Ophævelse af undersøgelsespåbud af dræn på grund af manglende hjemmel i vandløbsloven

Sagen omhandler et påbud fra Kalundborg Kommune til en grundejer om at undersøge et dræn på sin ejendom. Baggrunden var klager fra en opstrøms nabo om oversvømmelser samt kommunens egne observationer af et beskadiget drænrør og træer, der voksede oven på drænets formodede forløb.

Kommunens undersøgelsespåbud

Kalundborg Kommune meddelte den 7. maj 2021 et påbud om undersøgelse af drænet med henvisning til Vandløbslovens § 58. Kommunen begrundede påbuddet med en formodning om, at trærødder var trængt ind i drænet og forhindrede vandets frie løb. Dette var baseret på:

• Oversvømmelser hos naboen opstrøms.
• Træer, der voksede direkte oven på drænledningen.
• Hurtig aflejring af sand og sten i en brønd kort efter rensning.

Kommunen fandt det nødvendigt at få undersøgt, om grundejeren havde overholdt sin vedligeholdelsespligt, før der eventuelt kunne udstedes et påbud om vedligeholdelse.

Klagens centrale punkter

Grundejeren klagede over afgørelsen og anførte flere punkter:

• Manglende hjemmel: Klageren argumenterede for, at Vandløbslovens § 58 kun giver hjemmel til at kræve eksisterende oplysninger udleveret, ikke til at pålægge en borger at udføre udgiftskrævende undersøgelser for at fremskaffe nye oplysninger.
• Proportionalitet: Udgiften til en kamerainspektion eller total frilægning af drænet blev anset for uforholdsmæssig stor i forhold til de potentielle vedligeholdelsesomkostninger.
• Mangelfuld begrundelse: Klageren mente, at kommunens afgørelse var baseret på antagelser om trærødder uden en konkret vurdering af træernes art og rodnet.
• Faktuel uenighed: Klageren bestred, at der var vedvarende problemer med vandafledningen, og anførte, at vandstanden i den nærliggende sø var normal.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Kalundborg Kommunes afgørelse af 7. maj 2021 om undersøgelsespåbud. Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt der var den nødvendige lovhjemmel til påbuddet.

Nævnets retlige vurdering

Nævnet konkluderer, at Kalundborg Kommunes afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel, da der ikke er hjemmel i Vandløbslovens § 58 til at pålægge en borger at gennemføre udgiftskrævende undersøgelser for at fremskaffe oplysninger.

Nævnets begrundelse bygger på følgende punkter:

• Lovens ordlyd: Bestemmelsens ordlyd giver ikke udtrykkeligt mulighed for at pålægge udgiftskrævende undersøgelser.
• Lovforarbejder og retspraksis: Nævnet henviser til lovens forarbejder, som sidestiller bestemmelsen med en tidligere bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven. For denne tidligere bestemmelse fastslog retspraksis, at der ikke var hjemmel til at pålægge udgiftskrævende undersøgelser.
• Sammenligning med anden lovgivning: Den nuværende Miljøbeskyttelseslov § 72 indeholder en eksplicit hjemmel til at pålægge sådanne undersøgelser. At en lignende ændring ikke er foretaget i vandløbsloven, understøtter, at hjemlen ikke eksisterer her.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker, at afgørelsen udgør en praksisændring.