Afgørelse om ophævelse og hjemvisning i sag om nedsættelse af tilskudsberettigede udgifter

Klager kritiserede desuden Landbrugsstyrelsens lange sagsbehandlingstid og deres praksis for ikke at genoptage sager, hvor dokumentation eftersendes med klagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og stk. 2, som giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de klagede forhold, men også pligt til at inddrage andre forhold som EU-ret eller forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet valgte at fokusere på spørgsmålet om inddragelse af klagers nye oplysninger.

Væsentlige nye oplysninger

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen som førsteinstans skulle tage stilling til de nye oplysninger, som klager havde fremsendt med klagen, herunder et tilbud fra V10 på el-arbejdet. Nævnet vurderede, at disse oplysninger var væsentlige, da de skabte tvivl om afgørelsens faktiske grundlag. Bekendtgørelsen indeholder ikke en frist for fremsendelse af tilbudsmateriale, hvilket adskiller sig fra frister for udgiftsbilag. Derfor kunne klager med rette fremsende dokumentation for overholdelse af tilbudsloven efterfølgende.

Øvrige bemærkninger til Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. juli 2019 ikke overholdt forvaltningslovens krav om begrundelse. Nævnet påpegede, at styrelsen ved en fornyet afgørelse i højere grad bør redegøre for hensynene bag den skønsmæssige vurdering af nedsættelse af tilskudsberettigede udgifter, herunder alvor, omfang, varighed, hyppighed og potentielt tab efter Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 25, stk. 2.

Nævnet opfordrede desuden Landbrugsstyrelsen til at genoverveje, om V5 havde antaget V1 som underentreprenør til tømrerarbejdet, idet V5's erklæring og det faktum, at V1 fakturerede direkte, skulle inddrages i vurderingen. Styrelsen skulle også vurdere, om klager havde indhentet tilbuddet fra V5, inklusive tømrerarbejdet udført af underentreprenør V1, i direkte konkurrence med de øvrige indhentede tilbud på entreprisen.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. juli 2019 om nedsættelse af de tilskudsberettigede udgifter og hjemviste sagen til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Landbrugsstyrelsens afgørelse om nedsættelse

Landbrugsstyrelsen meddelte i november 2018 en agterskrivelse, hvori de anførte, at klager ikke havde overholdt reglerne i Tilbudsloven ved manglende indhentning af to underhåndsbud på hver bygge- og anlægsentreprise. Styrelsen præciserede, at der ikke må foretages delvise køb hos begge eller den ene tilbudsgiver, og bemærkede, at Tømrerfirmaet Henrik Hedeager, der havde afgivet et totalentreprisetilbud, kun havde udført tømrerarbejdet, mens andre leverandører havde udført de øvrige arbejder. Det var ikke muligt at sammenligne tilbuddene separat på tømrerarbejdet og jord-, kloak- og støbearbejdet i de to totalentreprisetilbud.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. marts 2019 afgørelse om nedsættelse af udbetalingen af tilskuddet. Udgifter på 12.609 kr. blev ikke godkendt med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 12, stk. 1, nr. 3 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19, stk. 1. Desuden blev værdien af de tilskudsberettigede udgifter pålagt en sanktion på 393.159,50 kr. for manglende overholdelse af Tilbudsloven. Styrelsen henviste til, at projektet oversteg 300.000 kr., hvilket kræver indhentning af mindst to underhåndsbud, og at klager skal vælge et af tilbuddene efter det meddelte tildelingskriterie, jf. Tilbudsloven § 12, stk. 4 og Tilbudsloven § 12, stk. 5. Styrelsen vurderede, at opgaven ikke reelt var gennemført i den udbudte form som totalentreprise, og at der manglede dokumentation for overholdelse af Tilbudsloven, jf. Tilbudsloven § 2, stk. 3 og Tilbudsloven § 12, stk. 4.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen og anførte, at det ved indhentelse af underhåndsbudene blev præciseret, at det økonomisk mest fordelagtige tilbud ville tages i betragtning. Klager gjorde gældende, at der før 2016 ikke gjaldt et skriftlighedskrav ved indhentning af tilbud, og at Tilbudsloven ikke kræver, at tilbud ikke må indhentes som henholdsvis totalentreprise og delentreprise. Klager oplyste, at man først indhentede to totalentreprisetilbud, men ændrede til delentrepriser, da dette gjorde byggeriet væsentligt billigere. Klager vedlagde en oversigt over indkomne tilbud, der ifølge klager underbyggede påstanden om, at der var indhentet to tilbud fra individuelle forhandlere for tømrerarbejdet og jord- og støbearbejdet.