Afvisning af klage over Assens Kommunes afgørelse om overensstemmelse med lokalplan vedrørende lys- og genskinsgener

Assens Kommune traf den 12. november 2020 afgørelse om, at lys- og genskinsgener på en ejendom i Glamsbjerg var i overensstemmelse med lokalplan nr. 5.2-1, der udlægger området til erhvervsformål. Kommunen traf desuden afgørelse om støj fra virksomheden på ejendommen efter miljøbeskyttelsesloven.

En nabo klagede den 26. november 2020 over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 16. december 2020.

Klagerens anbringender

Klageren anførte følgende punkter i sin klage:

• Lys- og genskinsgener fra nabovirksomheden efter klipning af hækken mellem ejendommene.
• Støjgener fra virksomheden, og at kommunens støjmålinger var ukorrekte.
• Udsigts- og trafikgener som følge af tilbygninger på virksomhedens ejendom.
• Krav om etablering af en støjvæg i form af beplantning i henhold til lokalplanen.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om kommunen har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse, men ikke skønsmæssige spørgsmål eller afgørelsens hensigtsmæssighed.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den primært omhandlede spørgsmål af hensigtsmæssighed og forhold, der ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.

Hensigtsmæssighedsvurdering

Nævnet fandt, at klagen over lys-, genskins-, trafik- og udsigtsgener ikke indeholdt retlige spørgsmål, men snarere vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser. Klageren havde ikke anført, at disse gener var i strid med lokalplanen. På dette grundlag afviste Planklagenævnet at behandle disse klagepunkter.

Støjgener og kompetence

Klagerens anbringender vedrørende støjgener fra virksomheden og kommunens støjmålinger faldt uden for Planklagenævnets kompetence. Kommunens afgørelse om støj var truffet med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og Planklagenævnet har ikke beføjelse til at behandle klager over afgørelser truffet efter denne lov. I overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet derfor klagen vedrørende støj til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er den rette klageinstans for sager efter miljøbeskyttelsesloven.

Manglende støjvæg

Klagepunktet om manglende etablering af en støjvæg med grøn beplantning i henhold til lokalplanens § 10.6 var ikke omfattet af den afgørelse, der var klaget over. Planklagenævnet kan kun tage stilling til forhold, der er en del af den påklagede afgørelse, og afviste derfor også dette klagepunkt.