Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Holbæk Kommunes afgørelse om, at etablering af en 6,3 ha stor løvskov på landbrugsjord ikke kræver en miljøvurdering (VVM) eller en § 25-tilladelse. To lokalforeninger klagede over afgørelsen.
Holbæk Kommune vurderede den 9. april 2021, at projektet ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Kommunen foretog en screening i henhold til miljøvurderingslovens bilag 2 og tog hensyn til projektets placering i forhold til bl.a. beskyttede naturområder. Projektområdet ligger ca. 7,5 km fra et Natura 2000-område, og kommunen vurderede, at projektet hverken ville påvirke dette område eller bilag IV-arter væsentligt.
Klagerne anførte flere punkter:
Holbæk Kommune fastholdt sin afgørelse og præciserede, at afgørelsen var truffet efter Miljøvurderingsloven § 21, hvor klager ikke har opsættende virkning. Kommunen mente ikke, at ønsket om en alternativ placering kunne begrunde et krav om miljøvurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav ikke medhold i klagen og stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse.
Nævnet fastslog, at det ved klager over screeningsafgørelser truffet efter Miljøvurderingsloven § 21 kun kan prøve retlige spørgsmål, jf. Miljøvurderingsloven § 49, stk. 1. Dette omfatter lovligheden af afgørelsen, men ikke skønsmæssige eller politiske hensyn som f.eks. projektets hensigtsmæssighed eller alternative placeringer. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til klagernes ønske om en anden placering af skoven.
Nævnet bemærkede desuden, at klager over afgørelser efter § 21 ikke har opsættende virkning, jf. Miljøvurderingsloven § 53, og at spørgsmål om erstatningsansvar falder uden for nævnets kompetence.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at projektet ikke ville få væsentlige indvirkninger på miljøet. Nævnet lagde vægt på, at en screening er en foreløbig vurdering, og at kommunen havde foretaget en konkret vurdering baseret på kriterierne i lovens bilag 6. Kommunen havde inddraget relevante faktorer som projektets størrelse, placeringen på landbrugsjord i omdrift og afstanden til beskyttede naturområder.
Nævnet konkluderede, at kommunens screening var tilstrækkeligt oplyst og ikke fandt, at risikoen for påkørsel af vildt specifikt skulle have været inddraget i screeningsafgørelsen for et projekt af denne karakter.
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse af 6. juli 2017. Afgørelsen fastslog, at en udvidelse af en plads til neddeling, sortering og kompostering af haveaffald i Næstved Kommune ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Virksomheden, V1, driver et forbrændingsanlæg, et kraftvarmeværk, en genbrugsterminal og en komposteringsplads. Den eksisterende komposteringsplads har tidligere fået tilladelse til kompostering af haveaffald som biaktivitet og senere til neddeling, sortering og frakørsel af haveaffald. Pladsen har udvidede åbningstider for både borgere og lastbiler, og neddeling af materialer foregår periodisk med maskiner som neddeler og gummihjulslæsser.
Miljøundersøgelserne af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter udvides nu med alternative scenarier for at skåne natur og naboer, hvilket forlænger processen til 2026.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
Projektet omfatter en udvidelse af arealet med 8.600 m², der skal belægges med asfalt. På det nye areal vil der udelukkende foregå neddeling og sortering af haveaffald, ikke kompostering. Den årlige mængde modtaget haveaffald øges fra 15.000 tons til 25.000 tons. Det neddelte og sorterede haveaffald opdeles i biobrændsel til energiudnyttelse og restaffald til jordforbedring. Desuden flyttes området for private borgeres aflevering af haveaffald til den nye plads, og åbningstiderne udvides betydeligt i sommerhalvåret. Miljøstyrelsen vurderede, at den væsentligste miljøpåvirkning ville være støj fra transport og neddeling, men forventede, at virksomheden ville kunne overholde gældende støjgrænser. Miljøstyrelsen lagde til grund, at projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, og konkluderede efter en screening, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at Miljøstyrelsens screeningsskema ikke udgjorde en tilstrækkelig miljøvurdering eller screening, og at der burde have været foretaget en vurdering af det samlede anlæg frem for kun udvidelsen. Klager påpegede, at projektet ændrede virksomhedens aktivitet fra kompostproduktion til biobrændselsproduktion, hvilket ifølge klager stred mod principperne i Industriemissionsdirektivet og Affaldsrammedirektivet om genanvendelse og recirkulation. Endvidere fremhævede klager, at der fandtes bedre alternativer, såsom kompostproducerende biogasanlæg.
Miljøstyrelsen bemærkede, at der ikke er formkrav til en screening, og at screeningsskemaet blev anvendt som et arbejdsredskab i overensstemmelse med miljøvurderingslovens bilag 6. Styrelsen afviste, at loven krævede en samlet vurdering af alle virksomhedens aktiviteter i forbindelse med screening af en biaktivitet, men oplyste, at kumulative effekter, herunder støj, var vurderet. Miljøstyrelsen fastholdt, at spørgsmålet om, hvorvidt haveaffald efterfølgende føres til forbrænding eller genanvendelse, ikke kunne påvirke screeningens udfald.

Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DNF) over Viborg Kommunes afgørelse af 1. december 2017. K...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Miljøstyrelsens afgørelse fra 24. juli 2018. Afgørelse...
Læs mere