Stadfæstelse af momstilsvar - uregistreret virksomhed og manglende dokumentation for købsmoms

Landsskatteretten bemærkede, at:

• Virksomheden ikke havde ført et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften, som krævet af Momsloven § 55.
• Skatteforvaltningen var berettiget til at fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da regnskabet var mangelfuldt.
• Bevisbyrden for, at indtægterne stammede fra allerede beskattede eller undtagne midler, påhvilede klageren, hvilket ikke var løftet.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen for 2017 og 2018 som følger:

Købsmoms

Landsskatteretten afviste klagerens subsidiære påstand om et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Med henvisning til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), fastslog Landsskatteretten, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektive beviser for levering og betaling.

Landsskatteretten udtalte, at:

• Opkrævningsloven § 5, stk. 2 ikke udgør et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.
• Fradragsretten i henhold til Momsloven § 37 er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, hvilket ikke var sket i denne sag.
• Klageren havde ikke fremlagt de bagvedliggende fakturaer, afregningsbilag eller anden objektiv konstaterbar dokumentation, som krævet af Momsbekendtgørelsen § 82.

Derfor fandtes betingelserne for at give et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt.

Fristregler

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelserne var opfyldt.

• Klageren måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at angive hele salgsmomsen, hvilket opfyldte betingelsen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
• 6-måneders-fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 blev anset for overholdt, da fristen regnedes fra den 28. september 2020 (modtagelse af kontoudtog), og forslag til afgørelse blev fremsendt den 3. december 2020.
• 3-måneders-fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 blev ligeledes anset for overholdt, da afgørelsen blev dateret den 28. januar 2021.

Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for købsmoms, da der manglede dokumentation for indkøb af varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Klagers påstande

Klageren påstod principalt, at salget var af privat karakter og derfor ikke momspligtigt. Hun argumenterede for, at salgsbeløbenes størrelse ikke var usædvanlig, da de dækkede indbo fra flere husholdninger. Subsidiært påstod hun et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, idet der måtte have været omkostninger forbundet med anskaffelsen af varerne, hvis det blev anset for at være en virksomhed.

Landsskatteretten fandt, i lighed med en parallel afgørelse om indkomstskat, at klagerens aktiviteter udgjorde erhvervsmæssig virksomhed. Derfor var hun en afgiftspligtig person, som skulle have været momsregistreret og betale moms af salget. Retten afviste kravet om et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på grund af den manglende dokumentation.