Udlændingeloven

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i udlændingeloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i udlændingeloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i udlændingeloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i udlændingeloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Overskriften i udlændingelovens kapitel 8 a har følgende ordlyd: Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 8 a efter VIS-forordningen indsættes interoperabilitetsforordningerne.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften i kapitel 8 a vil indeholde interoperabilitetsforordningerne. Overskriften vil herefter få følgende ordlyd: Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen, interoperabilitetsforordningerne og Eurodac-forordningen mv.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at interoperabilitetsforordningerne indsættes i § 58 d.

Overskriften i udlændingelovens kapitel 8 a har følgende ordlyd: Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 8 a efter VIS-forordningen indsættes interoperabilitetsforordningerne.

Det foreslåede vil medføre, at overskriften i kapitel 8 a vil indeholde interoperabilitetsforordningerne. Overskriften vil herefter få følgende ordlyd: Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-forordningen, interoperabilitetsforordningerne og Eurodac-forordningen mv.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås, at interoperabilitetsforordningerne indsættes i § 58 d.

Det bemærkes indledningsvist, at der alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 8, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, i lov nr. 721 af 27. april 2021.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et ind- og udrejsesystem.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 11: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den gældende EES-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 30. november 2017, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 7 om lovforslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere indebære, at også fremtidige ændringer af EES-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 21, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

Det bemærkes, at EES-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold, men idet forordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Der henvises til pkt. 2.7.1.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af EES-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af EES-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.2.2 for en nærmere beskrivelse af EES-forordningen.

Det bemærkes indledningsvist, at der alene er tale om en ændring, idet § 1, nr. 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 12: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Det vil dels betyde, at den gældende ETIAS-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 12. september 2018, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, gælder i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 7 om lovforslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere betyde, at også fremtidige ændringer af ETIAS-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 22, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

Det bemærkes, at ETIAS-forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), men idet forordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Der henvises til pkt. 2.7.1.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter, der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af ETIAS-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af ETIAS-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.1.2 for en nærmere beskrivelse af ETIAS-forordningen.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke interoperabilitetskomponenter vedrørende de eksisterende og kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 13: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at interoperabilitetsforordningerne, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 20. maj 2019, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, gælder i Danmark.

Endvidere vil indsættelsen betyde, at også fremtidige ændringer af interoperabilitetsforordningerne – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark. Der tages således højde for eventuelle fremtidige ændringer af forordningerne i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre bestemmelser i udlændingeloven.

Fremtidige ændringer af forordningerne eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens øvrige regler, vil endvidere kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ændring af bestemmelsen i § 58 d, 1. pkt.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af interoperabilitetsforordningerne forud for, at der opnås enighed herom i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg, som udvalget skal tage stilling til. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for, at der opnås enighed om et forslag i Rådet, skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af interoperabilitetsforordningerne, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Det bemærkes indledningsvist, at der alene er tale om en lovteknisk ændring, idet § 1, nr. 8, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, i lov nr. 721 af 27. april 2021.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et ind- og udrejsesystem.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 11: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer Den Europæiske Unions medlemsstaters ydre grænser og om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål (EES-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den gældende EES-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 30. november 2017, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, vil gælde i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 7 om lovforslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere indebære, at også fremtidige ændringer af EES-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 21, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

Det bemærkes, at EES-forordningen er omfattet af det danske retsforbehold, men idet forordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Der henvises til pkt. 2.7.1.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af EES-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. I den formulering ligger, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af EES-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.2.2 for en nærmere beskrivelse af EES-forordningen.

Det bemærkes indledningsvist, at der alene er tale om en ændring, idet § 1, nr. 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen endnu ikke er sat i kraft, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 3. Der er således tale om en gengivelse af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, i lov nr. 721 af 27. april 2021.

Der eksisterer ikke på nuværende tidspunkt et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 12: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.

Det vil dels betyde, at den gældende ETIAS-forordning, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 12. september 2018, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, gælder i Danmark. Der henvises til lovforslagets § 7 om lovforslagets ikrafttræden.

Det vil endvidere betyde, at også fremtidige ændringer af ETIAS-forordningen – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark.

Fremtidige ændringer af forordningen eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens regler, vil således kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom. Der henvises i den forbindelse til § 1, nr. 22, i lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.

Det bemærkes, at ETIAS-forordningen er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), men idet forordningerne udgør en udbygning af Schengenreglerne, har Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling truffet afgørelse om at gennemføre forordningerne i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Der henvises til pkt. 2.7.1.13 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender (retsforbeholdet), herunder om retsakter, der udbygger Schengenreglerne.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af ETIAS-forordningen forud for den generelle indstilling i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges sager for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for den generelle indstilling i Rådet skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af ETIAS-forordningen, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 185 som fremsat, pkt. 3.1.2 for en nærmere beskrivelse af ETIAS-forordningen.

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke interoperabilitetskomponenter vedrørende de eksisterende og kommende EU-informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning.

Det foreslås, at der i § 2 a indsættes som stk. 13: Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/817 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum og de dele, som vedrører SIS, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/818 af 20. maj 2019 om fastsættelse af en ramme for interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration (interoperabilitetsforordningerne) med senere ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at interoperabilitetsforordningerne, som blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 20. maj 2019, og som finder anvendelse fra den dato, der fastsættes af EU-Kommissionen, gælder i Danmark.

Endvidere vil indsættelsen betyde, at også fremtidige ændringer af interoperabilitetsforordningerne – i det omfang, at sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre regler i udlændingeloven – vil gælde i Danmark. Der tages således højde for eventuelle fremtidige ændringer af forordningerne i det omfang, sådanne ændringer ikke kræver ændring af andre bestemmelser i udlændingeloven.

Fremtidige ændringer af forordningerne eller vedtagelse af yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som ikke kræver ændring af udlændingelovens øvrige regler, vil endvidere kunne gennemføres ved udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse af nærmere bestemmelse herom, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede ændring af bestemmelsen i § 58 d, 1. pkt.

Det bemærkes endvidere, at Folketingets Europaudvalg efter de gældende retningslinjer for den danske EU-beslutningsprocedure vil blive forelagt væsentlige forslag til ændringer af interoperabilitetsforordningerne forud for, at der opnås enighed herom i Rådet. For så vidt angår forslag af større rækkevidde forelægges et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg, som udvalget skal tage stilling til. Det betyder, at regeringen for så vidt angår foranstaltninger af større rækkevidde forud for, at der opnås enighed om et forslag i Rådet, skal sikre sig, at regeringen ikke har et flertal imod sig. Hvis der måtte blive tale om ændringer af en sådan karakter, at Danmark ved en tiltrædelse må anses at blive undergivet forpligtelser af større betydning, kræves endvidere Folketingets forudgående samtykke efter grundlovens § 19.

Det bemærkes endelig, at en række af de løbende ændringer, der måtte ske af interoperabilitetsforordningerne, forventes at ville være af mere teknisk karakter og dermed vil kunne gennemføres administrativt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, nr. 19, 2. pkt., og stk. 23, 3. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 19, 2. pkt. og stk. 23, 2. pkt.« i § 9, stk. 30, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9. Endvidere rettes en tidligere henvisningsfejl, idet henvisningerne til 2. pkt. i udlændingelovens § 9, stk. 19 og 23, der bliver stk. 20 og 24, retteligt skal være henvisninger til 3. pkt. i disse bestemmelser. Henvisningsfejlen har ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 23-25

Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Bestemmelserne betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med hhv. 20.000 kr. og 10.000, når den ægtefællesammenførte inden for de frister, der er angivet i udlændingelovens § 9, stk. 33 og 34, har bestået danskprøver på hhv. A1-niveau og A2-niveau, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en eller begge danskprøver.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har fundet anvendelse.

Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en sådan danskprøve.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbene på 20.000 kr. og 10.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbene er hhv. 22.764,66 kr. og 11.382,33 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver til stk. 37, 1. pkt., således at beløbet på 20.000 kr. ændres til 11.400 kr., og at ændre udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver til stk. 38, 1. pkt., og udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., der bliver til stk. 39, 1. pkt., således at beløbene på 10.000 kr. ændres til 5.700 kr.

De foreslåede ændringer indebærer, at de beløb, som den økonomiske sikkerhed højst kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver på A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, vil blive ændret fra 20.000 kr. (ca. 22.800 kr. i 2024-niveau) og 10.000 kr. (ca. 11.400 kr. i 2024-niveau) til hhv. 11.400 kr. og 5.700 kr. i 2024-niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslagene om at ændre henvisningerne i § 9, stk. 35, 1. pkt., § 9, stk. 36, 1. pkt., og stk. 37. 1. pkt., fra stk. 38 til stk. 40, henvisningen i § 9, stk. 35, 1. pkt., fra stk. 33 til stk. 34 og henvisningen i § 9, stk. 36, 1. pkt., fra stk. 34 til stk. 35, er alene konsekvensændringer som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 39, skal udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 36, som i 1. pkt. fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, skal betale et gebyr på 3.025,43 kr.

Forslaget til § 9, stk. 36, 1. pkt., svarer, bortset fra en opdatering af gebyret til 2024-niveau og en ændring af henvisningerne i bestemmelsen, til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 39, 1. pkt., og skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der indebærer, at bl.a. beløbet i stk. 36 vil blive fastsat i 2024-niveau.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 39, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, idet det nye stk. 36 i sit indhold vil svare til stk. 39.

Dette vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35.

Forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 2. pkt., svarer med sproglige justeringer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 2. pkt., og forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 3. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 3. pkt. Forslaget er således alene af teknisk karakter.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 1, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 6, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 31, 1. pkt., afgiver kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 (familiesammenføring med børn), åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 21.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 21« i § 9, stk. 31, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 22«

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, at familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet opfylder mindst fire af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangspunkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever. Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser vedrørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.

Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet, der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre betingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber.

Integrationskravet fraviges helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at meddele afslag på ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefæller/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret ikke kan henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller den herboende ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Danmark fra et tidligere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land end Danmark.

Kravet om bestået Prøve i Dansk 3 til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille det. Det følger således af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, at der ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, kan anses for opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. Kravet kan derfor alene opretholdes i en sag om familiesammenføring med en herboende aktiv tyrkisk statsborger, hvis det efter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder på baggrund af dommens præmisser vil være proportionalt.

Ved vurderingen af, om kravet skal fraviges, fordi den herboende i henhold til dommens præmisser skal anses for faktisk at være integreret til trods for manglende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfanget af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet.

For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens 9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannelsesforløbet har været på dansk.

Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisciplinerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 8, således at sprogkravet også skal anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig, at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21. Ved administrationen af betingelsen i sager om familiesammenføring med herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere skal der foretages en vurdering af alle de elementer, som kan tale for, at den herboende trods manglende opfyldelse af betingelsen i henhold til dommens præmisser skal anses for tilstrækkeligt integreret til at kunne bidrage til ægtefællens integration samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed.

Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, arbejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som ordinær beskæftigelse.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene skulle indgå i beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 30 timer.

I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesforhold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Perioder med dagpenge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved beregningen.

Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgningen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse i væsentlig grad har haft kommunikation på dansk.

Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perioder, der udgør mindst 5 år tilsammen.

Ved væsentlig grad af kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundtlig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen, med dansktalende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere, samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.

I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herboende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.

Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammenholde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.

En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplysninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være, hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommunikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk. I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den pågældende har haft beskæftigelse, der i væsentlig grad har medført kontakt med dansktalende og kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed, hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og heller ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.

Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågældendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at fortage nærmere undersøgelser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurationsbranchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at indhente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har medført kommunikation på dansk.

Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i beskæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller afkræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrelsens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsamtale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den pågældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må forventes at kunne svare på.

Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), ikke kan gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 22.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 22« i § 9, stk. 14, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 23«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person, der ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 17, hvorefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, kan gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

Kriteriet om, at den herboende person er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den situation, hvor personen er idømt en straf, der medfører udelukkelse, og personen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor personen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor den herboende person er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og at der vil skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde taler for at meddele opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende regler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift, at den herboende ægtefælle eller samlever er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre den herboende ægtefælle eller samlever i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et kontrolopslag i Kriminalregistret umiddelbart forud for, at en opholdstilladelse meddeles i sager, hvor udlændingelovens § 9, stk. 15, finder anvendelse.

Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil ikke skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele opholdstilladelse.

Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af oplysningerne i den enkelte sag. Det henvises nærmere til de generelle eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 42ff., samt pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil betyde, at den foreslåede bestemmelse vil skulle fraviges, hvis det lægges til grund, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelse, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land.

Som momenter i denne proportionalitetsafvejning vil det endvidere skulle indgå, om en verserende straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig set i forhold til, at den pågældende ikke er endelig dømt, ligesom den formodede kriminalitets art og grovhed vil skulle indgå. Tilsvarende vil det skulle indgå, hvis en afsluttet straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig, og straffesagen blev afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindelse eller med en dom, der ikke er omfattet af udelukkelsesreglerne for ægtefællesammenføring.

Forslaget vil derudover indebære, at en ansøgning om ægtefællesammenføring efter et afslag, der er meddelt under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet mod den herboende person, vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Det vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale mod den herboende, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil ægtefællen eller samleveren ikke behøve at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Forslaget vil endvidere betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at den herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse, og den pågældende således opfylder vandelskravet.

Ansøgeren vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil skulle tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede ansøgeren om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har fundet anvendelse.

Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en sådan danskprøve.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 37, 1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at omfatte danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Det betyder, at den økonomiske sikkerhed ikke alene vil kunne nedsættes, når en ægtefællesammenført har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også når en ægtefællesammenført har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Den økonomiske sikkerhed vil herefter også kunne nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte har bestået en af de danskprøver, der er angivet i bilag 3a og 3b til aftale af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

En danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk omfatter bl.a. folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) og bevis for bestået videregående uddannelse på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39, fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at § 9, stk. 41, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der bortset fra en opdatering af det niveau, beløbene er fastsat i, vil svare til § 9, stk. 41. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Udlændingelovens § 9, stk. 38, fastsætter, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbet på 60.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at beløbet er 68.293,98 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås for det første at ændre § 9, stk. 38, der bliver til stk. 40, således at 60.000 kr. ændres til 34.200 kr.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed alene vil kunne ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed mindst udgør 34.200 kr.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og de deraf følgende foreslåede justeringer af udlændingelovens § 9, stk. 35-37, der bliver til stk. 37-39, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og 23.

Det foreslås for det andet at ændre henvisningen i § 9, stk. 38, fra stk. 35-37 til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at hvis ansøgeren har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det beløb, som der skal stilles sikkerhed for, jf. 1. pkt., det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til.

Bestemmelsen indebærer, at beløbet i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., der som udgangspunkt skal stilles sikkerhed for som betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, er lavere, hvis ansøgeren allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, idet beløbet på forhånd nedsættes med de beløb, som kommunalbestyrelsen efter udlændingelovens stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., efter »m.fl.« indsættes »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ikke alene vil omfatte en afsluttende prøve i dansk, men også danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk. Ændringen indebærer endvidere, at beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, ligeledes vil kunne nedsættes på forhånd, hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 35-37 i § 9, stk. 4, 2. pkt., til en henvisning til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39, fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 41, som fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 én gang årligt den

1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, indebærer, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra og med 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget om at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 41 vil betyde, at bestemmelsen om satsregulering af beløbene, der er angivet i stk. 36-40, kommer i naturlig forlængelse af stk. 36-40.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, skal betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås, at § 9, stk. 39, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt stk. 36 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, som med enkelte justeringer vil svare til § 9, stk. 39, og som vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 40, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 33 og 34, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.

Det foreslås, at bemyndigelsen i udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., indsættes i udlændingelovens § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, fremover vil være samlet i én bestemmelse, der efter lovforslaget vil være det sidste stykke i § 9. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 26.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet på 100.000 kr. i 1. pkt. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet i § 9, stk. 4, 1. pkt., er 113.823,30 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre »100.000 kr.« i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., til »57.000 kr.«.

Det vil betyde, at en herboende ægtefælle fremover, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, for at kunne opnå ægtefællesammenføring vil skulle stille økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. i stedet for økonomisk sikkerhed for ca. 114.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, 4. pkt., og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 26 i § 9, stk. 4, 1. pkt., til en henvisning til stk. 27. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Det foreslås, at § 9, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 4, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med forslaget om i stedet at indsætte denne bemyndigelse i bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om den økonomiske sikkerhed og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, vil herefter være samlet i udlændingelovens § 9, stk. 42.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er det beløb, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, og som foreslås nedsat fra ca. 114.000 kr. i 2024-niveau til 57.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver til 3. pkt., således at beløbet, der er nævnt i 1. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar.

Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, jf. 1. pkt. i § 9, stk. 4, vil blive fastsat i aktuelt niveau, og skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil § 9, stk. 7, alene indeholde et punktum med bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 9, stk. 7, udgår af § 9, stk. 6, nr. 2 og 3. Der er således tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren ikke længere hvert år vil skulle fastsætte ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Der vil – efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for den foreslåede ændring – kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal ændres. Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny bekendtgørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med eventuelle ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om kriterierne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil kræve ændring af udlændingeloven.

Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil skulle fremgå af bekendtgørelsen, der også vil skulle indeholde en henvisning til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat et link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder. Boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil således som hidtil svare til listen over udsatte boligområder.

I en situation, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder først måtte blive offentliggjort efter den 1. december, dvs. senere end forudsat, vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, således at dette ikke kommer ansøgeren til skade. Offentliggøres Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder f.eks. først den 5. december, vil en ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet f.eks. den 2. december i den tro, at boligen ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af listen, men hvor boligen ligger i et boligområde, der er omfattet af den nye liste, skulle vurderes efter den tidligere gældende liste. Er boligen derimod beliggende i et boligområde, der var omfattet af den tidligere gældende liste, men ikke den nye liste, vil det være den nye liste, der vil skulle anvendes.

Efter forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens § 9, stk. 7, at ministeren to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, da der ikke længere er behov for, at dette fremgår af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Datoen den 27. januar 2022 henviser til datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev de materielle betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse senest ændret.

Det foreslås, at henvisningen til § 11, stk. 12-14, i § 9, stk. 17, ændres til en henvisning til § 11, stk. 13-15, og at henvisningen til udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, ændres til en henvisning til § 9, stk. 15-17.

Forslaget skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, indsættes et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og at der med lovforslagets § 1, nr. 52, indsættes et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Forslaget vil foruden konsekvensændringerne indebære, at udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere, vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, bliver stk. 18, herunder også i forhold til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 17.

Til nr. 13-19

Der foreslås en række konsekvensændringer af udlændingelovens § 9, stk. 18, 19, 21, 23, 26, 28 og 29, og § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.

Udlændingelovens § 9, stk. 18, 2. pkt., indeholder en henvisning til § 11, stk. 14.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 14« i § 9, stk. 18, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 15«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 19, 3. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, kan betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30. Udlændingelovens § 9, stk. 23, 3. pkt., indeholder ligeledes en henvisning til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 20, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 21, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, ikke kan gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 31.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 31« i § 9, stk. 21, der bliver stk. 22, ændres til en henvisning til »stk. 32«.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 26, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen, hvis en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og der senere ydes ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Stk. 25, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 25« i § 9, stk. 26, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 26«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 28, der bliver stk. 29, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven eller hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 19 og 23.

Det foreslås, at henvisningerne til »stk. 19« og »stk. 23« i § 9, stk. 28, stk. 29, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres til henvisninger til »stk. 20« og »stk. 24«, og at henvisningen til »stk. 19« i § 9, stk. 29, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og lovforslagets § 1, nr. 52, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt., at opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager blandt andet betinges af, at det medfølgende familiemedlem ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Arbejder det medfølgende familiemedlem i strid med denne betingelse, kan vedkommendes opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 18.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse er betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget grundet manglende overholdelse af kravet om arbejdstilladelse ved arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Inddrages det medfølgende familiemedlems opholdstilladelse mere end en gang, kan den udenlandske arbejdstagers opholdstilladelse inddrages, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12.

Ved en fejl henvises der i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., til udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 17, i stedet for til § 19, stk. 1, nr. 18.

Med ændringen af § 9 a, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 19, stk. 1, nr. 17« til »§ 19, stk. 1, nr. 18«.

Med forslaget rettes der op på fejlhenvisningen. Det bemærkes, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke har haft sager, hvor styrelsen har skullet tage stilling til, om en udenlandsk arbejdstager skulle have opholdstilladelsen inddraget, fordi betingelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ikke har været opfyldt. Fejlhenvisningen har således ikke haft betydning i praksis.

Det følger af § 15, stk. 5, nr. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet.

Det foreslås, at i §15, stk. 5, nr. 6, ændres »udlandet eller« til »udlandet,«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 15, stk. 5.

Det følger af § 15, stk. 5, nr. 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at udenlandske deltagere i erhvervsuddannelser kun kan indgå i beregningen efter stk. 1, hvis de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Det foreslås, at i §15, stk. 5, nr. 7, ændres »statsborgere.« til: »statsborgere eller«.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 3, hvori det foreslås at indføje et nyt nummer i § 15, stk. 5.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 11, 3. pkt., giver blandt andet udlændinge, som har afsluttet visser typer af uddannelser i Danmark, og som efterfølgende har fået et ansættelsestilbud, adgang til efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af ansættelsestilbuddet at opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 11, 3. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 i, stk. 12« til »§ 9 i, stk. 14«.

Der er tale om en konsekvensændring. Forslaget skal således ses i sammenhæng med forslagene om at indsætte et nyt stk. 4, 5 og 7 i udlændingelovens § 9 i, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og forslaget om at ophæve den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter § 9 i, stk. 12, bliver § 9 i, stk. 14.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14 med henblik på beskæftigelse, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, ikke skal kunne gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.

Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, vil ansøgningen kunne imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, vil der blive givet afslag på ansøgningen. Sagen vil kunne genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det bemærkes, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, vil blive sat i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, vil som i dag kunne fortsætte opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, vil kunne indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Det svarer til, hvad der gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 2. pkt., at 1. pkt. gælder i sager, hvor der efter § 9 m, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 2, 1. pkt.« til »stk. 3, 1. pkt.«. Der er tale om en konsekvensændring, og forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorefter den nugældende bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver stk. 3.

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 30, finder § 9 a, stk. 2, nr. 11 (om arbejdsmarkedstilknytningsordningen), tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 a, stk. 30, indsættes en henvisning til, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også skal finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 (den tidligere gældende udlandsdanskerordning), nægtes forlænget eller inddrages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lov nr. 914 af 21. juni 2022 blev givet mulighed for at søge og opnå forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt til en udlænding på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6.

Der blev dog ved lov nr. 914 af 21. juni 2022 ikke taget højde for, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning – for at kunne sidestilles med medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere – skulle have haft adgang til at søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstilladelse bliver nægtet forlænget eller inddraget.

Det rettes der op på med forslaget om at ændre § 9 a, stk. 30. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også vil finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Til nr. 33 og 34

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6. Det følger af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 og 12, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, foreslås det i 1. pkt. at ændre »opholder sig her i landet« til: »opholder sig lovligt her i landet«, og i 2. pkt. at ændre »stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter« til »stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, at ændre »der er truffet endelig afgørelse« til: »der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse«, og at ændre »efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« til »eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne,«.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at det direkte af loven kommer til at fremgå, at en udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, ikke vil kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., indebærer for det første, at en ansøgning fremover vil skulle afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. En udlænding vil således fremover kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen inden for 7 dage efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen i 1. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse og inden for 7 dage efter, at Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet i 2. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og omgør Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efterfølgende afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, således at udlændingen bevarer sit oprindelige opholdsgrundlag, vil opholdstilladelsen efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen blive inddraget, da den grundlæggende betingelse om, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal være nægtet forlænget eller inddraget ikke længere vil være opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., skal for det andet ses i sammenhæng med forslaget om, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, skal kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det således også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, der indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om konstatering af ophør af opholdsretten efter EU-reglerne, vil blive afvist, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Med ændringerne foreslås det samtidig at forkorte og ændre strukturen i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., så den bliver mere læsevenlig. Dette medfører således ingen materielle ændringer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, skal afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af § 35, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer således, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år. Bestemmelsen omfatter i dag medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ikke er omfattet. Udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller udlændinge hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, er ikke omfattet.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 2, nr. 11, foreslås det, at »9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« ændres til »9 m, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«, og at der efter »inddrages,« indsættes »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis det medfølgende familiemedlem har været i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ligeledes omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt. Hermed vil denne gruppe – på lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse – blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Herudover indebærer forslaget, at en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Forslaget indebærer endelig, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil som udgangspunkt alene være relevant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund af unionsborgerens død eller udrejse, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familiemedlemmer, der selv er unionsborgere, vil, såfremt de er arbejdstagere, have en selvstændig opholdsret i henhold til EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 31, 1. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for, hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark), og regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen, der bl.a. regulerer, hvilke kriterier en forretningsplan vurderes efter.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 31, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, i udlændingelovens § 9 a, stk. 31.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med de foreslåede ændringer vil erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kunne ændre bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022, så der tages højde for, at et medfølgende familiemedlem fremover vil kunne søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, med henvisning til en udlandsdansker, hvis forretningsplan ville kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, hvis den pågældende havde været udlænding.

Der ændres ikke med de foreslåede ændringer på de kriterier, som en forretningsplan vurderes efter.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar 2024, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 7, 10, 11, 22, 23, 24, 25, 27, 32, og 33.

Baggrunden herfor er, at tidspunktet for disse forslags ikrafttræden er afhængig af, at der foreligger den nødvendige it-understøttelse af den foreslåede forenkling af Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler. Den nødvendige it-understøttelse forventes at kunne idriftsættes i første kvartal 2024.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 17, ikke finder anvendelse på ansøgninger om bindendende forhåndsbesked, der er modtaget af Arbejdstilsynet inden den

1. februar 2024. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget medfører, at Arbejdstilsynet vil kunne træffe afgørelse i sager om bindende forhåndsbesked, hvis ansøgningen er modtaget af Arbejdstilsynet inden den 1. februar 2024.

Lov om arbejdsmiljø gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 90, og derfor gælder denne lov heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Lov om arbejdsskadesikring gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Derfor gælder lovens § 2 heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. I Grønland gælder lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Færøerne har overtaget lovgivningen på arbejdsskadeområdet.

Til nr. 39 og 40

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-23, 33 og 34, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 25-32 og 35-41, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 2-23, 33 og 34« i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning til »stk. 2-24, 24 og 35«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til »stk. 25-32 og 34-41« i § 9 c, stk. 1, 3. pkt., til en henvisning til »stk. 26-33 og 36-42«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforslagets § 1, nr. 22, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 36 og lovforslagets § 1, nr. 28, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 41.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været mulig i mindst 18 måneder (1), udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder (2) og udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs (3).

Det foreslås i § 9 c, stk. 2, at »ansøgning« ændres til »afgørelse fra Hjemrejsestyrelsen, om at en udlænding er udsendelseshindret, som lægges til grund ved afgørelsen af sagen,«.

Den foreslåede ændring vil have den virkning, at der ikke længere kan indgives ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2.

Den foreslåede ændring vil endvidere have den virkning, at ved Udlændingestyrelsens afgørelse af, om der skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal Hjemrejsestyrelsens afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 3 a, stk. 1, om, at en udlænding er udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, og som Hjemrejsestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 3 a, stk. 2, efterfølgende sender til Udlændingestyrelsen, lægges til grund.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, at udlændingen er udsendelseshindret, vil være bindende for Udlændingestyrelsen, og skal dermed lægges uprøvet til grund. Det vil dermed være Hjemrejsestyrelsen, der foretager den materielle vurdering af, om betingelserne i § 9 c, stk. 2, er opfyldt, mens Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om meddelelse af opholdstilladelsen. Udlændingestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer på baggrund af Hjemrejsestyrelsens afgørelse, medmindre den pågældende udlænding er udelukket efter udlændingelovens § 10. Dette adskiller sig fra den nuværende ordning, hvorefter Udlændingestyrelsen først vurderer, om udlændingen er udelukket efter § 10, før styrelsen tager stilling til, om betingelserne for opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, er opfyldt. Det vil endvidere fortsat være Udlændingestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, herunder om bortfald efter udlændingelovens § 21 b af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden. Udlændingestyrelsen vil også i disse sager skulle lægge Hjemrejsestyrelsens vurdering af, om en udlænding fortsat er udsendelseshindret, uprøvet til grund.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 1, har en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, pligt til at medvirke til sin udrejse, herunder fastlægge sin identitet, tilvejebringe rejsedokumenter og give møde til samtaler med relevante myndigheder, og til at medvirke til sin udrejse i øvrigt.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 2, træffer Hjemrejsestyrelsen afgørelse om, hvorvidt en udlænding, der opfylder forpligtelsen efter stk. 1, eller som kan påvise, at vedkommende forsøger at opfylde forpligtelsen, medvirker til sin udrejse.

Efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan Hjemrejsestyrelsen, hvis styrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding ikke lever op til sin forpligtelse efter stk. 1, jf. stk. 2, efterfølgende, hvis udlændingen over en periode på op til 2 måneder ved aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, træffe afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, efter »udsendelsesbestræbelserne« indsættes »jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil fremgå udtrykkeligt af udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2, at det er medvirkensvurderingen efter hjemrejseloven og dermed den afgørelse om medvirken, som Hjemrejsestyrelsen træffer efter hjemrejselovens § 3, der skal lægges til grund ved vurderingen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, nr. 2.

Der er ikke herved lagt op til, at der skal foretages en anden medvirkensvurdering end den, Hjemrejsestyrelsen allerede i dag foretager efter hjemrejselovens § 3.

Ændringen vil endvidere indebære, at den tidsmæssige udstrækning af udlændingens medvirken vil skulle beregnes ud fra, hvornår der er truffet afgørelse om medvirken efter hjemrejselovens § 3, stk. 2 og 3.

Dette vil også indebære, at der i sager, hvor udlændingen i en periode ikke har medvirket, kan gå op til 2 måneder, hvor udlændingen ved aktiv handling opfylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, før der træffes afgørelse om, at udlændingen medvirker til udrejsen, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 3. Der vil som følge af, at udlændingen i en periode ikke har medvirket til sin udrejse, derfor kunne gå længere tid, før udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, end hvis udlændingen har medvirket kontinuerligt ved udsendelsesbestræbelserne siden udrejsefristens udløb.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.