Afgørelse om vedligeholdelse af vandløb - Ikast-Brande Kommune

Nævnet fandt, at kommunens fordeling af vedligeholdelsespligten mellem bredejerne ikke havde hjemmel i Vandløbsloven § 36, da denne bestemmelse alene vedrører vedligeholdelsens omfang og udførelse, ikke hvem der har pligten. Dette gjorde fordelingen ugyldig. Nævnet behandlede derfor ikke klagepunktet om vandløbets placering i skel, da det alene var relevant for fordelingen af vedligeholdelsespligten, som allerede var fundet ugyldig.

Vedrørende vedligeholdelsesbestemmelsespunkt nr. 4 om oprensning ved en aflejringstykkelse på 20 cm, vurderede nævnet, at bestemmelsen ikke var i overensstemmelse med Vandløbsloven § 27, stk. 1. En ensartet fastlagt vedligeholdelse af et varierende vandløb sikrer ikke, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne opretholdes. Nævnet bemærkede, at andre parametre end aflejringstykkelsen, såsom vandføringsevnen, kan være nødvendige at inddrage.

Nævnet fandt, at den tidligere afgørelse af 20. november 2017 ikke var relevant for den påklagede afgørelse efter Vandløbsloven § 36, da den omhandlede andre bestemmelser og forhold. De øvrige klagepunkter fra parterne, herunder om flytning af vandløbet, ulovlig opgravning og placering af skalapæle, relaterede sig heller ikke til den påklagede afgørelse, og nævnet tog derfor ikke stilling hertil.

Yderligere bemærkninger fra nævnet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fremhævede desuden, at en afgørelse efter Vandløbsloven § 36 er omfattet af krav om en væsentlighedsvurdering i forhold til påvirkning af Natura 2000-områder, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 8, stk. 3, nr. 4. Denne vurdering skal fremgå af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 4. Ligeledes skal afgørelsen indeholde en vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 1 og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2.

Nævnet påpegede også, at vandløbsmyndigheden i medfør af Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8 er forpligtet til ikke at træffe afgørelser, der kan forringe vandløbets tilstand eller hindre opnåelse af miljømål. Endvidere kan fastlæggelse af vedligeholdelsesomfang og -udførelse være betinget af dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2, hvis det medfører en tilstandsændring for § 3-beskyttede områder. Endelig bør afgørelsen indeholde en redegørelse for den hidtidige vedligeholdelsespraksis for vandløbet.

Grøftens status og vedligeholdelseshistorik

Den omhandlede skovgrøft er privat og er hverken beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3 eller omfattet af et vandløbsregulativ. Ejerne af naboejendommen har ejet denne i over 30 år og har kun foretaget håndkraftig oprensning (fjernelse af blade og grene), aldrig opgravning. De mener, at grøften på klagers ejendom er gravet dybere end den oprindelige grøftebund.

Kommunens besigtigelse og vurdering

Ved besigtigelser i januar efter en kraftig nedbørsperiode blev der konstateret vand i grøften på hele strækningen, men den var kun vandførende på den ca. 100 meter lange strækning mod søen. I november var hovedparten af strækningen tør. Dybden af den opgravede/oprensede grøft på matrikel [matrikel2] varierede fra 30 cm til 50 cm. Kommunen vurderede, at oprensningen på matrikel [matrikel2] var udført for dybt, hvilket resulterede i et for ringe fald mod nabomatrikel [matrikel1].

Det blev konstateret, at rørføringen under overkørslen og grøftens bund på matrikel [matrikel2] ligger ca. 30 cm lavere end naboens grøftebund. På nabomatrikel [matrikel1] svarer grøftens bund til underkanten af den gamle rørføring under overkørslen, hvilket indikerer, at grøftens lovlige dybde må ligge i samme kote. På baggrund heraf fandt Fredericia Kommune, at der ikke var grundlag for at påbyde yderligere oprensning.