Afgørelse om lovliggørende dispensation til omlægning af mountainbikespor inden for fortidsmindebeskyttelseslinje

Vesthimmerlands Kommune meddelte den 15. februar 2021 en lovliggørende dispensation til omlægning af et mountainbikespor. Sporet var anlagt inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen på en ejendom beliggende ved A1, 9640 Farsø. Ejendommen er på ca. 110,5 ha og er pålagt fredskovspligt. Området er rigt på fortidsminder, herunder en rundhøj fra oldtiden, som sporet oprindeligt gik tæt forbi og over et beskyttet dige.

Kommunens vurdering

Kommunen vurderede, at omlægningen af sporet, som nu føres længere væk fra gravhøjen, ikke påvirkede indsynet til eller udsynet fra gravhøjen. Desuden mente kommunen, at risikoen for slid på højfoden blev fjernet. Dispensationen blev givet på vilkår om, at sporet i kanten af gravhøjen nedlægges, og at skaden på diget udbedres. Kommunen fandt også, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Klagen fra Slots- og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen påklagede afgørelsen den 15. marts 2021. Klager anførte, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 mod ændringer i tilstanden af arealet inden for 100 meter af fortidsminder. Styrelsen fremhævede, at afrømning af muld- eller førnelag og befæstelse af sporet med grus udgjorde en terrænregulering. Det blev anført, at sporet burde lægges uden for fortidsmindebeskyttelseslinjen for at mindske risikoen for at ødelægge arkæologiske lag.

Kommunens bemærkninger til klagen

Vesthimmerlands Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at der i årtier havde eksisteret en sti tæt forbi gravhøjen. Kommunen bemærkede, at omlægningen af sporet var sket på anvisning fra en driftsmedarbejder for at afhjælpe slid på diget. Kommunen vurderede, at fjernelse af ca. 5 cm mos, kviste og førnelag samt et tyndt lag grus ikke udgjorde en terrænændring, der ville påvirke arkæologiske lag, især da jordbunden i forvejen var forstyrret af planteriller.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 15. februar 2021 om lovliggørende dispensation til et afslag. Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.

Vurdering af terrænændring

Nævnet lagde til grund, at fjernelse af ca. 5 cm mos, kviste og førnelag samt anlæg af et grusbelagt spor og en raftebro udgjorde en terrænændring og ikke blot en omlægning af sporet. Denne ændring har ifølge nævnet ændret områdets udtryk på en måde, der påvirker den landskabelige oplevelse og forståelse af fortidsmindet. Desuden vurderede nævnet, at fjernelsen af førnelaget øgede risikoen for ødelæggelse af arkæologiske lag.

Særlige omstændigheder og præcedens

Det forhold, at mountainbikesporet var blevet omlagt på baggrund af en anvisning fra en kommunal driftsmedarbejder, blev ikke anset for at være et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet fremhævede, at kommunen som tilsynsmyndighed kun kunne have tilladt projektet ved en dispensation efter de relevante bestemmelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede endvidere, at der var alternative placeringsmuligheder uden for fortidsmindebeskyttelseslinjerne, og at en lovliggørende dispensation i denne sag ville kunne skabe præcedens i strid med beskyttelsens formål.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.