Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler et selskabs anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 og 2019 med henblik på anvendelse af skattekreditreglerne i Ligningsloven § 8 x. Selskabet ønskede at fradrage udgifter til softwareudvikling som forsøgs- og forskningsvirksomhed efter Ligningsloven § 8 b. Skattestyrelsen havde afvist dette og anset udgifterne som almindelige driftsudgifter, fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Selskabet, der beskæftiger sig med IT-konsulentvirksomhed, har udviklet en platform til masseinvesteringer i fast ejendom, som licenseres til finansielle virksomheder. Selskabet hævdede, at platformen var nyskabende og unik, idet den muliggjorde digital håndtering af hele investeringsprocessen på et compliance-niveau, der hidtil ikke var set, og som havde ført til godkendelse af en ny virksomhedsform (AIF-SIKAV).
Skattestyrelsen afviste genoptagelse for 2018 efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, da selskabet oprindeligt havde valgt at afskrive udgifterne over fem år i stedet for at straksfradrage dem. Dette blev anset for et omvalg efter Skatteforvaltningsloven § 30, ikke en fejl. Desuden argumenterede Skattestyrelsen, at udviklingsomkostningerne ikke opfyldte betingelserne for fradrag efter Ligningsloven § 8 b, da der var tale om rutinemæssig softwareudvikling. De henviste til, at aktiviteter som rutinemæssig udvikling af software ikke er omfattet af skattekreditordningen, og at platformen primært var et administrationssystem til eget datterselskab, ikke en kommercialisering af selve softwaren. Endvidere fandt Skattestyrelsen, at der manglede fyldestgørende dokumentation for, at de henførte udgifter fuldt ud var anvendt til forskning og udvikling, herunder et detaljeret time-/sagsregnskab.
Selskabet fastholdt, at den manglende straksafskrivning for 2018 var en revisorfejl, der berettigede genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, med henvisning til Landsskatterettens praksis (LSR 16-0152505) og Højesterets dom (U.2016.1958.HR). Selskabet fremhævede platformens tekniske innovation, herunder brugen af en hidtil uset cloud-løsning i finanssektoren og automatisering af processer, der muliggjorde masseinvesteringer. De henviste til priser, investeringer fra Vækstfonden og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, samt dialog med potentielle eksterne kunder som bevis for platformens nyhedsværdi og kommercielle potentiale. Selskabet argumenterede, at udvikling af ny software er omfattet af og , med henvisning til og . De mente, at deres time-/managementsystem (Trello) var tilstrækkeligt til at dokumentere udgifterne, da selskabets eneste aktivitet var udvikling af platformen. Endelig gjorde selskabet gældende, at de var berettiget til ekstrafradrag efter .
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten bemærkede indledningsvis, at fristerne for genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 var overholdt. Bevisbyrden for fradragsberettigelse påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.
Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter var afholdt i tilknytning til selskabets erhverv, da de vedrørte udvikling af selskabets primære produkt, en investeringsplatform. Dog blev det afgørende spørgsmål, om selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt, besvaret negativt.
Retten lagde vægt på følgende:
På baggrund af en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet havde udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt. Derfor kvalificerede udgifterne ikke til fradrag efter Ligningsloven § 8 b, og dermed heller ikke til skattekredit efter Ligningsloven § 8 x.

Satser og beløbsgrænser i lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)



Sagen omhandlede, hvorvidt udgifter på 1.624.605 kr., afholdt af datterselskaberne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS i indkomståret 2018, var omfattet af Ligningsloven § 8 B, stk. 1 som forsøgs- og forskningsudgifter, og dermed berettigede til udbetaling af skattekredit efter Ligningsloven § 8 X.
[virksomhed3] ApS, som var administrationsselskab og sambeskattet med [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS, anmodede om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2018 med henblik på at opnå skattekredit for de afholdte udviklingsomkostninger. [virksomhed1] A/S, der er specialiseret i computerprogrammering og konsulentbistand inden for informationsteknologi, havde afholdt 1.567.875 kr. til udvikling af et system til håndtering af kommuners varekøb. [virksomhed2] ApS, der driver IT-virksomhed, havde afholdt 210.743 kr. til udvikling af forskellige projekter, herunder en indkøbsportal.
Regeringen foreslår med finansloven for 2026 at fjerne elafgiften midlertidigt i to år samt afskaffe afgifterne på chokolade- og sukkervarer og kaffe. Samlet vil det give danskerne markant mere luft i husholdningsbudgettet næste år.
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en ny aftale, der sænker afgiften ved generationsskifte og gør forskningsfradraget permanent. Formålet er at fremtidssikre danske virksomheders konkurrenceevne.
Skattestyrelsen afviste anmodningen med den begrundelse, at udgifterne ikke var udviklingsomkostninger i henhold til Ligningsloven § 8 B, men derimod almindelige driftsomkostninger efter [Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a], eller udgifter til software omfattet af [Afskrivningsloven § 6, stk. 1, nr. 4], jf. [Afskrivningsloven § 2, stk. 2]. Skattestyrelsen anførte, at der var tale om "rutinemæssig udvikling af software", som ikke er omfattet af bestemmelsen, og at der ikke var opnået ny videnskabelig eller teknisk viden.
Selskabets repræsentant fastholdt, at udgifterne var forsknings- og udviklingsomkostninger. Repræsentanten argumenterede for, at selskaberne var "first movers" og markedsledende inden for deres felt, og at de udviklede systemer og funktionaliteter var unikke og ikke "hyldevarer". Det blev fremhævet, at udviklingen omfattede avanceret integration med CVR-registeret, machine learning, AI-motorer, nye frontend-platforme, landespecifikke løsninger (Norge), intelligent rapporteringsmotor og integration til økonomisystemer. Repræsentanten bestred Skattestyrelsens kompetence til at vurdere, hvad der udgør "rutinemæssig udvikling af software", og hævdede, at Skattestyrelsen havde ændret praksis på området uden et styresignal.
De afholdte udgifter for [virksomhed1] A/S fordelte sig på følgende delsystemer:
| Projekt: | Udgift: |
|---|---|
| CVR-modul | 91.611 kr. |
| [… ] | 255.224 kr. |
| Change requests | 0 kr. |
| Ny platform (IM) | 733.514 kr. |
| Norge | 253.839 kr. |
| [… ] | 191.734 kr. |
| Posteringsintegration | 41.953 kr. |
De afholdte udgifter for [virksomhed2] ApS fordelte sig på følgende delsystemer:
| Projekt: | Udgift: |
|---|---|
| Ny platform inkl. projektledelse | 36.231 kr. |
| Oprettelse demoshop | 10.016 kr. |
| Søgeoptimering | 12.774 kr. |
| Løsningsoptimering - teknisk gennemgang | 19.238 kr. |
| Ny [… ] platform | 116.521 kr. |
| Statistikmodul | 2.362 kr. |
| Nye felter | 13.601 kr. |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, idet det ikke blev anset for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de udviklede systemer indeholdt tilstrækkelig ny viden eller teknologiske fremskridt i forhold til allerede kendt teknik på udviklingstidspunktet. Retten lagde vægt på, at selskabets egen forklaring alene ikke var tilstrækkelig dokumentation.

Sagen omhandlede et selskabs anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016. Selskabet hav...
Læs mere
Sagen omhandlede, hvorvidt et selskab, der producerer bagage- og pakkesorteringsanlæg, var berettiget til et forhøjet fr...
Læs mereLovforslag om forbedrede afskrivningsregler, øget fradrag for forskning og udvikling samt forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften