Afgørelse om lokalplan for biogasanlæg ved A1, Solrød Kommune

Solrød Kommune vedtog den 25. januar 2021 endeligt lokalplan nr. 418.2, Biogasanlæg ved [A1], med tilhørende miljørapport. En lokal forening og en beboer i området klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede flere centrale spørgsmål i sagen:

Klagepunkter

• Om der forelå inhabilitet, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og 5.
• Om reglerne i Planhabitatbekendtgørelsen om bilag IV-arter var overholdt i forhold til påvirkning af padder og flagermus.
• Om Miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering var opfyldt i forhold til § 3-arealer, grundvand samt vandindvinding.
• Om planlægningen var i overensstemmelse med Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 om planlægning inden for kystnærhedszonen.
• Om lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Området og Plangrundlaget

Lokalplanområdet ligger i landzone, inden for kystnærhedszonen, cirka 2 km fra kysten og 900 m fra nærmeste bymæssige bebyggelse. Området bestod dels af en bebygget del med et eksisterende biogasanlæg, dels af en ubebygget del. Lokalplan nr. 418.2 muliggør opførelsen af endnu et biogasanlæg med tilhørende bygninger, tanke og skorstene.

I forbindelse med planvedtagelsen blev der udarbejdet en miljørapport (august 2020) og en miljøkonsekvensrapport (august 2020), som også inkluderede en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Miljørapporten baserede sine vurderinger på miljøkonsekvensrapporten og tilgængelige data.

Lokalplanområdet er i kommuneplan 2017 for Solrød Kommune omfattet af rammeområde nr. 418, Biogasanlæg ved Jersie, som udlægger området til teknisk anlæg som biogasanlæg med tilhørende funktioner.

Sagsforløb

Planklagenævnet modtog klagerne henholdsvis den 23. februar 2021 og den 9. februar 2023. En anmodning om opsættende virkning blev afvist af Planklagenævnet den 9. juli 2021. En separat klage over kommunens miljøgodkendelse til opførelse og drift af biogasanlægget behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Solrød Kommunes miljøvurdering eller den endelige vedtagelse af lokalplan nr. 418.2. Dette betyder, at lokalplan nr. 418.2 med tilhørende miljørapport fortsat er gældende.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen er udarbejdet i henhold til, jf. Miljøvurderingslovens § 48, stk. 1.

Inhabilitet

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at en teamleder i kommunens afdeling for Natur og Miljø var inhabil, jf. Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 2 og Forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Nævnet lagde vægt på, at teamlederens ægtefælle var forsker og lektor ved Roskilde Universitet og ikke havde modtaget vederlag fra det pågældende selskab, men alene bidrog med forskningsviden. Der var derfor ikke grundlag for at antage en særlig personlig eller økonomisk interesse.

Påvirkning af Bilag IV-arter (Padder og Flagermus)

Nævnet fandt, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at realisering af lokalplanen ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for padder og flagermus. Kommunen havde inddraget relevante oplysninger fra databaser og miljøkonsekvensrapporten. Nævnet fandt ikke, at kommunen var forpligtet til at foretage feltundersøgelser, da planområdet generelt ikke var egnet som yngle- og rasteområde, og fældning af et enkeltstående træ ikke ville ødelægge den økologiske funktionalitet, jf. Planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2 og Planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3.

Kommunens Miljøvurdering

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde overholdt Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1 minimumskrav til indholdet af en miljørapport i forhold til:

• Vurdering af § 3-beskyttet natur: Kommunen havde foretaget en konkret vurdering baseret på gennemgange, luftfotos og anvendelse af arealet, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var § 3-beskyttet natur inden for planområdet, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.
• Grundvandssænkning og påvirkning af eng- og moseområder: Kommunen havde tilstrækkeligt vurderet, at lokalplanen ikke stillede krav, som nødvendiggjorde grundvandssænkning, og at eventuel fremtidig grundvandssænkning ville kræve særskilt tilladelse med vilkår, der forhindrer ændringer i beskyttede naturtyper.
• Vandforbrugets påvirkning af grundvand: Kommunens vurdering var tilstrækkelig, da lokalplanen ikke indeholder bestemmelser om biogasanlæggets vandindvinding, og de nærmere detailkrav ville blive fastsat i en særskilt indvindingstilladelse.

Kystnærhedszonen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde godtgjort den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for biogasanlæggets kystnære placering, jf. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at planområdet ligger ca. 2 km fra kysten, bag eksisterende bebyggelse, og allerede er præget af tekniske anlæg. Området har desuden været udlagt til biogasanlæg i kommuneplanen siden 2012. Den visuelle påvirkning af kystlandskabet blev vurderet som begrænset, og alternative placeringsmuligheder var undersøgt.

Forholdet mellem Kommuneplan og Lokalplan

Nævnet fandt, at der ikke var uoverensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var grundlag for at anlægge en snævrere fortolkning af ordet "funktion" end ordet "drift" i kommuneplanens rammebestemmelser for biogasanlæg.

Forhold, som ikke behandles

Klagepunkter vedrørende Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og Bekendtgørelse om planlægning omkring risikovirksomheder faldt uden for Planklagenævnets kompetence, da de ikke vedrører retlige spørgsmål efter planloven eller miljøvurderingsloven. Disse spørgsmål skal behandles af miljømyndigheden eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.