Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan vedrørende facadefarve og materialevalg

Planklagenævnets Vurdering af Lokalplanens Bestemmelser

Lokalplanens § 1 – Formålet

Planklagenævnet fandt, at formålsbestemmelsen i lokalplanens § 1 alene fastsætter overordnede målsætninger. En lokalplans formålsbestemmelse afgrænser de formål, der skal varetages med planens øvrige, mere detaljerede bestemmelser, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Et forhold kan ikke sikres gennem formålsbestemmelsen alene. Nævnet vurderede derfor, at den ansøgte bebyggelse var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 1.

Lokalplanens § 6.1 – Bebyggelsens placering

Det blev konstateret, at enfamiliehuset var placeret 7 mm uden for byggefeltet, hvilket ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.1. Kommunen havde dog vurderet, at denne minimale overskridelse kunne godkendes uden yderligere dispensationsbehandling. Planklagenævnet bemærkede, at kommunens tilsynspligt og vurderinger i forhold til bagatelgrænser, jf. Planlovens § 51, stk. 3, ikke er omfattet af nævnets kompetence. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til, om kommunen burde have håndhævet overskridelsen.

Lokalplanens § 6.2 – Etageareal og udnyttet eller udnyttelig tagetage

Klageren gjorde gældende, at bruttoetagearealet overskred det tilladte, og at tagetagen ikke var tilstrækkeligt udnyttelig. Planklagenævnet fandt, at lokalplanens § 6.2, 2. pkt., ikke med tilstrækkelig klarhed og præcision krævede, at hele tagetagen skulle være udnyttet eller udnyttelig. Da 60 m² af tagetagen var gjort udnyttelig, og boligens samlede bruttoetageareal udgjorde ca. 231 m² (under de tilladte 250 m²), fandt nævnet, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.2 og derfor ikke krævede dispensation.

Lokalplanens § 7.1 – Facader på beboelsesbygningen

Lokalplanens § 7.1 kræver, at murværk, der ikke er vandskuret eller filtset, skal være gult. Kommunen havde godkendt murværkstypen "Strøjer B544 Corona" som værende i overensstemmelse med lokalplanen. Planklagenævnet vurderede dog, at murværket fremstod i brunlige, grålige og hvide nuancer, og dermed ikke var i overensstemmelse med kravet om gult murværk. Forholdet krævede derfor dispensation.

Planklagenævnet ophævede og hjemviste kommunens afgørelse om, at farven på beboelsesbygningens facade var i overensstemmelse med lokalplanens § 7.1. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen med henblik på at tage stilling til, hvorvidt forholdet skulle lovliggøres retligt eller fysisk.

Dispensation fra lokalplanens § 7.1 og § 7.2 - Facademateriale på gavlene og udhuset i carporten

Kommunen havde givet dispensation til anvendelse af fibercementplader på gavlene og et udhus. Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens §§ 7.1 og 7.2, som regulerer bebyggelsens udformning, ikke udgjorde en del af planens principper. Der var ingen specifikke henvisninger i formålsbestemmelsen eller andre holdepunkter i lokalplanen, der indikerede, at disse bestemmelser havde en sådan særlig betydning.

Planklagenævnet fandt derfor, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens §§ 7.1 og 7.2, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Planklagenævnet.

Afsluttende Bemærkninger

Planklagenævnet ophævede Næstved Kommunes afgørelse af 11. februar 2021 vedrørende farven på beboelsesbygningens facade og hjemviste denne del af sagen. Nævnet kunne ikke give medhold i den øvrige del af klagen vedrørende overensstemmelse med lokalplanen eller klagen over dispensationen til fibercementplader.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret for den del af klagen, hvor nævnet gav medhold, blev tilbagebetalt.

• Lokalplan nr. 106 § 6.2: Facader skal fremstå i blank mur eller pudset mur. Tegl mod A 2 skal være i røde, rødbrune eller rødblå nuancer. Øvrige teglfacader kan være gule.
• Lokalplan nr. 106 § 6.5: Tagmaterialet skal være rødt tegl, gråsort skifer, zink eller galvaniserede stålplader, hvor der ikke er tagterrasse.
• Lokalplan nr. 106 § 6.6: Boliger skal forsynes med opholdsaltaner, der fremstår som integrerede dele af facaden med et fremspring på højst 1,1 m.
• Lokalplan nr. 106 § 7.2: Der skal etableres én p-plads pr. bolig/lejlighed, og parkering skal etableres i parkeringskælder.

Kommunens afslag og klagerens anbringender

Tårnby Kommune meddelte den 9. september 2019 afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 6.2, 6.5, 6.6 og 7.2. Kommunen begrundede afslaget med, at ansøgningen ikke var i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen, selvom et enfamiliehus i sig selv var tilladt. Kommunen fastholdt, at lokalplanens bestemmelser om materialevalg, ydre fremtræden, altan og parkeringskælder skulle overholdes.

Klageren anførte i sin klage til Planklagenævnet, at:

• Det ikke er i strid med lokalplanens formål at dispensere.
• Det ansøgte er umiddelbart tilladt, da byggeri ikke er omfattet af bestemmelserne om etablering af altaner og parkeringskælder.
• Afslaget er i strid med proportionalitetsprincippet.
• Kommunens begrundelse var mangelfuld og ikke konkret eller retningsgivende.