Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En forbruger fik under en færgeoverfart fra Hou til Sælvig olie på sin jakke, da vedkommende berørte en wire på bildækket. Oliepletten kunne ikke fjernes fuldstændigt, og jakken kunne ikke renses. Forbrugeren krævede derfor, at rederiet erstattede jakkens værdi. Rederiet afviste imidlertid at være ansvarlig for skaden og nægtede at erstatte jakken, hvilket førte til, at sagen blev indbragt for Forbrugerklagenævnet.
Sagen blev behandlet under Sølovens regler om erstatning for rejsegods. Ifølge Sølovens § 401, stk. 3 defineres rejsegods som enhver genstand, der befordres i tilknytning til en aftale om passagerbefordring. En jakke, der bæres af passageren, anses for at være håndbagage, som er en del af rejsegodset i passagerens varetægt.
Forbrugerklagenævnet vurderede sagen med udgangspunkt i Sølovens bestemmelser om erstatning for rejsegods.
Nævnet fastslog, at for skader på håndbagage, som jakken blev kategoriseret som, påhviler bevisbyrden den, der kræver erstatning. Dette fremgår af Sølovens § 421, stk. 3, jf. stk. 2. Klageren skulle således bevise, at olietilsmudsningen skyldtes fejl eller forsømmelse fra rederiets side.
Klageren anførte, at tilsmudsningen kunne have været undgået, hvis rederiet havde sørget for bedre afskærmning af wiren eller havde varslet om risikoen for olieafsmitning. Rederiet afviste dette med henvisning til, at det ikke var muligt at afdække wirerne på grund af hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet.
Nævnet bemærkede, at passagerer har en pligt til at færdes med en vis forsigtighed på et skibs bildæk. Derudover fandt nævnet ikke, at der generelt kan stilles krav om skiltning eller anden advarsel mod tilsmudsning på et skib, ligesom der heller ikke generelt kan stilles krav om tildækning af wirere og andre olierede dele på dækket. Da klageren ikke havde anført særlige omstændigheder, der kunne begrunde et ansvar, fandt nævnet det ikke godtgjort, at rederiet var erstatningsansvarligt.
Afgørelse: Rederiet blev ikke fundet erstatningsansvarligt for den tilsmudsede jakke.
Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) har gennemført en række konsultationer for at modernisere reglerne for digitalisering, sikkerhed og tilgængelighed på skinnerne.

Sagen omhandlede ansvarsfordelingen efter en brand ombord på skibet "Rebecca Rousing". Sagsøger, Nørrejyllands Gensidige Søforsikringsforening (som kaskoforsikrer for rederiet), krævede erstatning fra de sagsøgte: tidsbefragteren H. J. Hansen Genvindingsindustri A/S (HJH) og leverandøren Svensk Kabel & Metalgranulering AB (SKM).
Brand opstod den 30. maj 2011 i Trollhättan havn i Sverige, mens skibet var ved at laste skrotmetal (herunder bilskrot). Branden forårsagede betydelige skader på skibets stålkonstruktion, hvilket nødvendiggjorde reparationer på et polsk værft. Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt skrottet udgjorde "farligt gods", om lastningen var foregået forsvarligt, og om de sagsøgte kunne pålægges ansvar enten objektivt eller på baggrund af uagtsomhed.
Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) har gennemført en række konsultationer for at modernisere reglerne for digitalisering, sikkerhed og tilgængelighed på skinnerne.
Forbruger Europa tilbyder gratis hjælp og juridisk vejledning til danske forbrugere, der oplever problemer med køb og rejser i udlandet.
Sagsøgers argumenter: Sagsøger gjorde gældende, at de sagsøgte var ansvarlige for skaderne. Hovedargumentet var baseret på reglerne om farligt gods i Søloven § 291.
Sagsøger anførte: "Det er velkendt, at skrotlast kan være farligt gods, hvis det indeholder brandfarligt materiale. Dette skal afsenderen i givet fald oplyse rederiet om..."
Sagsøger mente, at branden skyldtes, at bilskrottet indeholdt ulovlige rester af benzin, olie eller batterier, som ikke var blevet fjernet korrekt inden lastning. Der blev desuden argumenteret for almindeligt erstatningsansvar (culpa) og ansvar ifølge tidscertepartiet.
Sagsøgtes argumenter: De sagsøgte påstod frifindelse. De bestred, at godset var farligt i sølovens forstand, da skrottransport er en standardvare, som rederiet havde stor erfaring med.
Desuden gjorde de sagsøgte gældende, at der var udvist egen skyld fra skibets side, da kaptajnen i de første 10 minutter nægtede brandvæsenet adgang til skibet for selv at forsøge slukning, hvilket forværrede skadens omfang.
Et indledende tvistepunkt var, om det svenske selskab (SKM) kunne sagsøges i Danmark. Sagsøger henviste til Søloven § 310, stk. 1 og Bruxelles I-forordningens regler om at medsagsøge ved samme domstol, når kravene er snævert forbundne.
Der blev fremlagt rapporter fra brandvæsenet og besigtigelsesmænd. Det kom frem, at lastning af skrot kan medføre gnister, og at lasten indeholdt brændbare materialer som plast og gummi fra bilerne. Der var dog ingen definitive beviser for tilstedeværelsen af ulovlige væsker som benzin.

Sagen angik et regreskrav rejst af forsikringsselskabet IF Skadeforsikring, som havde udbetalt erstatning til en vareeje...
Læs mere
### Sagens baggrund Sagen vedrører ansvaret for skader på en forsendelse af 9 stålcoils (rustfri stålspoler), som APV He...
Læs mere