Afgørelse om ophævelse og hjemvisning af fredningsforslag i Hjørring Kommune

Sagen omhandler Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig dels afgørelse om, at et forslag til fredning af Tversteds grønne front i Hjørring Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering. Fredningsforslaget, udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening og Hjørring Kommune, omfatter 95,05 hektar og har til formål at bevare klitlandskaber, naturværdier og dyre- og planteliv, herunder sjældne arter som markfirben og rødlistede sommerfugle. Det skal også sikre økologiske forbindelser og bekæmpe invasive arter. Dele af det foreslåede fredningsområde strækker sig ind i Natura 2000-område nr. 5 (Uggerby Klitplantage og Uggerby Å’s udløb) og Natura 2000-område nr. 1 (Skagens Gren og Skagerrak).

Fredningsnævnet traf afgørelse den 28. august 2019 baseret på et screeningsnotat fra Hjørring Kommune, som konkluderede, at fredningsforslaget kun ville have overvejende positive miljøkonsekvenser og ingen negative. Nævnet vurderede derfor, at forslaget ikke kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed ikke var omfattet af krav om miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1, jf. Miljøvurderingsloven § 8, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

En lodsejer i det berørte område påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. september 2019. Klageren anførte primært, at:

• Der var sket tilsidesættelse af officialprincippet og ulovlig delegation, da fredningsnævnet ukritisk havde lagt et forældet screeningsnotat til grund for afgørelsen.
• Arealet på 95 hektar ikke kunne betragtes som et ”mindre område” i henhold til Miljøvurderingsloven § 8, stk. 2, nr. 1, og at tidligere afgørelser havde fastslået krav om miljøvurdering for mindre arealer.
• Der ikke var foretaget en væsentlighedsvurdering af planens mulige påvirkninger på de omkringliggende Natura 2000-områder, hvilket er et krav ifølge EU-domstolens praksis og Naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 1.
• Afgørelsen manglede konkret begrundelse og levede ikke op til begrundelsespligten efter Miljøvurderingsloven § 33.

Miljøstyrelsen havde i en skrivelse af 22. maj 2018 informeret kommuner og fredningsnævn om, at fredninger kan være omfattet af reglerne om miljøvurdering, og at sagsrejser bør tilvejebringe grundlaget for en sådan vurdering, hvorefter fredningsnævnet træffer afgørelse om screening.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen og traf afgørelse den 23. juni 2020.

Hjørring Kommunes deltagelse i screening

Nævnet fandt, at Fredningsnævnet som myndighed selvstændigt havde vurderet de oplysninger, som var tilvejebragt af sagsrejseren (Hjørring Kommune). Den praktiske ordning, hvor sagsrejser tilvejebringer det faktiske grundlag for miljøvurderingen, blev anset for forenelig med kompetencefordelingen i miljøvurderingsloven, da fredningsnævnet indestår for oplysningernes rigtighed. Klagepunktet om tilsidesættelse af officialprincippet og ulovlig delegation blev derfor ikke taget til følge.

Miljøvurderingslovens anvendelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Fredningsnævnet fejlagtigt havde henført fredningsforslaget under Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, jf. Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1. Nævnet fastslog, at fredningsforslaget ikke fastlægger rammer for projekttyper på bilag 1 og 2 til miljøvurderingsloven, men derimod rammer for visse mindre anlægsarbejder, der kræver byggetilladelse. Forslaget var derfor omfattet af Miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 2. Klagers indsigelse vedrørende områdets størrelse i forhold til miljøvurderingspligt kunne derfor ikke tages til følge på dette grundlag.

Vurdering af fredningsforslaget i forhold til Natura 2000-områder

Nævnet understregede, at der i forbindelse med fredningsforslag skal gennemføres en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. Naturbeskyttelseslovens § 36, stk. 3 og 4. Dette implementerer Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. EU-domstolens praksis kræver en væsentlighedsvurdering, hvor det skal udelukkes, at projektet kan påvirke den udpegede lokalitets gunstige bevaringsstatus væsentligt. Hvis dette ikke kan udelukkes, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at det ikke fremgik af Fredningsnævnets screeningsafgørelse, om det var vurderet, hvorvidt fredningen kunne påvirke Natura 2000-områderne væsentligt. Selvom screeningsskemaet angav en positiv effekt, manglede der en redegørelse for påvirkningens årsag og karakter, og en væsentlig positiv påvirkning medfører også krav om konsekvensvurdering. Da der således ikke var foretaget en væsentlighedsvurdering i forhold til udpegningsgrundlaget på de omkringliggende Natura 2000-områder, der levede op til kravene efter Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig dels afgørelse af 23. september 2019.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Fredningsnævnet for Nordjylland, nordlig dels afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på, at fredningsnævnet skal foretage en habitatvurdering, der omfatter fredningens påvirkning af habitatområderne. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.