Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Aalborg Kommune vedtog den 8. februar 2021 endeligt lokalplan nr. 3-1-105, Østerå Tracé, Hjulmagervej, Kærby. En ejer af en ejendom inden for lokalplanområdet klagede over planvedtagelsen til Planklagenævnet.
Planklagenævnet behandlede i sagen tre hovedspørgsmål:
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.
Lokalplan nr. 3-1-105 har til formål at sikre areal til udlæg af tracé for Østerå. Planområdet er en del af et større projekt om genåbning af Østerå, der skal skabe en offentligt tilgængelig forbindelse mellem Østerådalen i syd og Limfjorden i nord. Lokalplanen fastlægger placeringen af Østerås tracé og muliggør ekspropriation af privatejede matrikler for at etablere åen samt fremtidige sti- og broforbindelser langs og over Østerå. Disse stiforbindelser skal sikre sammenhæng til det omkringliggende stinet og rekreative områder.
Lokalplanens redegørelse angiver, at byrådet i medfør af Planlovens § 47, stk. 1 kan ekspropriere privat ejendom, når det er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan og for varetagelsen af almene samfundsinteresser. Det forventes, at ekspropriation kan blive aktuelt i forbindelse med denne lokalplan, da Østerå-tracéet er en forudsætning for realiseringen af den samlede Østerå-forbindelse, hvilket anses for at have stor samfundsmæssig interesse.
Lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 fastslår, at planen skal sikre areal til udlæg af tracé for Østerå, mulighed for ekspropriation, sammenhæng på tværs af Østerå via broforbindelser, stiforbindelser langs åen, sammenhæng til det omkringliggende stinet og rekreative områder samt sammenhæng i beplantning.
Klageren anførte, at ekspropriation ikke lovligt kan gennemføres i medfør af lokalplanen, da nødvendigheds- og proportionalitetskravet, jf. Grundlovens § 73, ikke er overholdt. Klageren mente, at den almene samfundsinteresse i åbningen af Østerå ikke er tilstrækkelig vigtig til at berettige inddragelse af privat ejendom, og at formålet kunne opnås med mindre indgribende foranstaltninger. Da ekspropriation ikke lovligt kan ske, mente klageren, at lokalplanen lider af en retlig mangel og bør ophæves som ugyldig, da dens eneste formål er å-åbningen og anvendelsen af klagerens areal som eneste mulige forløb.
Klageren anførte desuden, at kommunen ikke i forbindelse med lokalplanprocessen havde beskrevet eller begrundet fravalg af alternative å-forløb, og at arealbehovet ikke var begrundet. Klageren anerkendte kommunens skøn, men mente, at afvejningerne skulle være sagligt begrundet og fremgå af sagen, i overensstemmelse med officialprincippet.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 3-1-105, Østerå Tracé, Hjulmagervej, Kærby. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Planklagenævnet fastslog, at kommunen med vedtagelsen af lokalplanen ikke havde truffet en afgørelse om ekspropriation. Det vedrører ikke kommunens afgørelse om vedtagelse af lokalplan, hvorvidt betingelserne for en efterfølgende ekspropriation vil være opfyldt, herunder om ekspropriationen vil kunne anses for nødvendig eller proportionel. Selvom en manglende mulighed for ekspropriation efter omstændighederne kan betyde, at planen ikke kan realiseres, fandt nævnet ikke, at dette har betydning for lokalplanens gyldighed. Da muligheden for at ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen således ikke vedrører lokalplanens gyldighed, kunne Planklagenævnet ikke give medhold i dette klagepunkt. Nævnet bemærkede, at en eventuel fremtidig afgørelse om ekspropriation på grundlag af lokalplanen vil kunne påklages til Planklagenævnet.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.
Efter Planlovens § 13, stk. 1 kan en kommune til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag, når det er planlægningsmæssigt relevant, og indholdet er i overensstemmelse med planloven. Lokalplankompetencen forudsætter en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, og planlægningen må ikke være baseret på usaglige hensyn. Nævnet kan prøve, om planlægningen er i overensstemmelse med f.eks. Planlovens § 15, stk. 1, og om den varetager planmæssige hensyn og ikke usaglige hensyn. Kommunen har et meget vidtgående planlægningsmæssigt skøn i forhold til indholdet af en plan, hvilket nævnet ikke kan efterprøve.
Planklagenævnet fandt, at ønsket om at udlægge areal til et tracé for Østerå er en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse, som fremgår af lokalplanens § 1. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde en pligt til at undersøge alternative å-forløb, da der ikke er krav herom efter planloven. Kommunen har et meget vidtgående skøn i forhold til at tilvejebringe oplysninger i forbindelse med planvedtagelser, hvilket også gælder for officialprincippet. Derfor kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet vedrørende planlægningsmæssig begrundelse og officialprincippet.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den påklagede afgørelse. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Glostrup KommuneGlostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Akademiraadet
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes beslutning om at ekspropriere et areal. Ekspropriationen skulle muliggøre realiseringen af en lokalplan, der udlagde området til offentlige formål, herunder servicearealer for Dyrskuepladsen og udendørs idrætsanlæg.
Nu går arbejdet i gang i de 23 lokale treparter, som bliver Danmarks største samarbejdsøvelse. Vi har lagt en plan, vi tror på det og forudsætningen for succes er det tætte lokale samarbejde.
Den grønne trepartsaftale medfører en historisk transformation af det danske landskab, der kræver nye visioner og inddragelse af kunstneriske og faglige perspektiver.
Københavns Kommune vedtog Lokalplan nr. 445, Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 09, samt en tilhørende VVM-redegøre...
Læs mereSagen omhandler Esbjerg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 01-090-0004, benævnt "Rørkær, Blandet bebyggelse v...
Læs mere