Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Lejre Kommunes afgørelse af 9. december 2020. Kommunen havde givet midlertidig dispensation til etablering af en byggeplads inden for åbeskyttelseslinjen på matr. nr. F1, beliggende A1, 4320 Lejre. Dispensationen var givet med vilkår om retablering af arealet efter endt arbejde og begrænsning af belysningstider.
Lejre Kommune begrundede sin afgørelse med, at det ikke var muligt at placere byggepladsen uden for åbeskyttelseslinjen, og at brugen var tidsbegrænset. Vilkåret om retablering skulle sikre, at åens værdi som landskabselement ikke forringedes.
Klagen blev indgivet den 3. januar 2021 af V1, en grundejerforening, repræsenteret ved foreningens formand. Klager anførte flere punkter:
Klager supplerede den 15. januar 2021 med at anføre, at foreningen anså sig for klageberettiget på grund af væsentlig interesse i sagens afgørelse. Lejre Kommune fastholdt dog i et brev af 11. januar 2021, at klager ikke var klageberettiget som grundejerforening, og at klagen derfor burde afvises.
Det fremgik af V1's vedtægter, at foreningens formål var at forbedre lokale forhold og gennemføre nye foranstaltninger til fælles gavn for beboerne og områdets trivsel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Lejre Kommunes afgørelse om midlertidig dispensation til byggeplads inden for åbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, som fastlægger, hvem der kan påklage afgørelser efter lovens Naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1. Nævnet fandt, at klager, V1, ikke var klageberettiget i den konkrete sag.
Nævnet lagde vægt på, at ejere af omkringliggende ejendomme ikke er klageberettigede, da nabohensyn/-interesser ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Dette gælder også, selvom mange naboer har samlet sig i en forening som en grundejerforening. En grundejerforening vil som udgangspunkt ikke være klageberettiget, medmindre der foreligger særlige forhold, der gør, at den kan anses for at have en væsentlig naturbeskyttelsesmæssig interesse i afgørelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede V1's vedtægter og fandt, at foreningen efter sit formål ikke udtrykkeligt varetager hensyn til natur og miljø. Derfor havde V1 efter nævnets opfattelse ikke den fornødne væsentlige interesse i afgørelsen til at være klageberettiget efter Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Silkeborg Kommune traf den 11. november 2019 afgørelse om dispensation til opførelse af tre punkthuse med tilhørende anlæg inden for skovbyggelinjen og søbeskyttelseslinjen. Projektet omfatter punkthuse på 3, 4 og 5 etager med højder på henholdsvis 13, 16,5 og 20 meter. Denne dispensation blev givet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1.
En grundejerforening, F 1, påklagede afgørelsen den 8. december 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at projektet tilsidesætter landskabelige hensyn og naturmæssige værdier, og at dispensationen er i strid med de hensyn, der ligger bag søbeskyttelseslinjen. Det blev yderligere fremført, at projektet ville medføre en massiv fortætning af bebyggelsen omkring søen og en markant ændring af samspillet mellem grønne arealer og bymæssig bebyggelse.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klageren henviste også til, at lignende ansøgninger tidligere var blevet afvist af Naturklagenævnet i 2003 og Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018, hvilket ifølge klageren burde have gjort endeligt op med muligheden for byggeri på arealet.
Silkeborg Kommune vurderede, at det ansøgte projekt ikke ville påvirke de biologiske værdier eller oplevelsen af skovbrynet, da skoven ligger cirka 200 meter fra arealet. Vedrørende søbeskyttelseslinjen mente kommunen, at projektet med sine varierende højder ville indgå i en klar bymæssig sammenhæng. Kommunen lagde vægt på, at arealet allerede indgår i en bymæssig sammenhæng, og at de nye punkthuse ville "trappe op" fra eksisterende villabebyggelse mod vest til højere bebyggelse mod øst. Der var desuden fastsat vilkår i lokalplanen om bevaring af træer og tagrørsbevoksning for at tage hensyn til dyre- og plantelivet.
Kommunen afviste, at Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse fra 2018 gjorde endeligt op med byggeri på arealet, idet projektændringerne, de vedtagne lokalplaner og dispensationer for nærliggende grunde gav grundlag for en ny vurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om dispensation fra [Naturbeskyttelses...
Læs mereSagen omhandler en afgørelse fra Bornholms Regionskommune, der meddelte dispensation til etablering af en oplagsplads på...
Læs mere