Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om dispensation til fastlæggelse af nyt skel og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Holbæk Kommune. Sagen omhandler matriklerne F1, F2 og F3, der ligger ud til Holbæk Fjord og er beliggende i byzone. Matrikel F2 og F3 ligger i sin helhed inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje og grænser op til en lystbådehavn på matrikel F1.
Der er ansøgt om at overføre cirka 4.700 m² fra matrikel F2 til matrikel F1, så det nye skel følger et naturligt læbælte. Matrikel F2 og F3 er omfattet af fredningen Wegenersminde (Reg.nr. 6524), og den østlige del af matrikel F1, som ønskes overført, er ligeledes omfattet af denne fredning.
Kystdirektoratet meddelte den 21. september 2020 dispensation til arealoverførsel og flytning af skel i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Direktoratet lagde vægt på, at det ansøgte skel i forvejen markerer et naturligt skel, at området ikke ville blive ændret, og at det tidligere var blevet udtaget af Wegenersmindefredningen i 1993 og anvendt til havneformål.
Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Holbæk, den 15. oktober 2020. Klager anførte, at Kystdirektoratets afgørelse skaber forvirring om Wegenersmindefredningens afgrænsninger og skel. Det blev gjort gældende, at Kystdirektoratet havde truffet afgørelse på baggrund af fejlagtige oplysninger, idet området ifølge klager ikke længere var omfattet af fredningen.
Klager fremhævede, at fredningsnævnet ikke har kompetence til at ophæve fredninger eller udtage dele af fredninger ved dispensation, men at dette kræver en ny fredningsproces. Ifølge klager havde fredningsnævnet i 1993 alene givet dispensation til, at en mindre del af det fredede område måtte anvendes til opbevaring af både om vinteren, betinget af etablering af et levende hegn og restriktioner for bådopbevaring i sommerperioden. Klager mente, at den påklagede afgørelse gjorde fredningsnævnets dispensation fra 1993 svær at forstå, da fredningen følger de nuværende matrikelgrænser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse af 21. september 2020 om dispensation til fastlæggelse af nyt skel og arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet vurderede sagen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som forbyder udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger skel inden for strandbeskyttelseslinjen. Dog kan der i særlige tilfælde dispenseres fra denne bestemmelse, jf. .
Nævnet bemærkede, at formålet med bestemmelsen er at forhindre ændringer i kystlandskabet. Strandbeskyttelseslinjen administreres restriktivt, og dispensation gives kun ved særlig begrundelse og uden konsekvenser for den fremtidige administration. I sager om arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, stilles der dog lempeligere krav til den særlige begrundelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, ligesom Kystdirektoratet, at der kunne meddeles dispensation. Nævnet lagde vægt på, at en flytning af skellet til den ansøgte placering ikke ville medføre faktiske ændringer i anvendelsen af det strandbeskyttede areal. Desuden var der tale om et mindre areal, der allerede blev benyttet til opbevaring af både.
Nævnet præciserede, at fredningen Wegenersminde følger de nuværende matrikelgrænser. Fredningsnævnets dispensation fra 1993 ændrede efter nævnets vurdering ikke fredningsgrænsen, som fortsat omfatter hele matrikel F2. Dette forhold bør indgå i en vurdering af, om dispensationen fra strandbeskyttelseslinjen kan udnyttes, uden at fredningsmyndighederne har taget stilling til, om ændringen af fredningsgrænsen kræver en ny fredningssag. Nævnets afgørelse vedrører alene dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, og andre dispensationer eller tilladelser kan være nødvendige.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Klimatilpasning
Kystdirektoratet
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til arealoverførsel inden for strandbeskyttelseslinjen i Kalundborg Kommune. Klager, ejeren af matr.nr. F3, F4 og F5, ønskede at købe ca. 1.400 m² af den tilgrænsende ejendom, matr.nr. F1, for at overføre arealet til matr.nr. F3.
Ansøgningen var begrundet i klagers ønske om at fremtidssikre muligheden for at flytte et eksisterende sommerhus længere væk fra kysten. Dette skyldes, at erosion over de seneste år har fjernet 10-12 meter af klagers ejendom. Klager anførte desuden, at arealoverførslen ville reducere antallet af ejendomme inden for strandbeskyttelseslinjen og forhindre forventninger om selvstændig sommerhusbebyggelse på de sammenlagte matrikler.
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
Ejendommene er beliggende i Myrekærshuse, Kalundborg, ud til kysten. Matr.nr. F3, F4 og F5 er i deres helhed omfattet af strandbeskyttelseslinjen, mens matr.nr. F1 er delvist omfattet. Det ansøgte areal ligger ca. 62 meter fra kysten og inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje. Matr.nr. F4 er desuden delvist beliggende i Natura 2000-område nr. 166, Røsnæs, Røsnæs Rev og Kalundborg Fjord.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen den 27. marts 2017. Begrundelsen var, at formålet med arealoverførslen – at udvide arealet for at muliggøre flytning af sommerhuset – ville medføre faktiske ændringer af landskabet. Direktoratet vurderede, at dette ikke udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 15.
Klager påklagede afgørelsen den 24. april 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at der var tale om et særligt tilfælde, da arealoverførslen ikke ville medføre uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, idet arealet ligger landværts og bag eksisterende bebyggelse og bevoksning. Klager var indforstået med, at en dispensation kunne gives på vilkår af, at matr.nr. F3, F4 og F5 sammenlægges til én fast ejendom. Klager præciserede, at formålet var at fremtidssikre muligheden for at nedrive sommerhuset på matr.nr. F4 og i stedet udvide eller ombygge annekset på matr.nr. F3 til et sommerhus, placeret længere fra kysten.
Under sagens behandling fremsendte Kystdirektoratet supplerende oplysninger om den oprindelige strandbeskyttelseslinjes placering fra 1941. Det fremgik, at den oprindelige linje var labil og ændrede sig med kystskræntens beliggenhed. Ved revisionen i 2001 blev matr.nr. F3, F4 og F5 omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, mens matr.nr. F1 blev delvist omfattet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Naturstyrelsens afslag på en ansøgning om arealoverførsel inde...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mere