Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på tilladelse til grundvandsindvinding
Dato
8. maj 2017
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Vandforsyningsloven
Højdepunkt
Afgørelse i sag om Randers Kommunes afslag på ansøgning om tilladelse til indvinding
Lovreferencer
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Randers Kommunes afslag på tilladelse til indvinding af grundvand fra en brønd på en ejendom, der er tilsluttet det almene vandværk, Væth Vandværk.
Baggrund for afslaget
- Randers Kommune begrundede afslaget med, at kommunens vandforsyningsplan ikke tillader tilladelse til indvinding, når ejendommen er tilsluttet et vandværk.
- Væth Vandværk var imod privat indvinding i deres forsyningsområde.
Klagerens argumenter
- Klager frygtede oversvømmelse af ejendommen, hvis indvinding fra brønden ophører, da brønden er forbundet med et væld.
- Klager anførte usikkerhed om vandværkets forsyningssikkerhed.
- Klager henviste til vandforsyningsplanens retningslinjer om anvendelse af sekundavand til erhvervsmæssige formål.
Kommunens ændrede vurdering
- Kommunen frafaldt kravet om sløjfning af brønden pga. risiko for skader på bygninger, gårdspladsen og en nærliggende sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
- Vandværket fastholdt ønsket om sløjfning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Randers Kommunes afgørelse om afslag på tilladelse til indvinding af grundvand.
Nævnets begrundelse
- Kommunen har pligt til at planlægge vandforsyningen, jf. Vandforsyningslovens § 14, stk. 1.
- Vandforsyningsplanens retningslinjer skal anvendes som et overordnet beslutningsgrundlag, og bør kun fraviges ved væsentlige hensyn.
- Kommunen kan tilstræbe, at ejendomme forsynes med vand fra almene vandforsyningsanlæg.
- Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det er i overensstemmelse med den kommunale vandforsyning at meddele afslag på tilladelse til indvinding af vand fra brønden.
- Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med kommunens vandforsyningsplan, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kan leveres vand på økonomisk rimelige vilkår.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at afgørelser om påbud om sløjfning af et vandforsyningsanlæg efter Vandforsyningslovens § 36 ikke kan påklages til nævnet, jf. lovens § 76, nr. 3.
Lignende afgørelser