Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for centerområde ved Slotsvænget, Holstebro

Beslutningsgrundlaget for planerne

Klagerne anførte, at kommunen alene havde lagt vægt på den øvrige høje bebyggelse ind mod bymidten og ikke på det omkringliggende lave boligområde. De mente også, at der ikke var foretaget trafikmålinger, hvilket stred mod officialprincippet. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at udarbejde en trafikanalyse, da der ikke er et lovkrav herom i planloven. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidtgående skøn i forhold til omfanget af oplysninger ved planvedtagelser og ikke er forpligtet til at inddrage bestemte hensyn, medmindre det fremgår udtrykkeligt af lovgivningen.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Klagerne anførte, at kommunen ikke havde angivet en saglig begrundelse for ændringen af kommuneplanen og lokalplanen, og at planerne fremstod som et forsøg på at tilgodese en bygherre. Planklagenævnet fandt, at formålet med lokalplanen, som beskrevet i Planlovens § 15, stk. 1, om at sikre anvendelse til centerområde med boliger og erhverv samt nedrivning af eksisterende bebyggelse, var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn, idet det ikke i sig selv er usagligt, at en plan vedtages på baggrund af et konkret ønske fra en bygherre, så længe der er en planlægningsmæssig relevant grund, jf. Planlovens § 13, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.

Kommunens bemærkninger

Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.