Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om forlængelse af frist for nærmere vurdering af anmeldelse efter skovlovens § 17

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 22. januar 2021 om forlængelse af fristen for en nærmere vurdering af anmeldte skovbrugsaktiviteter. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer den 10. februar 2021. De anmeldte aktiviteter vedrører renafdrift af løvskov, fremme af nåletræer i løvskov og nyetablering af pyntegrønt på fredskovspligtige arealer inden for Natura 2000-område nr. 120, Skove og søer syd for [F1], specifikt på [matr.nr. 1], [matr.nr. 2] og [matr. nr. 3] i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse arealer udgør samlet 12,21 ha og er alle pålagt fredskovspligt og beliggende inden for Natura 2000-området, som er karakteriseret ved udstrakte skove og søer, herunder betydelige forekomster af løvskovsnaturtyper som bøg på muld, elle- og askesump samt ege-blandskov. En central målsætning for området er at sikre en god eller høj natur- og skovtilstand for skovnaturtyperne. De anmeldte aktiviteter omfatter renafdrift af en ikke-kortlagt egebevoksning med efterfølgende tilplantning af sitkagran på [matr. nr. 1], samt renafdrift af kortlagt bøgebevoksning med efterfølgende tilplantning af nobilis på [matr.nr. 2] og [matr. nr. 3].

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelse om forlængelse af fristen for nærmere vurdering af de anmeldte skovbrugsaktiviteter. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt.

Nævnets vurdering af fristforlængelsen

Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Miljøstyrelsen var berettiget til at forlænge fristen på seks måneder i Skovlovens § 17, stk. 3, 2. pkt.. Flertallet vurderede, at der forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde forlængelsen. Dette blev begrundet med behovet for at indhente en udtalelse i forbindelse med vurderingen af egebevoksningen på [matr.nr. 1], som blev endeligt kortlagt som skovnaturtypen ”Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund” (9160) den 9. oktober 2020. Flertallet lagde vægt på, at sagen ikke havde ligget stille hos Miljøstyrelsen, og at de konkrete omstændigheder ikke ville skabe en uønsket præcedens.

Mindretallet i nævnet var uenigt og fandt, at Miljøstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at der var tale om et særligt tilfælde. Mindretallet lagde vægt på, at de anmeldte arealer ikke var betydelige i størrelse, og at de anmeldte aktiviteter ikke var ukendte for styrelsen. Den potentielle uønskede præcedensvirkning indgik også i mindretallets vurdering.

Godtgørelse for sagkyndig bistand

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste klagers anmodning om godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen. Nævnet henviste til, at reglen om godtgørelse i Skovlovens § 24, stk. 3 kun finder anvendelse i forbindelse med afgørelser om erstatning. Da nærværende afgørelse omhandlede fristforlængelse efter Skovlovens § 17, stk. 3, 2. pkt., fandt Skovlovens § 24, stk. 3 ikke anvendelse.