Fængsel for grov vold med golfkølle; Højesteret frifinder ung mand født i Danmark for udvisning, men idømmer advarsel

Sagen omhandler to unge mænd, Tiltalte1 (T1) og Tiltalte2 (T2), der i forening med flere ukendte gerningsmænd blev anklaget for grov vold af særlig rå og brutal karakter mod en forurettet på en multibane i Aarhus i august 2022. Volden inkluderede adskillige slag og spark samt flere slag med golfkøller, hvilket resulterede i brækkede ribben, kraniebrud og livsfare for forurettede.

Byret og Landsret

Retten i Aarhus dømte T1 og T2 skyldige i grov vold efter Straffeloven § 245, stk. 1 og idømte dem fængsel i henholdsvis 3 år (T1) og 2 år (T2). T1 blev også dømt for tyveri af forurettedes elløbehjul og besiddelse af en mobiltelefon i arresten (Straffeloven § 276 og Straffeloven § 124, stk. 5). Byretten besluttede at udvise T1, en irakisk statsborger født i Danmark, med indrejseforbud i 12 år.

Vestre Landsret stadfæstede T1's skyld i grov vold, tyveri og besiddelse af mobiltelefon, men frifandt T2, idet Landsretten ikke fandt det bevist, at T2 aktivt havde deltaget i eller tilsluttet sig voldsudøvelsen. T1's straf blev nedsat til fængsel i 2 år og 2 måneder (tillægsstraf jf. Straffeloven § 89), og indrejseforbuddet blev nedsat til 6 år.

Hovedargumenter for Højesteret

For Højesteret handlede sagen primært om T1's udvisning og spørgsmålet om erstatning for svie og smerte. Anklagemyndigheden fastholdt, at den grove vold, hvor forurettede var i livsfare som følge af slaget i hovedet med golfkøllen, sammenholdt med T1's omfattende forstraffe, udgjorde en så alvorlig trussel mod den offentlige orden, at udvisning var nødvendig i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2.

T1 påstod frifindelse for udvisning og argumenterede for, at udvisningen var et uproportionalt indgreb i hans privatliv, jf. EMRK artikel 8. Han fremhævede, at han var mindreårig på gerningstidspunktet, født i Danmark, havde hele sin familie her og ingen reel tilknytning til Irak, da han aldrig havde besøgt landet.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom for Tiltalte1 (T1) vedrørende skyldspørgsmålet for grov vold, tyveri og mobilbesiddelse, men ændrede afgørelsen om udvisning og traf bestemmelse om erstatning.

Udvisningsspørgsmålet

Højesteret foretog en proportionalitetsvurdering efter EMRK artikel 8. Retten lagde vægt på, at T1 var en fastboende udlænding, der var født og opvokset i Danmark, og at han begik den primære kriminalitet som 17-årig. Dette krævede "meget tungtvejende grunde" for at retfærdiggøre en udvisning, selvom volden var af særligt farlig karakter og livstruende.