Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i politianmeldelse vedrørende påbud om fraflytning

Undtagelse fra aktindsigt og meroffentlighed

Nævnet anerkendte, at politianmeldelsen faldt ind under undtagelsesbestemmelsen for sager om strafferetlig forfølgning, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 3 (svarende til Forvaltningsloven § 11, stk. 1 i den nyere lov). Dog vurderede nævnet, at princippet om meroffentlighed skulle anvendes. Dette princip er lovfæstet i Forvaltningsloven § 10, stk. 1 og Forvaltningsloven § 10, stk. 2, og det gælder også for dokumenter, der indgår i sager undtaget fra aktindsigt.

Nævnets vurdering af meroffentlighed

Planklagenævnet fandt, at der ikke var et reelt og sagligt behov for at undtage politianmeldelsen fra aktindsigt. Nævnet lagde vægt på, at anmeldelsen primært indeholdt oplysninger om, hvilket forhold klageren var anmeldt for, samt henvisninger til relevante bestemmelser i planloven. De detaljerede oplysninger om forholdet fremgik allerede af de dokumenter, som kommunen havde udleveret.

Aktindsigt i eksisterende dokumenter

Vedrørende klagerens påstand om tilbageholdelse af yderligere sagsakter, fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at kommunen havde overtrådt reglerne om aktindsigt. Retten til aktindsigt omfatter kun eksisterende dokumenter.

Endelig afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Kommunens fornyede afslag og klagers indvendinger

Efter hjemvisningen traf [X] Kommune fornyet afgørelse den 26. april 2005, hvorved ansøgningen om dispensation fra elopvarmningsforbuddet igen blev afslået. Kommunen havde indhentet et overslag fra en VVS-installatør, der uden besigtigelse af ejendommen anslåede en udgift på cirka 20.000 kr. for etablering af nye varmerør skjult i fodpaneler. Kommunen vurderede, at denne udgift ikke var unormal for vedligeholdelse af et 45 år gammelt varmeanlæg.

Klager gjorde gældende, at kommunens overslag var utilstrækkeligt og baseret på et forkert grundlag. Klager anførte blandt andet:

• Overslaget omfattede kun 4 radiatorer, selvom ejendommen har 8.
• Den foreslåede løsning med rørføring i fodpaneler ville medføre brug af plastikpaneler, der er bygningsmæssigt uhensigtsmæssige (ca. 13-15 cm høje og 10 cm brede).
• Der ville være risiko for råd og svamp, da plastikpaneler ikke "ånder".
• Elledninger i mur ville blive opvarmet med fare for skade, og vandrør med op til 60 grader varmt vand må ikke placeres nær elinstallationer.
• Flere køkken- og klædeskabe samt døre ville blive ubrugelige.
• Overslaget inkluderede ikke udgifter til tømrer, murer, maler, gulvlægningsfirma og elektriker.
• De faktiske omkostninger ved at etablere en anden opvarmningsform end el ville beløbe sig til cirka 400.000 kr.

Aktindsigtssagen

Klager har gentagne gange anmodet [X] Kommune om aktindsigt i dokumenter vedrørende ejendommens bygningssag og varmeforsyningssag, herunder tegninger, byggetilladelser og notater fra telefoniske henvendelser. Kommunen har imødekommet anmodningerne ved at fremsende kopier af de akter, den var i besiddelse af, men har oplyst, at visse ældre tegninger og notater fra telefonopkald ikke fandtes i arkivet. Klager har fastholdt, at kommunen ikke har givet fuld aktindsigt i alle relevante dokumenter, herunder et notat fra 1999 om tilladelse til elvarme.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet i henhold til Varmeforsyningsloven § 14, stk. 1, Varmeforsyningsloven § 14, stk. 2 og Varmeforsyningsloven § 14, stk. 3, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod etablering af visse opvarmningssystemer. Desuden er Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17 og Bekendtgørelse om tilslutning mv. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 19 relevante for dispensationsadgangen. For aktindsigtsspørgsmålet er Forvaltningsloven § 9 og Forvaltningsloven § 16 samt Offentlighedsloven § 6 (notatpligt) anvendt.