Afvisning af klage over dispensation til midlertidig autocamperplads inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse af 29. april 2021 om dispensation til en midlertidig autocamperplads inden for strandbeskyttelseslinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at dispensationen til etablering af den midlertidige autocamperplads var gældende fra den 13. juni 2021 til den 20. juni 2021. Da denne periode var udløbet, og dispensationen således ikke længere kunne udnyttes, var det ikke længere aktuelt at behandle klagesagen. Klagen blev derfor afvist fra realitetsbehandling.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afvisningen.

Vejledning for fremtidige ansøgninger

Miljø- og Fødevareklagenævnet henleder opmærksomheden på, at tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7. Nævnet anbefaler, at eventuelle fremtidige ansøgninger om lignende arrangementer indgives i så god tid, at der er en realistisk mulighed for Miljø- og Fødevareklagenævnet til at behandle en eventuel klage over projektet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.

Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.

Klagerens anbringender

Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.

Nye oplysninger under sagens behandling

Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.