Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse af 31. maj 2021, der meddelte dispensation til opførelse af et fritidshus på matr. nr. [F1], beliggende [A1] i Ikast-Brande Kommune. Dispensationen blev givet efter nedrivning af eksisterende bygninger på ejendommen, som er omfattet af en fredning og beliggende i et Natura 2000-område.
Ejendommen er cirka 43 hektar stor og består hovedsageligt af skov med mindre lysåbne græsarealer. I det nordvestlige hjørne ligger fire bygninger, hvoraf den ene fremstår sammenfalden. Området omkring ejendommen er præget af skov, søer og vandløb, og en stor del er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttelse, herunder eng, mose, hede og sø. Hele ejendommen er desuden en del af Natura 2000-område nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del, som er udpeget for særegne naturtyper og dyrearter som damflagermus, stor vandsalamander og odder. Ejendommen er omfattet af en fredning fra 1996, der har til formål at bevare og forbedre områdets natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier og indeholder forbud mod ny bebyggelse.
Fredningsnævnet meddelte dispensation til opførelse af et nyt firelænget fritidshus på 420 m2, der skulle erstatte de eksisterende bygninger. Selvom det nye hus ville have et større grundareal, var det projekteret til at brede sig over et mindre område end den nuværende gårdsplads. Bygningen skulle opføres i naturnære farver med delvis egetræsbeklædning, lavere totalhøjde end de eksisterende bygninger, og uden udendørs terrasser eller egentlig have for at fastholde et naturnært indtryk. Fredningsnævnet lagde vægt på, at det ansøgte placeres inden for det eksisterende byggeri, erstatter et tilsvarende byggeri, og at udformning og materialevalg ville falde ind i de omgivende arealer. Nævnet fandt ikke, at det forhold, at der var tale om et fritidshus, kunne føre til et andet resultat, da de eksisterende bygninger ligeledes kun lovligt kunne anvendes som fritidsbolig. Fredningsnævnet lagde desuden til grund, baseret på Ikast-Brande Kommunes vurdering, at projektet ikke ville forringe naturtyper eller levesteder for arter i Natura 2000-området.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med argumenter om, at det ansøgte strider mod fredningens forbud mod bebyggelse, at det ikke er en driftsbygning, og at det ville skabe uønsket præcedens. Klager anførte også, at de eksisterende bygninger var ruiner og derfor ikke uden videre burde danne grundlag for erstatningsbyggeri. Ansøger bemærkede, at der ikke skete en ændring af bygningens anvendelse, og at dispensationen var givet på konkrete vilkår, hvilket ville forhindre præcedens. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede under sagens behandling Fredningsnævnet om en mere konkret væsentlighedsvurdering vedrørende beskyttede flagermusarter i de eksisterende bygninger, da damflagermus er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Fredningsnævnet oplyste, at de ikke var i besiddelse af en mere konkret vurdering og ikke var bekendt med flagermus i bygningerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fredningsnævnet for Midtjylland, vestlig dels afgørelse af 31. maj 2021 og hjemviser sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at de eksisterende bygninger fremstår ubrugte eller kun lettere brugte over en længere periode og er beliggende i umiddelbar nærhed af en større sø samt to vandløb og en mindre sø, alt sammen inden for et Natura 2000-område, hvor damflagermus er på udpegningsgrundlaget. På denne baggrund fandt nævnet, at det ikke uden videre kunne afvises, at damflagermus eller andre beskyttede flagermusarter kunne have levested i de eksisterende bygninger.
Nævnet konkluderede, at Fredningsnævnets afgørelse ikke i tilstrækkeligt omfang havde forholdt sig til, om betingelserne i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3 var opfyldt. Det fremgik ikke af det materiale, som Fredningsnævnet havde lagt til grund, på hvilket grundlag det kunne afvises, at det ansøgte ville påvirke beskyttede arter eller naturtyper væsentligt. Denne mangel blev anset for væsentlig, hvilket begrundede ophævelsen og hjemvisningen af sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at Fredningsnævnet ved en fornyet behandling bør sikre sig, at der foreligger en begrundet vurdering af projektets indvirkning på de forhold, der er nævnt i Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 2 og Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 3, herunder navnlig om nedrivningen af de eksisterende bygninger vil påvirke beskyttede flagermusarter. Den konkrete begrundelse bør fremgå af Fredningsnævnets afgørelse.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en ansøgning om dispensation fra en fredning til at nedrive en eksisterende spejderhytte på 28 m² og opføre en ny fritidsbolig på en 3,5 ha stor ejendom i Allerød Kommune. Ejendommen er beliggende i landzone, omfattet af en fredning og udlagt som ydre grøn kile i Fingerplanen.
Formålet med fredningen fra 2012 er at sikre og forbedre områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier. Fredningsbestemmelserne forbyder som udgangspunkt ny bebyggelse, men tillader fortsat brug og vedligeholdelse af eksisterende spejderhytter. Et tidligere projekt fra 2012 om en bjælkehytte på 60 m² blev ligeledes afvist af både Fredningsnævnet og det daværende Natur- og Miljøklagenævn.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
I 2017 blev der ansøgt om opførelse af en fritidsbolig på 40 m² med kælder og hems. Ansøger argumenterede for, at der var tale om erstatningsbyggeri og ikke nybyggeri, og at projektet var tilpasset efter det tidligere afslag. Desuden blev der klaget over en procedurefejl, da Fredningsnævnet i sin indkaldelse til besigtigelse fejlagtigt havde betegnet projektet som et "sommerhus" i stedet for et "fritidshus".
Fredningsnævnet for Nordsjælland meddelte afslag den 5. november 2017 med henvisning til, at byggeriet ville fremstå mere synligt, medføre en ændret og mere intensiv brug af ejendommen og skabe uønsket præcedens. Denne afgørelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Fredningsnævnet for Nordjylland, Sydøstlige dels afgørelse om til...
Læs mere
Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden...
Læs mereLov om ændring af museumsloven og andre love vedrørende dispensation og klagesagsbehandling for fortidsminder