Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Brønderslev Kommunes afslag på tilladelse til indvinding af grundvand på en ejendom i Dronninglund, der er tilkoblet et alment vandværk. Kommunen meddelte den 30. juli 2020 afslag på ansøgningen og påbud om sløjfning af boringen.
Ejendommen har været tilkoblet vandværk siden 2011. I 2012 henstillede kommunen til ejeren, at brønden enten blev sløjfet, eller at der blev søgt om tilladelse til fortsat indvinding. Klager indsendte ingen tilbagemelding på dette.
Klager påklagede afgørelsen den 5. november 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet med følgende hovedpunkter:
Brønderslev Kommune begrundede afslaget med, at ejendommen er tilkoblet alment vandværk, som vurderes at kunne levere den ønskede vandmængde. Kommunen henviste til, at en tilladelse ville stride mod punkterne 2.1.2 og 2.1.8 i kommunens vandforsyningsplan 2012-2017. Kommunen anførte, at den påståede aftale med vandværket fra 2011 ikke kunne ændre resultatet, da den nugældende vandforsyningsplan fra 2012 er kommunens administrationsgrundlag. Desuden er ejendommen ikke noteret som en landbrugsejendom, hvilket udelukker tilladelse til markvanding.
Kommunens vandforsyningsplan fastslår, at ved tilslutning til et vandværk forudsættes det, at hele ejendommens vandforbrug aftages fra vandværket (med undtagelse af markvanding). Undtagelsesvis kan der gives tilladelse til produktionsvand eller særlige erhvervsmæssige formål, hvis vandforsyningen ikke kan levere den ønskede mængde. Planen angiver også, at tilladelse til erhvervsmæssig vanding af landbrugsafgrøder kun gives, hvis arealet er noteret som tilhørende en landbrugsejendom.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Brønderslev Kommunes afgørelse af 30. juli 2020 om afslag på tilladelse til indvinding af grundvand på ejendommen i Dronninglund.
Nævnet bemærkede indledningsvist, at afgørelser om påbud om sløjfning af vandforsyningsanlæg efter ikke kan påklages til nævnet, jf. .
Kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til vandindvinding fra anlæg med en årlig indvinding på højst 3.000 m³, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder, jf. Vandforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 1. Nævnet henviste til, at formålet med Vandforsyningsloven § 1 er at sikre en samlet planlægning og vurdering af vandforekomster, samt en planmæssig udbygning og drift af vandforsyningen. Ved administration af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, befolkningens og erhvervslivets behov, samt miljø- og naturbeskyttelse, jf. Vandforsyningsloven § 2, stk. 1.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde vandforsyningsplaner, jf. Vandforsyningsloven § 14, stk. 1. Nævnet fastslog, at vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag og kun bør fraviges, hvis der konkret er væsentlige hensyn, der taler herfor. Det ligger inden for en kommunes opgaver at tilstræbe, at ejendomme forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Brønderslev Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at vandet fra indvindingen skulle anvendes til rengøring af maskiner og marksprøjtning, og at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med den gældende vandforsyningsplan. Planen forudsætter, at hele ejendommens vandforbrug, med undtagelse af markvanding, aftages fra vandværket, når ejendommen er tilsluttet et vandværk. Nævnet lagde desuden vægt på, at vandværket kan levere den ønskede vandmængde, og at den fortsatte forsyning fra vandværket kan ske uden nye anlægsudgifter for klager.
Det forhold, at der ifølge klager var indgået en aftale med vandværket i 2011 om selvstændig indvinding til erhvervsmæssig brug, kunne ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærkede, at der ikke var oplysninger i sagen, der understøttede, at Brønderslev Kommune havde godkendt en sådan aftale, og at det er kommunen, der har kompetencen til at meddele tilladelse til vandindvinding. Desuden var det ansøgte i strid med den nu gældende vandforsyningsplan. Det samme gjaldt det forhold, at klager havde indgået en forpagtningsaftale i forventning om at kunne fortsætte brugen af boringen.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.
MiljoestyrelsenVejledning nr. 80 om ansøgning af tilskud til beskyttelse af grundvandet mod forurening i nuværende og fremtidige indvindingsområder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klimatilpasning
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede en klage over Brønderslev Kommunes afslag på en ansøgning om tilladelse til etablering af en boring på en ejendom. Klager anførte, at omkostningerne til vand fra vandværket var steget markant. Kommunen begrundede afslaget med henvisning til kommunens vandforsyningsplan og det kommunale ansvar for vandforsyningen.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
På Klimatilpasning.dk kan du nu læse om det nye lovforslag, der skal hjælpe med at håndtere terrænnært grundvand, herunder indblik i udfordringer, lovgivning og tidsplan.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes afslag på tilladelse til indvinding af grundvand...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse om tilladelse til grundvands...
Læs mere