Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Holstebro Kommune vedtog den 16. marts 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 29 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 1194, der omhandler et centerområde til boliger og erhverv ved Slotsvænget. Formålet med planerne var at muliggøre nedrivning af eksisterende boligbebyggelser og opførelse af en samlet bebyggelse i fire etager med kontor- og serviceerhverv i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Planområdet, der er ca. 1.793 m², ligger centralt i Holstebro og grænser op til fritliggende villaer mod vest og midtbyen mod øst. En række beboere uden for lokalplanområdet klagede over vedtagelsen af begge planer.
Planklagenævnet behandlede fire hovedspørgsmål i sagen: om lokalplanforslaget var tilstrækkeligt præcist og entydigt, om kommunen overholdt Planlovens § 27, stk. 1 i forbindelse med planvedtagelsen, om officialprincippet blev overholdt, og om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen. Nævnet kunne ikke behandle klagepunkter vedrørende uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed, herunder placering af etagebebyggelse, indbliksgener eller køb af vejareal, da disse ikke udgør retlige spørgsmål efter planloven.
Det påklagede kommuneplantillæg nr. 29 til kommuneplan 2017 er ikke længere gældende, da det blev ophævet i forbindelse med vedtagelsen af kommuneplan 2021-2033. Indholdet af tillægget er dog genvedtaget i den nye kommuneplan under rammebestemmelse nr. 01.C.31, med visse ændringer i anvendelse og bygningshøjde. Planklagenævnet valgte at tilkendegive sin vurdering af det påklagede spørgsmål for at give klagerne mulighed for at vurdere en eventuel klage over den nye kommuneplan.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Holstebro Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 29 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 1194. Dette betyder, at kommuneplantillægget og lokalplanen fortsat gælder.
Klagerne anførte, at visualiseringerne var misvisende og ikke sendt i høring før vedtagelsen. Planklagenævnet fandt ikke, at manglen på yderligere visualiseringer medførte, at lokalplanforslaget ikke var tilstrækkeligt præcist og entydigt. Nævnet bemærkede, at der indgik illustrationer af de fremtidige forhold i forslaget.
Klagerne gjorde gældende, at kommunen ikke havde taget stilling til konkrete indsigelser. Planklagenævnet konstaterede, at lokalplanforslaget og kommuneplantillægget havde været i offentlig høring i otte uger, og at planerne blev endeligt vedtaget mere end fire uger efter høringsfristens udløb, hvilket overholder Planlovens § 27, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunen havde inddraget indsigelserne i behandlingen, da et resumé af disse indgik i kommunens resumenotat til byrådet. Da kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser eller begrunde afslag, fandt nævnet ingen retlig mangel.
Klagerne anførte, at kommunen alene havde lagt vægt på den øvrige høje bebyggelse ind mod bymidten og ikke på det omkringliggende lave boligområde. De mente også, at der ikke var foretaget trafikmålinger, hvilket stred mod officialprincippet. Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet ved ikke at udarbejde en trafikanalyse, da der ikke er et lovkrav herom i planloven. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidtgående skøn i forhold til omfanget af oplysninger ved planvedtagelser og ikke er forpligtet til at inddrage bestemte hensyn, medmindre det fremgår udtrykkeligt af lovgivningen.
Klagerne anførte, at kommunen ikke havde angivet en saglig begrundelse for ændringen af kommuneplanen og lokalplanen, og at planerne fremstod som et forsøg på at tilgodese en bygherre. Planklagenævnet fandt, at formålet med lokalplanen, som beskrevet i Planlovens § 15, stk. 1, om at sikre anvendelse til centerområde med boliger og erhverv samt nedrivning af eksisterende bebyggelse, var en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn, idet det ikke i sig selv er usagligt, at en plan vedtages på baggrund af et konkret ønske fra en bygherre, så længe der er en planlægningsmæssig relevant grund, jf. Planlovens § 13, stk. 1.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden seks måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyrer tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, den 28. oktober 2019. Klagen blev indgivet den 28. oktober 2019 og uddybet flere gange frem til januar 2020.
Området, der tidligere var et hospitalsområde, blev i 2017 ryddet for bygninger. Hørsholm Kommune købte grunden i oktober 2015 med henblik på byudvikling. Processen for udviklingen af området har været omfattende og er ifølge kommunen sket med stor inddragelse af offentligheden, naboer, interessenter og fagfolk. Processen bestod af fem faser:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og ministeriet har fastlagt de faglige og økonomiske rammer for det kommende år.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har indgået en ny årsplan med fokus på erhvervslivets behov og forebyggelse af social kontrol.
Klageren anførte primært, at der burde have været foretaget høring tidligere i processen, især før kommunen iværksatte salgsudbud af grundparcellerne i 2018. Klageren mente, at udbuddet var så bindende og afveg så markant fra det eksisterende plangrundlag, at det burde have udløst lokalplanpligt på et tidligere tidspunkt. Desuden hævdede klageren, at kommunen allerede havde bundet sig kontraktligt ved betingede købsaftaler, hvilket gjorde det vanskeligt at imødekomme naboindsigelser uden købers accept. Klageren mente også, at kommunen havde inddraget usaglige, kommunaløkonomiske hensyn ved afvisning af indsigelser, da et genudbud ville være tidskrævende og udgiftskrævende.
Kommunen vurderede, at alle lovbestemte krav til offentlighedens inddragelse i planlægningsarbejdet var overholdt, jf. Planloven § 24, stk. 3 og 7. Kommunen fremhævede den omfattende borgerinddragelse gennem de fem faser og oplyste, at klagerens indsigelser og input havde været kommunalbestyrelsesmedlemmerne bekendt gennem hele processen. Kommunen afviste, at der var inddraget økonomiske hensyn i behandlingen af indsigelserne, og fastholdt, at alle politiske beslutninger var truffet på et oplyst grundlag.

Solrød Kommune vedtog den 7. oktober 2019 kommuneplantillæg nr. 6 og lokalplan nr. 411.2. En beboer i lokalplanområdet k...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 19.04 for et detailhande...
Læs mere