerne anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da etablering af regnvandsbassinet ifølge dem ville medføre uoprettelig skade eller skade, der kun kan genoprettes over lang tid eller gennem en større indsats.
Klagerne anførte navnlig følgende punkter:
Stevns Kommune har i sin tilladelse lagt til grund, at regnvandsbassinerne indrettes som vådbassiner i overensstemmelse med Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner fra Aalborg Universitet, hvilket vurderes at være den bedste tilgængelige teknik (BAT). Kommunen vurderede, at den ansøgte udledning ikke ville have en negativ konsekvens for Køge Bugts målopfyldelse, da projektet samlet set vil medføre udledning af færre forurenende stoffer, herunder mindre kvælstof og fosfor, hvilket vil være til gavn for den økologiske tilstand for ålegræs.
Kommunen vurderede endvidere, at der ikke er risiko for nedsivning og forurening af grundvandet, idet bassinerne etableres med tæt membran/lermembran. Projektet forventes heller ikke at medføre en væsentlig påvirkning af naturtyper og -arter på udpegningsgrundlaget for de nærmest beliggende Natura 2000-områder (N149 Tryggevælde Ådal og N206 Stevns Rev), da udledningen sker via våde regnvandsbassiner, der anses som BAT, og udledningen af næringsstoffer vil blive reduceret. Derudover vurderede kommunen, at projektet ikke vil have en negativ påvirkning af bilag IV-arter, da der ikke er registreret sådanne arter i projektområdet, og området er dyrket mark med begrænset naturmæssig værdi.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 96, stk. 1, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 91, stk. 1, og meddeler afslag på anmodningen om at tillægge klagen opsættende virkning.
Efter Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis skal der foreligge særlige forhold, før nævnet på et foreløbigt grundlag kan fravige lovens hovedregel om, at klage over en udledningstilladelse ikke har opsættende virkning. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis det på forhånd må vurderes som åbenbart, at en udnyttelse af udledningstilladelsen i klageperioden vil kunne medføre meget væsentlige miljøproblemer, uoprettelig skade eller skade, som kun kan genoprettes over lang tid eller ved en større indsats.
Nævnet fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, at der ikke foreligger sådanne særlige, konkrete forhold, der kan begrunde, at klagen tillægges opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på:
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at det forhold, at en klage ikke tillægges opsættende virkning, ikke indebærer begrænsninger i nævnets adgang til at ændre eller ophæve en udledningstilladelse, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 96, stk. 2. En eventuel udnyttelse af udledningstilladelsen inden nævnets afgørelse foreligger, sker på egen regning og risiko.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.


Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overfladevand fra kloakoplande via et regnvandsbassin til Tryggevælde Å, samt kommunens efterfølgende ekspropriationsbeslutning vedrørende det areal, hvor regnvandsbassinet skulle etableres.
Klagerne, som er ejere af den berørte matrikel, anførte bl.a. at:
En ny evaluering ser på erfaringerne med reglerne for spildevandsselskabernes klimatilpasning af tag- og overfladevand og undersøger balancen mellem effektiv vandhåndtering og forbrugerbeskyttelse.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Sagen omhandler et område, hvor Tryggevælde Å løber, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og Natura 2000-område nr. 149, Tryggevælde Ådal, der består af EU-habitatområdet H132. Formålet med Natura 2000-området er bl.a. at sikre de artsrige rigkærssamfund.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevan...
Læs mere
Slagelse Kommune traf den 15. februar 2016 afgørelse om tilladelse til et vådområdeprojekt i Tude Ådal. Projektet, der e...
Læs mere