Stadfæstelse af afgørelse om registrering af beskyttet eng og afvisning af klage over standsningspåbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf to afgørelser i sagen:

Afvisning af klage over standsningspåbud

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen af 20. november 2020 over Fredensborg Kommunes påbud af 23. oktober 2020 om standsning af opgravning og udjævning af jord. Nævnet begrundede afvisningen med, at påbuddet er en tilsynsafgørelse meddelt i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 73, stk. 5. Spørgsmål om en kommunes udøvelse af tilsynsforpligtigelsen kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, 2. pkt.. Som følge heraf blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2, stk. 2, nr. 3.

Stadfæstelse af registrering af beskyttet eng

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fredensborg Kommunes afgørelse af 18. december 2020 om registrering af beskyttet eng på matr. nr. [A1], Grønholt. Nævnet fandt, at det omstridte areal opfylder kriterierne for at være omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4 som fersk eng.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• En gennemgang af luftfotos fra 2011 til 2020 viste, at arealet fremstår heterogent med vedvarende vegetation uden tegn på omlægning, jordbearbejdning eller anden intensiv drift. Sporene på arealet vurderes at stamme fra slåning eller overkørsler/vendinger i forbindelse med pløjning af den omkringliggende mark.
• Klagerens fremlagte ansøgningsskemaer, markkort og vidneerklæringer blev ikke tillagt afgørende vægt, da luftfotos ikke understøttede en intensiv dyrkningshistorik.
• Ved Fredensborg Kommunes besigtigelse den 23. oktober 2020 blev der registreret 21 forskellige plantearter, herunder tre positivarter for fersk eng (angelik, kær-tidsel og glanskapslet siv) samt typiske fugtigbundsarter. Arealets beliggenhed i en naturlig terrænlavning på ferskvandstørv er ligeledes fremmende for engvegetation.
• Selvom arealet alene er mindre end 2.500 m2, indgår det i sammenhæng med en beskyttet mose mod syd, hvorved det samlede areal overstiger de påkrævede 2.500 m2. Mosen er vurderet beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2, baseret på luftfotos og planteregistreringer fra 2011.
• Det forhold, at Fredensborg Kommune ikke udfyldte alle felter i feltskemaet, gav ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen, da den var tilstrækkeligt oplyst.

Nævnet fastslog desuden, at den foretagne opgravning og udjævning af jord udgør en ændring af tilstanden i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 4. Klagegebyret for denne del af sagen blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 2.

Klagers argumenter

• Arealet har været opdyrket i flere omgange siden 1972.
• Opdyrkningen er sket i årene 1977-1979, 1985, 1989 og 1990.
• Klager anførte, at disse oplysninger ikke tidligere var frembragt, da det var klagers opfattelse, at kommunen primært var interesseret i perioden efter 1992.

Kommunens argumenter

• Kommunen fastholdt, at der er tale om beskyttet fersk eng.
• Kommunen henviste til en registrering fra 1993, hvor arealet blev vurderet som afgræsset natureng.
• Kommunen fremførte, at luftfotos ikke viste tydelige tegn på omlægning af arealet.
• Kommunen henviste til et notat fra 1990 vedrørende en nærliggende mose, der angiveligt viste, at det omhandlede areal var græsmark.