Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Sagen omhandler to unge mænd, Tiltalte1 (T1) og Tiltalte2 (T2), der i forening med flere ukendte gerningsmænd blev anklaget for grov vold af særlig rå og brutal karakter mod en forurettet på en multibane i Aarhus i august 2022. Volden inkluderede adskillige slag og spark samt flere slag med golfkøller, hvilket resulterede i brækkede ribben, kraniebrud og livsfare for forurettede.
Retten i Aarhus dømte T1 og T2 skyldige i grov vold efter Straffeloven § 245, stk. 1 og idømte dem fængsel i henholdsvis 3 år (T1) og 2 år (T2). T1 blev også dømt for tyveri af forurettedes elløbehjul og besiddelse af en mobiltelefon i arresten (Straffeloven § 276 og Straffeloven § 124, stk. 5). Byretten besluttede at udvise T1, en irakisk statsborger født i Danmark, med indrejseforbud i 12 år.
Vestre Landsret stadfæstede T1's skyld i grov vold, tyveri og besiddelse af mobiltelefon, men frifandt T2, idet Landsretten ikke fandt det bevist, at T2 aktivt havde deltaget i eller tilsluttet sig voldsudøvelsen. T1's straf blev nedsat til fængsel i 2 år og 2 måneder (tillægsstraf jf. Straffeloven § 89), og indrejseforbuddet blev nedsat til 6 år.
For Højesteret handlede sagen primært om T1's udvisning og spørgsmålet om erstatning for svie og smerte. Anklagemyndigheden fastholdt, at den grove vold, hvor forurettede var i livsfare som følge af slaget i hovedet med golfkøllen, sammenholdt med T1's omfattende forstraffe, udgjorde en så alvorlig trussel mod den offentlige orden, at udvisning var nødvendig i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2.
T1 påstod frifindelse for udvisning og argumenterede for, at udvisningen var et uproportionalt indgreb i hans privatliv, jf. EMRK artikel 8. Han fremhævede, at han var mindreårig på gerningstidspunktet, født i Danmark, havde hele sin familie her og ingen reel tilknytning til Irak, da han aldrig havde besøgt landet.
Højesteret stadfæstede Landsrettens dom for Tiltalte1 (T1) vedrørende skyldspørgsmålet for grov vold, tyveri og mobilbesiddelse, men ændrede afgørelsen om udvisning og traf bestemmelse om erstatning.
Højesteret foretog en proportionalitetsvurdering efter EMRK artikel 8. Retten lagde vægt på, at T1 var en fastboende udlænding, der var født og opvokset i Danmark, og at han begik den primære kriminalitet som 17-årig. Dette krævede "meget tungtvejende grunde" for at retfærdiggøre en udvisning, selvom volden var af særligt farlig karakter og livstruende.
Retten konkluderede, at de hensyn, der talte for T1's stærke tilknytning til Danmark (født her, familie her, kendskab til sprog og kultur), vejede tungere end hensynet til at forebygge uro og forbrydelse, selv med T1's alvorlige forstraffe. Højesteret fandt derfor, at udvisning med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser.
Højesteret fandt, at det var godtgjort gennem lægeerklæringer, at forurettede siden overfaldet havde været syg i Erstatningsansvarsloven § 3's forstand (lidelser som PTSD og kroniske smerter).

Danmark fik medhold i udvisningssag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kriminalitetens alvor og klagers tilknytning til Danmark og oprindelsesland blev tillagt vægt i dommen.



T, en syrisk statsborger, blev i byretten tiltalt for forsøg på manddrab, jf. Straffeloven § 237, samt besiddelse af en mobiltelefon i arresten, jf. Straffeloven § 124, stk. 4. Forholdet om drabsforsøg vedrørte grov vold mod hans ægtefælle, F, der omfattede flere slag i ansigtet og et kraftigt halsgreb, som ifølge retsmedicinske oplysninger medførte kortvarig bevidstløshed, ufrivillig vandladning og bragte hende i livsfare.
Svendborg Ret fandt ikke bevis for drabsforsæt, men dømte T for grov vold af særlig rå og farlig karakter efter Straffeloven § 245, stk. 1. Retten idømte en fællesstraf på fængsel i 10 måneder, idet der blev lagt vægt på voldens alvor, at den var udøvet uden særlig anledning, og at den fandt sted i børnenes påsyn, samt i prøvetiden for en tidligere betinget dom for trusler. Byretten traf afgørelse om udvisning af Danmark, jf. , med et indrejseforbud i 6 år.
Regeringen lancerer en udvisningsreform, som strammer udvisningsreglerne og grebet om udlændinge uden lovligt ophold.
En 26-årig somalisk statsborger er ved Retten i Aarhus blevet idømt 12 års fængsel og permanent udvisning for et knivdrab begået i Viby J i juni 2024.
T ankede dommen til Østre Landsret med påstand om formildelse, navnlig frifindelse for udvisning. Han argumenterede med et ønske om integration og frygten for at blive slået ihjel i Syrien. Anklagemyndigheden påstod derimod skærpelse af både straf og indrejseforbudets længde.
T's tilknytning til Danmark blev under Landsrettens behandling vurderet som meget svag; han havde kun haft lovligt ophold i cirka 2 år og 2 måneder (eksklusiv varetægtsfængsling), var først lige startet på danskundervisning og havde ingen tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er nu skilt fra F, og børnene er anbragt uden for hjemmet, med afbrudt samvær som følge af sagen.

Sagen angik en rumænsk statsborger (T), tiltalt for en række alvorlige forbrydelser mod en kvinde (F) over en periode fr...
Læs mere
Denne sag omhandler en nævningesag ved Vestre Landsret, hvor Anklagemyndigheden har anket en dom fra Retten i Aarhus afs...
Læs mereDom for planlagt, grov knivvold i forening; Tredjelandstatsborgere udvist (12 år og permanent)