Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejede sig om en virksomhedsejers forhøjelse af momstilsvaret for 2017 og 2018, idet Skattestyrelsen anså hende for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed. Skattestyrelsen havde konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke kunne afstemmes med hendes bilagsmateriale, og opgjorde salgsmomsen skønsmæssigt. Klageren bestred at være rette indkomstmodtager og hævdede, at hendes ægtefælle stod for virksomhedens drift og økonomi. Hun anførte desuden, at hun ikke havde de fornødne kompetencer til at drive et autoværksted.
Skattestyrelsen fastholdt, at klageren havde drevet momspligtig virksomhed i henhold til Momsloven § 3, stk. 1 og Momsloven § 4, stk. 1, og at hun havde pligt til at lade sig momsregistrere og angive moms efter Momsloven § 47, stk. 1 og Momsloven § 48, stk. 1. Da der ikke forelå et afstemt momsregnskab, blev momstilsvaret fastsat skønsmæssigt i medfør af Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Salgsmomsen blev beregnet til 20% af de modtagne beløb, jf. Momsloven § 27, stk. 1.
Klageren fik ikke godkendt fradrag for købsmoms, da der ikke var fremlagt behørig dokumentation i form af fakturaer, som krævet af Momsbekendtgørelsen § 82 og Momsloven § 37, stk. 1. Klageren argumenterede for asymmetri i behandlingen, da der var givet et skattemæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen henviste til retspraksis, der understøtter, at bevisbyrden for, at indsætninger tilhører andre, påhviler kontohaveren, og at manglende dokumentation for købsmoms forhindrer fradrag.
Endelig blev fristreglerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 anset for overholdt, da klageren måtte anses for at have handlet groft uagtsomt ved ikke at angive den korrekte salgsmoms.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse i sin helhed.
Landsskatteretten fandt, at virksomhedens salgsmoms skulle opgøres på grundlag af den yderligere omsætning, der var fastsat i den sammenholdte skattesag for indkomstårene 2017 og 2018, da denne omsætning måtte anses for momspligtig. Dette var i overensstemmelse med , , og , som kræver momsregistrering for virksomheder med en momspligtig omsætning over 50.000 kr. årligt.
Landsskatteretten bemærkede, at:
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens opgørelse af salgsmomsen for 2017 og 2018 som følger:
| År | Yderligere omsætning | Salgsmoms heraf |
|---|---|---|
| 2017 | 422.426 kr. | 84.485 kr. |
| 2018 | 334.200 kr. | 66.840 kr. |
Landsskatteretten afviste klagerens subsidiære påstand om et skønsmæssigt fradrag for købsmoms. Med henvisning til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) og egen praksis (SKM2021.456.LSR), fastslog Landsskatteretten, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektive beviser for levering og betaling.
Landsskatteretten udtalte, at:
Derfor fandtes betingelserne for at give et skønsmæssigt opgjort fradrag for købsmoms ikke at være opfyldt.
Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momsfastsættelserne var opfyldt.
Landsskatteretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.

Sagen omhandler, hvorvidt en persons omfattende salg af brugte genstande via et reolmarked skulle betragtes som momspligtig virksomhed. Klageren havde i årene 2016-2018 solgt en stor mængde indbo, som hun anførte stammede fra privat eje, herunder arv fra hendes far, hendes eget indbo fra en tidligere skilsmisse samt hendes samlevers indbo.
Skattestyrelsen konstaterede betydelige og regelmæssige bankindsætninger fra salget og vurderede, at aktivitetens omfang, varighed og hyppighed betød, at der var tale om selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3. Da klageren ikke havde ført regnskab, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret på baggrund af bankindsætningerne, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
| År | Samlet salg (inkl. moms) | Beregnet moms (20%) |
|---|---|---|
| 2016 | 110.095 kr. | 22.017 kr. |
| 2017 | 110.222 kr. | 22.043 kr. |
| 2018 | 96.927 kr. | 19.383 kr. |
Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for købsmoms, da der manglede dokumentation for indkøb af varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 82.
Klageren påstod principalt, at salget var af privat karakter og derfor ikke momspligtigt. Hun argumenterede for, at salgsbeløbenes størrelse ikke var usædvanlig, da de dækkede indbo fra flere husholdninger. Subsidiært påstod hun et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, idet der måtte have været omkostninger forbundet med anskaffelsen af varerne, hvis det blev anset for at være en virksomhed.
Landsskatteretten fandt, i lighed med en parallel afgørelse om indkomstskat, at klagerens aktiviteter udgjorde erhvervsmæssig virksomhed. Derfor var hun en afgiftspligtig person, som skulle have været momsregistreret og betale moms af salget. Retten afviste kravet om et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på grund af den manglende dokumentation.

Sagen omhandlede en virksomhedsindehaver, der ikke var momsregistreret i 2015 og 2016, men som havde betydelige bankinds...
Læs mere
Et vikarbureau fik sit momstilsvar skønsmæssigt forhøjet med i alt 1.152.569 kr. for perioden 4. kvartal 2020 til 4. kva...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om et indkomstregister, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Sanktionstiltag omfattet af tredje etape af reform af skattekontrollen)