Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Roskilde Kommune udbød på vegne af indkøbsfællesskabet "Fællesudbud Sjælland" en rammeaftale om levering af fødevarer til storkøkkener. Udbuddet var opdelt i tre delaftaler: kød, kolonialvarer og frugt/grønt. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud, vurderet ud fra underkriterierne "Økonomi (Pris)" med en vægt på 65 % og "Leveringssikkerhed" med en vægt på 35 %.
Efter den oprindelige tildelingsbeslutning klagede Hørkram Foodservice A/S til Klagenævnet for Udbud. Under sagens behandling rejste klagenævnet tvivl om den anvendte pointmodel for leveringssikkerhed. Dette fik kommunen til at foretage en ny bedømmelse og udsende en ny tildelingsbeslutning den 6. maj 2011, som ændrede vinderne af to af delaftalerne.
Hørkram Foodservice A/S fastholdt klagen og anførte flere kritikpunkter mod udbudsprocessen:
Klagenævnet for Udbud gav Hørkram Foodservice A/S delvist medhold. Nævnet fandt, at Roskilde Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne ved at anvende specifikke varemærker i udbudsmaterialet, men afviste klagerens øvrige påstande og annullerede ikke tildelingsbeslutningen.
Klagenævnet fandt, at tildelingsmeddelelsen af 6. maj 2011 opfyldte kravene i Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. § 2, stk. 2. Meddelelsen indeholdt oplysninger om pointtildeling, som gjorde det muligt for klageren at forstå de relative fordele ved de vindende tilbud. Denne påstand blev derfor ikke taget til følge.
Påstandene om, at bedømmelsesmodellen var uegnet og uigennemsigtig, blev afvist. Klagenævnet fandt det acceptabelt at basere prisvurderingen på en repræsentativ tilbudsliste, der dækkede 80 % af det forventede forbrug. Kravet om et bredere sortiment blev anset for at være en kontraktuel forpligtelse snarere end en del af tilbudsevalueringen. Ligeledes blev underkriteriet om leveringssikkerhed anset for at være tilstrækkeligt klart beskrevet.
Klagenævnet konstaterede, at kommunen havde overtrådt udbudsdirektivets artikel 23, stk. 8, ved i flere tilfælde at beskrive varer med henvisning til bestemte fabrikater og varemærker uden at tilføje "eller tilsvarende". Det var ikke godtgjort, at dette var nødvendigt for at beskrive kontraktens genstand. På dette punkt fik klageren medhold.
Selvom der blev konstateret en overtrædelse, fandt klagenævnet ikke grundlag for at annullere tildelingsbeslutningen. Overtrædelsen blev ikke anset for at have påvirket udfaldet af tilbudsbedømmelsen, især fordi udbudsmaterialet generelt opfordrede tilbudsgiverne til at byde ind med produkter, der kunne erstatte de nuværende.
Påstanden om at påbyde kommunen at aflyse udbuddet og gennemføre et nyt blev afvist, da klagenævnet ikke har kompetence til at påbyde en ordregiver at iværksætte et nyt udbud, efter en tildelingsbeslutning er truffet.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Salling Group for vildledende markedsføring af Nettos "ØGO"-mærke som landets fjerde mest bæredygtige brand. Påstanden var baseret på en forbrugerundersøgelse og ikke faktiske miljøforhold.

Dette lovforslag er fremsat på baggrund af en evaluering af udbudsloven fra 2015 og har til formål at modernisere og styrke de danske udbudsregler. Forslaget indebærer ændringer i udbudsloven, tilbudsloven og lov om Klagenævnet for Udbud for at øge fleksibiliteten, nedbringe transaktionsomkostningerne og fremme samfundsansvar i offentlige indkøb.
Patent- og Varemærkestyrelsen har i regi af Konvergens Program projekt CP15 arbejdet sammen med en række andre europæiske varemærkemyndigheder for at opnå større harmonisering i myndighedernes vurdering af ligheden mellem varer og tjenesteydelser i varemærkesager.
Virksomheden makeitmedia ApS har markedsført og solgt mærker til mindst 97 hjemmesider, selvom der ikke var kriterier for anvendelse af mærkerne. Forbrugerombudsmanden vurderer derfor, at makeitmedia har medvirket til at overtræde vildledningsforbuddet, ved at mærkerne blev anvendt på hjemmesider henvendt til forbrugere.
| Område | Nuværende/Gammel Regel | Foreslået Ændring | Formål |
|---|---|---|---|
| Sanktion ved manglende opdeling | Ingen specifik sanktion. | Klagenævnet kan pålægge en økonomisk sanktion (op til 100.000 kr.), hvis ordregiver ikke begrunder, hvorfor en kontrakt ikke er opdelt i delkontrakter. | At fremme små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter. |
| Omsætningskrav | Ordregiver kan frit fastsætte krav til omsætning som udvælgelseskriterium. | Ordregiver må som udgangspunkt ikke lægge vægt på omsætning, der er højere end den dobbelte anslåede værdi af kontrakten. | At forhindre, at unødigt høje omsætningskrav udelukker mindre virksomheder. |
| Åbning af tilbud (Tilbudsloven) | Krav om fysisk tilstedeværelse ved åbning af tilbud ved licitation. | Kravet ophæves og erstattes af det nye oplæringskrav. | At modernisere loven og fjerne en utidssvarende bestemmelse. |
Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2022. Enkelte bestemmelser, herunder de der vedrører den centrale enhed for pålidelighedsvurdering, træder dog først i kraft den 1. januar 2023.
Dette dokument er Ældreministeriets udkast til en vejledning for den nye ældrelov (lov nr. 1651 af 30. december 2024), s...
Læs mereLovforslaget har til formål at modernisere og styrke udbudsreglerne for at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd, understøt...
Læs mere
Afgørelse om afvisning af klage over indskærpelse vedrørende ernæringsanprisninger i Næstved Kommune