Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg og lokalplan for bilsamling på Skovvej 5, Odsherred Kommune

Kommunen begrundede den kystnære placering med et ønske om at skabe bedre balance i udbuddet af oplevelser på Egebjerg Halvøen, da eksisterende tilbud er koncentreret andre steder. Kommunen anførte, at en placering uden for kystnærhedszonen ikke var mulig, da hele Egebjerg Halvøen er omfattet af zonen. Det blev også anført, at den planlagte bebyggelse på 8,5 meter ikke ville være synlig fra kysten, da skov og beplantningsbælter skærmer for udsyn.

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering. Nævnet lagde vægt på, at et museum ca. 870 meter fra kysten i et område med særlige beskyttelsesinteresser kræver en mere fyldestgørende begrundelse. Desuden fandt nævnet, at lokalplanens redegørelse var utilstrækkelig med hensyn til den visuelle påvirkning af nærområdet i kystnærhedszonen og det ansøgtes visuelle fremtræden i forhold til kystlandskabet. Nævnet bemærkede, at det forhold, at det planlagte ikke er synligt fra kysten, ikke i sig selv er en tilstrækkelig begrundelse for en kystnær placering eller for at udelade en visualisering eller vurdering af den visuelle påvirkning af omgivelserne. Endvidere var området ikke placeret bag eksisterende byggeri, og kommunen havde ikke konkret vurderet muligheden for en mindre kystnær placering, selvom museet er en mindre bebyggelse.

Planklagenævnet ophæver Odsherred Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 16 og lokalplan nr. 2020-06. Dette betyder, at planerne ikke længere er gældende.

Begrundelse for afgørelsen

Planklagenævnet vurderede, at planvedtagelsen led af væsentlige retlige mangler. Afgørelsen er baseret på følgende hovedpunkter:

• Utilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse: Kommunen havde ikke tilstrækkeligt redegjort for, at der forelå en særlig planlægningsmæssig begrundelse for den kystnære lokalisering af bilsamlingen, som krævet i Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at etablering af et museum så tæt på kysten i et beskyttet område kræver en mere robust begrundelse, og at kommunen ikke havde undersøgt alternative placeringer uden for kystnærhedszonen.
• Mangelfuld redegørelse for visuel påvirkning: Lokalplanens redegørelse var utilstrækkelig med hensyn til den visuelle påvirkning af omgivelserne, herunder nærområdet i kystnærhedszonen og det ansøgtes visuelle fremtræden i forhold til kystlandskabet, jf. Planlovens § 16, stk. 4. Det forhold, at byggeriet ikke ville være synligt fra kysten, blev ikke anset for en tilstrækkelig begrundelse for at undlade en fyldestgørende visuel vurdering.

Disse mangler udgjorde en væsentlig retlig fejl, der medførte, at afgørelserne var ugyldige. Planklagenævnet fandt på den baggrund ikke anledning til at behandle de øvrige klagepunkter. Hvis kommunen vælger at behandle planforslaget igen, skal det ske i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i planloven.

Klagegebyrerne tilbagebetales til indbetalerne.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.