Stadfæstelse af Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om dispensation til fastlæggelse af nyt skel og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Holbæk Kommune. Sagen omhandler matriklerne F1, F2 og F3, der ligger ud til Holbæk Fjord og er beliggende i byzone. Matrikel F2 og F3 ligger i sin helhed inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje og grænser op til en lystbådehavn på matrikel F1.

Der er ansøgt om at overføre cirka 4.700 m² fra matrikel F2 til matrikel F1, så det nye skel følger et naturligt læbælte. Matrikel F2 og F3 er omfattet af fredningen Wegenersminde (Reg.nr. 6524), og den østlige del af matrikel F1, som ønskes overført, er ligeledes omfattet af denne fredning.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte den 21. september 2020 dispensation til arealoverførsel og flytning af skel i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på, at det ansøgte skel i forvejen markerer et naturligt skel, at området ikke ville blive ændret, og at det tidligere var blevet udtaget af Wegenersmindefredningen i 1993 og anvendt til havneformål.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Holbæk, den 15. oktober 2020. Klager anførte, at Kystdirektoratets afgørelse skaber forvirring om Wegenersmindefredningens afgrænsninger og skel. Det blev gjort gældende, at Kystdirektoratet havde truffet afgørelse på baggrund af fejlagtige oplysninger, idet området ifølge klager ikke længere var omfattet af fredningen.

Klager fremhævede, at fredningsnævnet ikke har kompetence til at ophæve fredninger eller udtage dele af fredninger ved dispensation, men at dette kræver en ny fredningsproces. Ifølge klager havde fredningsnævnet i 1993 alene givet dispensation til, at en mindre del af det fredede område måtte anvendes til opbevaring af både om vinteren, betinget af etablering af et levende hegn og restriktioner for bådopbevaring i sommerperioden. Klager mente, at den påklagede afgørelse gjorde fredningsnævnets dispensation fra 1993 svær at forstå, da fredningen følger de nuværende matrikelgrænser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 21. september 2020 om dispensation til fastlæggelse af nyt skel og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Dog kan der i særlige tilfælde dispenseres fra denne bestemmelse, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Nævnets vurdering af dispensation

Nævnet bemærkede, at formålet med bestemmelsen er at forhindre ændringer i kystlandskabet. Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, og dispensation gives kun ved særlig begrundelse og uden konsekvenser for den fremtidige administration. I sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, stilles der dog lempeligere krav til den særlige begrundelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, ligesom Kystdirektoratet, at der kunne meddeles dispensation. Nævnet lagde vægt på, at en flytning af skellet til den ansøgte placering ikke ville medføre faktiske ændringer i anvendelsen af det strandbeskyttede areal. Desuden var der tale om et mindre areal, der allerede blev benyttet til opbevaring af både.

Fredningens betydning

Nævnet præciserede, at fredningen Wegenersminde følger de nuværende matrikelgrænser. Fredningsnævnets dispensation fra 1993 ændrede efter nævnets vurdering ikke fredningsgrænsen, som fortsat omfatter hele matrikel F2. Dette forhold bør indgå i en vurdering af, om dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen kan udnyttes, uden at fredningsmyndighederne har taget stilling til, om ændringen af fredningsgrænsen kræver en ny fredningssag. Nævnets afgørelse vedrører alene dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, og andre dispensationer eller tilladelser kan være nødvendige.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.