Stadfæstelse af afslag på opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Odsherred Kommune fastholdt sit afslag og anførte, at godkendelsen af udstykningen i 2019 var en fejl, som ikke kunne føre til en forkert afgørelse. Kommunen var uenig i, at fortidsmindet havde lav værdi, og fastholdt, at de af klager nævnte dispensationer ikke var fuldt ud sammenlignelige, og at det tidligere amt havde en mere lempelig praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse af 11. november 2020 om afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering af berettigede forventninger

Nævnet fandt, at klager ikke havde fået bibragt berettigede forventninger af Dragsholm Kommunes udstykningstilladelse fra 2002. Dette skyldtes, at tilladelsen var af generel karakter uden konkret stillingtagen til bebyggelse, og at der var forløbet mange år siden tilladelsen. Desuden havde klager i 2019 søgt Odsherred Kommune på ny for udstykningstilladelse, hvilket indikerede, at klager ikke støttede ret på den gamle tilladelse.

Vurdering af dispensation

Nævnet vurderede, at der ikke var påvist forhold, der kunne begrunde en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Det ansøgte sommerhus ville forstyrre og forringe værdien, oplevelsen og forståelsen af fortidsmindet som landskabselement. Nævnet lagde vægt på, at arealet er ubebygget og ligger i første række til fortidsmindet, og at opførelsen ville medføre en større bygningsmasse og fortætning af byggeriet. Desuden ville opførelsen forudsætte væsentlige terrænændringer, der risikerer at beskadige arkæologiske lag.

Restriktiv praksis og præcedens

Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. En dispensation ville kunne skabe præcedens i strid med beskyttelsens formål. Eksisterende bebyggelse inden for linjen kunne ikke i sig selv begrunde en dispensation, og nævnets faste praksis er, at linjen administreres restriktivt, selvom fortidsmindet ikke er synligt på grund af bevoksning.

Lighedsgrundsætningen og proportionalitet

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at afgørelsen var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet er ikke bundet af kommunens tidligere dispensationspraksis og bemærkede, at de af klager påberåbte tidligere afgørelser ikke var fuldt ud sammenlignelige med nærværende sag, og at de ikke havde været påklaget til klageinstansen. Afslaget på dispensation blev anset for proportionalt med den lovfæstede interesse i at beskytte arealet omkring fortidsminder mod tilstandsændringer, især da klager ikke med rette havde haft berettigede forventninger om at kunne bebygge ejendommen.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Ansøgning og kommunens afgørelse

Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.

Kommunens bemærkninger til klagen

Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.

Dispensation til garage stadfæstes, lovliggørelse af skur ændres til afslag