Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Assens Kommune traf den 12. november 2020 afgørelse om, at lys- og genskinsgener på en ejendom i Glamsbjerg var i overensstemmelse med lokalplan nr. 5.2-1, der udlægger området til erhvervsformål. Kommunen traf desuden afgørelse om støj fra virksomheden på ejendommen efter miljøbeskyttelsesloven.
En nabo klagede den 26. november 2020 over kommunens afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 16. december 2020.
Klageren anførte følgende punkter i sin klage:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette indebærer, at nævnet kan vurdere, om kommunen har haft hjemmel til at træffe den påklagede afgørelse, men ikke skønsmæssige spørgsmål eller afgørelsens hensigtsmæssighed.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen, da den primært omhandlede spørgsmål af hensigtsmæssighed og forhold, der ikke var omfattet af den påklagede afgørelse.
Nævnet fandt, at klagen over lys-, genskins-, trafik- og udsigtsgener ikke indeholdt retlige spørgsmål, men snarere vedrørte afgørelsens hensigtsmæssighed set i forhold til klagerens interesser. Klageren havde ikke anført, at disse gener var i strid med lokalplanen. På dette grundlag afviste Planklagenævnet at behandle disse klagepunkter.
Klagerens anbringender vedrørende støjgener fra virksomheden og kommunens støjmålinger faldt uden for Planklagenævnets kompetence. Kommunens afgørelse om støj var truffet med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven, og Planklagenævnet har ikke beføjelse til at behandle klager over afgørelser truffet efter denne lov. I overensstemmelse med Forvaltningsloven § 7, stk. 2 videresendte Planklagenævnet derfor klagen vedrørende støj til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er den rette klageinstans for sager efter miljøbeskyttelsesloven.
Klagepunktet om manglende etablering af en støjvæg med grøn beplantning i henhold til lokalplanens § 10.6 var ikke omfattet af den afgørelse, der var klaget over. Planklagenævnet kan kun tage stilling til forhold, der er en del af den påklagede afgørelse, og afviste derfor også dette klagepunkt.
Planklagenævnet beklagede den lange sagsbehandlingstid og oplyste, at sager uden for nævnets kompetence normalt afvises umiddelbart. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.



Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 14. oktober 2020 afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en overdækning ved terrassen på ejendommen A 1, 5600 Faaborg. Afgørelsen blev truffet med henvisning til lokalplan nr. 3.88, hvis § 4.1 fastsætter, at bygninger inden for lokalplanområdet ikke må ændres uden byrådets særlige tilladelse.
Kommunen begrundede afslaget med, at ejendommen indgår i et lokalt gademiljø med nabobebyggelse i modernistisk stil. Det blev anført, at husets stil og arkitektoniske kvaliteter er kendetegnet ved en markant tagflade med tagudhæng og 45 graders taghældning. Kommunen vurderede, at den ansøgte overdækning på forsiden af huset mod vejen ville fremstå dominerende og uden sammenhæng med den eksisterende bebyggelse. Desuden ville overdækningen forringe husets arkitektoniske kvaliteter, formgivning og ydre fremtræden mod gaden.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ejendommens ejer klagede den 18. oktober 2020 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren var uenig i kommunens vurdering af, at overdækningen ville fremstå dominerende. Klageren anførte, at overdækningen, set fra gadeniveau, ville blive næsten skjult af eksisterende træer på ejendommen, et forhold som klageren mente, kommunen ikke havde taget hensyn til. Klageren var desuden af den opfattelse, at overdækningen ville passe fint ind med den eksisterende bebyggelse, da ejendommens carport og indgangsparti til boligen også er udført med fladt tag. Endelig var klageren uenig i, at overdækningen ville medføre en forringelse af gademiljøet i A 1.

Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebygge...
Læs mere