Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Spineanu-Matei
Sagen angår en præjudiciel anmodning fra Sofijski rajonen sad (kredsdomstolen i Sofia, Bulgarien) vedrørende fortolkningen af EU-retten om forbrugerkredit (Direktiv 2008/48/EF) og urimelige kontraktvilkår (Direktiv 93/13/EØF).
Tvisten udspringer af en forbrugerkreditaftale indgået mellem S.R.G. (forbrugeren) og Profi Credit Bulgaria EOOD (kreditinstituttet). Forbrugeren havde optaget et lån og valgt at købe to accessoriske tjenesteydelser, benævnt “Fast”- og “Flexi”-tjenesterne, mod betydelige gebyrer, der samlet set udgjorde mere end halvdelen af det lånte hovedbeløb.
S.R.G. anlagde sag med påstand om, at de kontraktvilkår, der fastsatte betaling af disse gebyrer og renter, var ugyldige. Sagsøgeren hævdede, at omkostningerne for de accessoriske tjenesteydelser – som gav prioriteret behandling af låneansøgningen og mulighed for udskydelse af afdrag – i virkeligheden var en del af de samlede kreditomkostninger og bevidst var udeladt fra beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) for at omgå bulgarsk lovs loft over ÅOP (ZPK’s artikel 19, stk. 4). Udeladelsen ville medføre en ugyldighedssanktion i national ret, hvorefter forbrugeren kun skulle tilbagebetale hovedstolen uden renter og omkostninger.
Domstolen blev bedt om at præcisere fire hovedområder:
Domstolen konkluderede, at EU-retten kræver, at nationale domstole sikrer, at forbrugere ikke straffes med sagsomkostninger, når den delvise succes skyldes, at kreditgiverens urimelige vilkår har gjort forbrugerens retskrav vanskeligt at opgøre. Derudover bekræftede Domstolen, at en unøjagtig ÅOP er en alvorlig overtrædelse, der kan udløse de mest alvorlige nationale sanktioner.
| Spørgsmål | Domstolens svar |
|---|
| Juridisk begrundelse |
|---|
| Skal gebyrer for accessoriske ydelser medregnes i ÅOP? | Ja, når de er obligatoriske, eller hvis de udgør et arrangement, der har til formål at skjule de reelle omkostninger. | Artikel 3, litra g) (samlede omkostninger) skal fortolkes bredt for at sikre maksimal forbrugerbeskyttelse og forhindre omgåelse (Artikel 22, stk. 3). |
| Er en forkert ÅOP sidestillet med manglende angivelse? | Ja. | En unøjagtig ÅOP fratager forbrugeren muligheden for at fastlægge rækkevidden af sin forpligtelse på samme måde som manglende angivelse. |
| Er sanktionen (rente- og omkostningsfrihed) proportional? | Ja. | I lyset af ÅOP's væsentlige betydning (Artikel 10, stk. 2, litra g)) anses tab af retten til renter og omkostninger som proportionalt og afskrækkende (Artikel 23). |
Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Prešov (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13 om urimelige kontraktvilkår og direktiv 2005/29 om urimelig handelspraksis.
Sagen er anlagt af Jana Pereničová og Vladislav Perenič mod SOS financ spol. s r. o. (SOS), et selskab der yder forbrugslån. Tvisten drejer sig om en kreditaftale, hvor sagsøgerne påstår, at aftalen indeholder urimelige vilkår, og at SOS har angivet en for lav ÅOP (årlige omkostninger i procent).
Den forelæggende ret ønsker at vide, om:
Energiselskabet Nærvarme Danmark A/S opkræver en udtrædelsesomkostning på 29.845 kroner, hvis kunder opsiger deres varmepumpe-abonnement inden for 10 år. Forbrugerombudsmanden vurderer, at gebyret er i strid med bl.a. forbrugeraftaleloven. Kunder kan have krav på tilbagebetaling.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Domstolen fastslår, at selvom national ret ikke udelukkende kan basere sig på forbrugerens fordel ved vurderingen af, om en aftale kan opretholdes uden urimelige vilkår, er direktivet ikke til hinder for, at en medlemsstat bestemmer, at en aftale kan kendes ugyldig i sin helhed, hvis dette sikrer bedre forbrugerbeskyttelse. Domstolen fastslår endvidere, at angivelsen af en for lav ÅOP kan udgøre en vildledende handelspraksis, men at dette ikke direkte påvirker aftalens gyldighed i henhold til direktiv 93/13.

Sagerne C-84/19, C-222/19 og C-252/19 er forenede anmodninger om præjudiciel afgørelse fra polske retter. De vedrører fo...
Læs mereDette lovforslag har til formål at gennemføre en politisk aftale om et opgør med dyre forbrugslån, ofte kendt som kviklå...
Læs mere