Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem lejer og udlejer om debitering af 5.774,13 kr. på lejlighedens indvendige vedligeholdelseskonto for malerarbejde. Lejeren, XX, anmodede Huslejenævnet om at tage stilling til tvisten, da han mente, at udgiften skyldtes udlejers manglende vedligeholdelse af vådrummet gennem 20 år. Lejeren argumenterede for, at skaderne skyldtes manglende udluftning og ventilation, og at udgiften derfor burde påhvile udlejer. Udlejer fastholdt, at malerarbejdet skyldtes almindelig slid og ælde fra daglig brug af badeværelset, og at udgiften derfor kunne debiteres den indvendige vedligeholdelseskonto i henhold til lejeloven. Sagen involverede også spørgsmål om lovligheden af baderummets stand, etablering af elektrisk udsugning, og hvem der har ret til at bestemme over fremtidige vedligeholdelsesarbejder.
Huslejenævnet godkendte udlejers debitering af udgiften på 5.774,13 kr. på lejemålets indvendige vedligeholdelseskonto. Nævnet vurderede, at det udførte malerarbejde var en følge af almindelig slid og ælde og ikke skyldtes andre mangler ved ejendommen. Nævnet afviste lejerens argument om, at en tidligere vandskade fra 1992 havde relation til de nuværende udgifter. Vedrørende spørgsmål om baderummets lovlighed og etablering af elektrisk udsugning henviste nævnet til byggemyndighederne i Frederiksberg Kommune. Nævnet bekræftede også, at det ifølge lejekontrakten er udlejer, der har pligten til at foretage vedligeholdelse, og at udlejer kan bestemme, hvilke håndværkere der skal udføre arbejdet, så længe det udføres fagmæssigt forsvarligt og til rimelig pris.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny rapport med anbefalinger til en revideret menighedsrådslov lægger op til mindre administration, professionalisering af ledelsen og en styrket indsats for grøn omstilling i Folkekirken.
Folkekirkens parter ønsker fokus på samarbejde, arbejdsmiljø og professionalisering i folkekirken
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer og boet efter en afdød lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med fr...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger