Afgiftspligt for Ford Ranger Double Cab – Manglende opfyldelse af betingelser for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn

Landsskatteretten henviste til følgende lovbestemmelser, gældende indtil registreringstidspunktet den 29. oktober 2019:

• Registreringsloven § 2, stk. 1: Køretøjer skal registreres i Køretøjsregistret, før de tages i brug på færdselslovens område.
• Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1: Udgangspunktet er, at der skal betales fuld registreringsafgift ved første registrering i Danmark.
• Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1: Angiver betingelserne for afgiftsfritagelse for mandskabsvogne, herunder at vareladets flademål skal være større end personkabinens, og at køretøjet kun må anvendes til erhvervsmæssig transport af mandskab og materiel.
• Registreringsafgiftsloven § 16, stk. 1: En registreret virksomhed skal angive afgiften af de køretøjer, den anmelder til registrering.
• Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 1: En registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten lagde til grund, at det omhandlede køretøj aldrig har opfyldt betingelserne for afgiftsfritagelse efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, da vareladets flademål var mindre end personkabinens. Dette betød, at der skulle have været betalt fuld afgift ved indregistreringen, og afgiften skulle have fremgået af selskabets månedsangivelse.

Retten fandt derfor, at køretøjet skulle afgiftsberigtiges efter Registreringsafgiftsloven § 4 som en personbil.

Endvidere fastslog Landsskatteretten, at selskabet hæftede for betaling af afgiften i henhold til Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 1. Dette skyldtes, at selskabet som registreret virksomhed, jf. Registreringsafgiftsloven § 14, stk. 1, skulle have anført afgiften af køretøjet på sin månedsangivelse ved indregistreringen, jf. Registreringsafgiftsloven § 16, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse.

Motorstyrelsen argumenterede for, at køretøjet var anvendt til privat personbefordring, da fem ud af de seks personer i køretøjet ikke var ansat i selskabet på kontroltidspunktet. Motorstyrelsen henviste til, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed, og ikke til privat personbefordring. Motorstyrelsen henviste til dommene SKM2015.456.ØLR og SKM2020.306.ØLR, der understøtter en indskrænkende fortolkning af afgiftsfritagelsesbestemmelsen og princippet om, at kørsel i en anden virksomheds interesse (selv inden for samme koncern) kan medføre afgiftspligt.

Klagerens argumenter

Selskabet gjorde gældende, at kørslen var arbejdsrelateret og i koncernens interesse. De forklarede, at medarbejderne var på vej til deres arbejdsplads, som de skulle starte på den efterfølgende mandag, og at koncernen stillede midlertidig bolig til rådighed. De anså transporten som et led i ansættelsen eller som introduktion til arbejde for de jobsøgende. Selskabet mente, at der ikke stilles krav om ansættelse i den specifikke virksomhed, der er bruger af mandskabsvognen, hvis der er en vis tilknytning til koncernen, og henviste til TfS2019.428Ø.