Afgiftsberigtigelse af mandskabsvogn efter privat indkøb af øl

Sagen omhandler [virksomhed1] ApS's anvendelse af et køretøj registreret som mandskabsvogn under Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Motorstyrelsen traf afgørelse om, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, da det blev konstateret, at der under en hjemrejse fra en arbejdsopgave i Tyskland blev indkøbt 60 rammer øl til privat brug af de ansatte. Motorstyrelsen opkrævede derfor 401.263 kr. i registreringsafgift, idet køretøjet skulle afgiftsberigtiges som personbil efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, jf. Registreringsafgiftsloven § 4.

Selskabets argumenter

Selskabet påstod, at kravet skulle nedsættes til 0 kr. De anførte, at formålet med stoppet i Tyskland var at finde frokost og hvile på grund af COVID-19-situationen, hvor mange spisesteder var lukkede. Indkøbet af øl var spontant og ikke det primære formål med kørslen til indkøbsstedet. Selskabet fremhævede desuden, at medarbejderne skriftligt og mundtligt var informeret om, at firmakøretøjer ikke måtte anvendes til private formål, og at Motorstyrelsens henvisning til medarbejdernes uvidenhed om bilens status var baseret på et udokumenteret notat. Selskabet mente, at den af Motorstyrelsen henviste retspraksis (SKM2015.456.ØLR) ikke var relevant, da den omhandlede kørsel af ikke-ansatte til privat bopæl i ferien.

Motorstyrelsens argumenter

Motorstyrelsen fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at reglerne om mandskabsvogne er en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes indskrænkende. De understregede, at en mandskabsvogn udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig transport af mandskab og materiel til og fra arbejdspladser, og at privat kørsel, herunder indkøb til privat brug, ikke er tilladt. Motorstyrelsen anså indkøbet af de 60 rammer øl for udelukkende at være i de ansattes interesse og ikke i virksomhedens. De afviste selskabets argumenter om COVID-19 og medarbejdernes uvidenhed som irrelevant for afgiftspligten, idet det var et civilretligt spørgsmål mellem selskabet og medarbejderne. Motorstyrelsen henviste til, at de underskrevne erklæringer fra medarbejderne var medtaget i den samlede betragtning.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse. Retten lagde til grund, at køretøjet opfyldte de fysiske betingelser for at være en mandskabsvogn, og at det på kontroltidspunktet blev anvendt af ansatte i selskabet.

Landsskatteretten fandt, at en overordnet betingelse for afgiftsfritagelsen er, at køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug. Med henvisning til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9 og retspraksis (SKM2015.456.ØLR), der fastslår, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, vurderede Landsskatteretten, at transport af en anseelig mængde ølkasser til privat brug ikke var i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelse. Køretøjet blev i denne henseende anset for at være anvendt til privat brug.

På denne baggrund fastslog Landsskatteretten, at køretøjet blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvogne efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Dette medførte, at køretøjet i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3 skulle afgiftsberigtiges som personbil, jf. Registreringsafgiftsloven § 4.

Endvidere fandt Landsskatteretten, at selskabet, som ejer af køretøjet, hæftede for betaling af registreringsafgiften i medfør af Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1. Afgørelsen var i overensstemmelse med Registreringsloven § 2, stk. 1 og Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 om henholdsvis registrering og afgiftspligt.