Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Næstved Kommunes afgørelse af 11. februar 2021, hvor kommunen gav dispensation fra lokalplan nr. LZ.13, Jordbrugsparceller øst for Spragelse, til anvendelse af fibercementplader på gavlene og udhuset i carporten på ejendommen [A1], 4160 Herlufmagle. Samtidig traf kommunen afgørelse om, at opførelse af enfamiliehuset i øvrigt var i overensstemmelse med lokalplanen.
En genbo klagede over disse afgørelser.
Ejendommen er beliggende på [A1], 4160 Herlufmagle, og er omfattet af lokalplan nr. LZ.13, Jordbrugsparceller øst for Spragelse, vedtaget den 21. september 2006. Lokalplanens formål er at udlægge området til boligformål med jordbrugsparceller, fastlægge retningslinjer for områdets helhedskarakter, bebyggelser og beplantning samt sikre hensyn til eksisterende bebyggelse i Spragelse.
Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelsen:
Næstved Kommune udstedte byggetilladelse den 11. februar 2021 for opførelse af et enfamiliehus med integreret carport og overdækket terrasse. Kommunen vurderede, at murstenstypen "Strøjer B544 Corona" til beboelsesbygningens facade var i overensstemmelse med farvenuancerne i lokalplanens § 7.1. Samme dag blev der givet dispensation fra lokalplanens §§ 7.1 og 7.2 til anvendelse af fibercementplader på beboelsesbygningens gavle og på et udhus.
En genbo klagede over kommunens afgørelser. Klageren gjorde gældende, at byggeriet ikke overholdt lokalplanens formål (§ 1), at byggeriet overskred byggefeltet (§ 6.1), at bruttoetagearealet overskred det tilladte, og at tagetagen ikke var tilstrækkeligt udnyttelig (§ 6.2). Desuden blev det anført, at facadematerialet og farven på beboelsesbygningen ikke overholdt § 7.1, og at dispensationen til fibercementplader var i strid med lokalplanens principper.
Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt forholdene var umiddelbart tilladte efter eller krævede dispensation efter , samt om kommunen havde hjemmel til at give dispensation. Nævnet kan prøve retlige spørgsmål, jf. .
Planklagenævnet fandt, at formålsbestemmelsen i lokalplanens § 1 alene fastsætter overordnede målsætninger. En lokalplans formålsbestemmelse afgrænser de formål, der skal varetages med planens øvrige, mere detaljerede bestemmelser, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Et forhold kan ikke sikres gennem formålsbestemmelsen alene. Nævnet vurderede derfor, at den ansøgte bebyggelse var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 1.
Det blev konstateret, at enfamiliehuset var placeret 7 mm uden for byggefeltet, hvilket ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.1. Kommunen havde dog vurderet, at denne minimale overskridelse kunne godkendes uden yderligere dispensationsbehandling. Planklagenævnet bemærkede, at kommunens tilsynspligt og vurderinger i forhold til bagatelgrænser, jf. Planlovens § 51, stk. 3, ikke er omfattet af nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om kommunen burde have håndhævet overskridelsen.
Klageren gjorde gældende, at bruttoetagearealet overskred det tilladte, og at tagetagen ikke var tilstrækkeligt udnyttelig. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 6.2, 2. pkt., ikke med tilstrækkelig klarhed og præcision krævede, at hele tagetagen skulle være udnyttet eller udnyttelig. Da 60 m² af tagetagen var gjort udnyttelig, og boligens samlede bruttoetageareal udgjorde ca. 231 m² (under de tilladte 250 m²), fandt nævnet, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.2 og derfor ikke krævede dispensation.
Lokalplanens § 7.1 kræver, at murværk, der ikke er vandskuret eller filtset, skal være gult. Kommunen havde godkendt murværkstypen "Strøjer B544 Corona" som værende i overensstemmelse med lokalplanen. Planklagenævnet vurderede dog, at murværket fremstod i brunlige, grålige og hvide nuancer, og dermed ikke var i overensstemmelse med kravet om gult murværk. Forholdet krævede derfor dispensation.
Planklagenævnet ophævede og hjemviste kommunens afgørelse om, at farven på beboelsesbygningens facade var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen med henblik på at tage stilling til, hvorvidt forholdet skulle lovliggøres retligt eller fysisk.
Kommunen havde givet dispensation til anvendelse af fibercementplader på gavlene og et udhus. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens §§ 7.1 og 7.2, som regulerer bebyggelsens udformning, ikke udgjorde en del af planens principper. Der var ingen specifikke henvisninger i formålsbestemmelsen eller andre holdepunkter i lokalplanen, der indikerede, at disse bestemmelser havde en sådan særlig betydning.
Planklagenævnet fandt derfor, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens §§ 7.1 og 7.2, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Planklagenævnet.
Planklagenævnet ophævede Næstved Kommunes afgørelse af 11. februar 2021 vedrørende farven på beboelsesbygningens facade og hjemviste denne del af sagen. Nævnet kunne ikke give medhold i den øvrige del af klagen vedrørende overensstemmelse med lokalplanen eller klagen over dispensationen til fibercementplader.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret for den del af klagen, hvor nævnet gav medhold, blev tilbagebetalt.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et enfamiliehus på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Klageren, ejendommens ejer, ansøgte i september 2018 om dispensation til et nyt enfamiliehus i ét plan, herunder fravigelse af krav om parkeringskælder, altaner og facadeudtryk. Kommunen gav oprindeligt afslag i januar 2019, men Planklagenævnet ophævede denne afgørelse i april 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling, da det ansøgte i forhold til anvendelsesbestemmelsen og bebyggelsens omfang vurderedes at være i overensstemmelse med lokalplanen. Nævnet tog dog ikke stilling til facadeudtryk, altaner og parkeringskælder.
Lokalplan nr. 106 har til formål at fastlægge områdets anvendelse til bolig-, butiks- og hotelformål samt centerområde, med fokus på at øge de byarkitektoniske kvaliteter og sikre høj landskabelig kvalitet for friarealer og parkering. De relevante bestemmelser er:
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Tårnby Kommune meddelte den 9. september 2019 afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 6.2, 6.5, 6.6 og 7.2. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen, selvom et enfamiliehus i sig selv var tilladt. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser om materialevalg, ydre fremtræden, altan og parkeringskælder skulle overholdes.
Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på at give dispensation til opsætning af so...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Fredericia Kommunes afgørelse om dispensation fra en lokalplan. Klag...
Læs mere