Afgørelse om registreringsafgift for mandskabsvogn anvendt til privat kørsel

Sagen omhandlede Motorstyrelsens opkrævning af registreringsafgift for en mandskabsvogn, som blev anset for at være anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse. Klageren, en multiservicevirksomhed, var registreret som ejer og bruger af køretøjet, der var fritaget for afgift som mandskabsvogn i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9.

Køretøjet blev standset af politiet den 23. marts 2020, hvor føreren, der tidligere havde arbejdet for klageren, forklarede, at han havde lånt bilen til at vise sin kæreste øen og havde været i [by2] for at handle. Klageren forklarede efterfølgende, at føreren og en anden ansat tidligere på dagen havde udført en arbejdsopgave med demontering af et stillads, men at det ikke var aftalt, at bilen måtte bruges til privat kørsel. Klageren fastholdt, at han ikke var vidende om den private brug og ikke havde givet tilladelse hertil, og at alle ansatte var informeret om, at bilen ikke måtte bruges privat.

Motorstyrelsen fastholdt sin afgørelse om opkrævning af 33.928 kr. i registreringsafgift. Motorstyrelsen lagde afgørende vægt på førerens forklaring på kontroltidspunktet, hvor han ikke nævnte arbejdsopgaven, men derimod privat kørsel. Motorstyrelsen bemærkede også, at føreren ikke var ansat på kontroltidspunktet, og at der befandt sig en ikke-ansat person i køretøjet. Desuden var virksomhedens navn ikke påmalet køretøjet, hvilket er et krav for afgiftsfritagelsen.

Klageren anførte, at førerens forklaring var motiveret af frygt for at skulle betale afgiften, og at klageren ikke var til stede, da bilen blev taget, og derfor ikke kunne være skyldig. Klageren fremlagde dokumentation for den udførte arbejdsopgave og underskrifter fra andre ansatte, der bekræftede, at de var informeret om forbuddet mod privat brug af bilen. Klageren bestred også Motorstyrelsens fortolkning af fakturaen for arbejdsopgaven og Motorstyrelsens henvisning til et civilretligt søgsmål.

Landsskatteretten skulle vurdere, om betingelserne for afgiftsfritagelse fortsat var opfyldt, og om klageren hæftede for den opkrævede afgift.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af registreringsafgift for en mandskabsvogn. Afgørelsen byggede på en vurdering af, at køretøjet var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten lagde til grund, at:

• Køretøjet blev standset på en væsentlig afvigende rute fra den direkte vej mellem virksomhedens arbejdspladser.
• Der befandt sig mindst én person, der ikke var ansat hos klageren, i køretøjet.
• Bilen blev anvendt til privat kørsel, herunder indkøb og rundvisning på øen, hvilket ikke blev anset for at være i virksomhedens interesse eller erhvervsmæssigt begrundet.
• Virksomhedens navn var ikke påmalet køretøjet på kontroltidspunktet.

Disse forhold medførte, at mandskabsvognen var anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse efter Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Som følge heraf skulle køretøjet afgiftsberigtiges som personbil i henhold til Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, jf. Registreringsafgiftsloven § 4. Landsskatteretten henviste desuden til dommen SKM2015.456.ØLR, der fastslår, at undtagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende.

Klageren blev fundet hæftelsespligtig for betaling af afgiften i henhold til Registreringsafgiftsloven § 20, stk. 1. Dette skyldtes, at klageren var registreret som ejer af køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Da køretøjet forinden kontroltidspunktet var overladt til den pågældende person og anvendt til en arbejdsopgave på klagerens foranledning, blev det vurderet, at klageren var vidende om, eller burde have vidst, at køretøjet blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse.