Salg af privat indbo via reolmarked anset for momspligtig virksomhed

Sagen omhandler, hvorvidt en persons omfattende salg af brugte genstande via et reolmarked skulle betragtes som momspligtig virksomhed. Klageren havde i årene 2016-2018 solgt en stor mængde indbo, som hun anførte stammede fra privat eje, herunder arv fra hendes far, hendes eget indbo fra en tidligere skilsmisse samt hendes samlevers indbo.

Skattestyrelsen konstaterede betydelige og regelmæssige bankindsætninger fra salget og vurderede, at aktivitetens omfang, varighed og hyppighed betød, at der var tale om selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3. Da klageren ikke havde ført regnskab, foretog Skattestyrelsen en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret på baggrund af bankindsætningerne, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret

Skattestyrelsen godkendte ikke fradrag for købsmoms, da der manglede dokumentation for indkøb af varerne, jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Klagers påstande

Klageren påstod principalt, at salget var af privat karakter og derfor ikke momspligtigt. Hun argumenterede for, at salgsbeløbenes størrelse ikke var usædvanlig, da de dækkede indbo fra flere husholdninger. Subsidiært påstod hun et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, idet der måtte have været omkostninger forbundet med anskaffelsen af varerne, hvis det blev anset for at være en virksomhed.

Landsskatteretten fandt, i lighed med en parallel afgørelse om indkomstskat, at klagerens aktiviteter udgjorde erhvervsmæssig virksomhed. Derfor var hun en afgiftspligtig person, som skulle have været momsregistreret og betale moms af salget. Retten afviste kravet om et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på grund af den manglende dokumentation.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten henviste til sin afgørelse i den parallelle sag om indkomstskat (J.nr. 20-0074487), hvor det blev fastslået, at klagerens salgsaktiviteter udgjorde erhvervsmæssig virksomhed. Da aktiviteten blev anset for erhvervsmæssig, var omsætningen momspligtig i henhold til momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 37. Begrundelsen var, at der ikke var fremlagt noget regnskabsmateriale, købsbilag eller anden dokumentation, der kunne bevise, at der var afholdt udgifter til varekøb i forbindelse med virksomheden. Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret blev derfor opretholdt.