Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en fødevarevirksomhed i Københavns Kommune vedrørende manglende overholdelse af egenkontrolprocedurer.
Ved et kontrolbesøg den 12. august 2020 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke fulgte sit egenkontrolprogram for modtagelse af kølepligtige varer. Ifølge programmet skulle temperaturkrav overholdes ved leverance. Personalet oplyste, at de ikke målte temperaturer med termometer ved hver leverance, men i stedet mærkede på varerne med hånden for at vurdere, om de var kolde. Under tilsynet viste varebilens termometer en lastrumstemperatur på 21,6 °C med slukket køleanlæg, og styrelsen målte overfladetemperaturen på de leverede kølepligtige varer til mellem 8 og 16 °C.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt og skriftligt, at virksomheden skulle indføre, iværksætte og følge faste procedurer baseret på HACCP-principperne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 30. september 2020 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at personalet havde fulgt de gældende procedurer, da varerne straks blev taget ud af varebilen, mærket på og sat på køl. De mente ikke, der var tvivl om varernes temperatur, hvorfor termometermålinger ikke blev foretaget. Klager bestred også Fødevarestyrelsens temperaturmålinger, idet de var overflademålinger foretaget i solskin med infrarødt termometer, hvilket ifølge klager var fejlbehæftet. Virksomheden mente desuden, at Fødevarestyrelsen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at oplyse sagen tilstrækkeligt.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at de kølepligtige varer stod i direkte sol, før de blev kørt ned med vareelevatoren. Styrelsen oplyste, at den tilsynsførende målte overfladetemperaturen for at sikre, at kølekæden ikke blev brudt, og at en effektiv overvågning af temperaturen på kølepligtige varer ikke kan foretages ved håndføling, men kræver kalibreret måleudstyr. Styrelsen understregede, at indskærpelsen var givet for manglende overholdelse af virksomhedens egenkontrolprocedurer og ikke for opbevaring af fødevarer ved for høje temperaturer. Det blev også fremhævet, at virksomheden skulle følge det egenkontrolprogram, der var gældende på kontroltidspunktet, uanset senere opdateringer af branchekoden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 12. august 2020 med en ændring i indskærpelsens ordlyd til: ”Ledere af fødevarevirksomheder skal følge en fast procedure eller faste procedurer, der er baseret på HACCP-principperne.”
Nævnet fandt, at Fødevarestyrelsen havde iagttaget officialprincippet. Styrelsen havde de fornødne oplysninger til at indskærpe, at klager skulle følge egenkontrolprogrammet, da klager havde forevist sit egenkontrolprogram (branchekode fra 2012) og afgivet oplysninger om kontrol af kølepligtige varer. Klager havde desuden haft lejlighed til at udtale sig, inden indskærpelsen blev meddelt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klagers egenkontrolprogram fra 2012 angav, at temperaturmåling kunne være nødvendig, hvis der var tvivl om en vares temperatur ved varemodtagelse. Det blev lagt til grund, at personalet ikke målte temperaturen med et termometer, men kun mærkede på varerne med hånden.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at der under de konkrete forhold den 12. august 2020 burde have været tvivl om varernes temperatur. Dette skyldtes, at det var en varm sommerdag, varebilens køleanlæg var slukket, og lastrumstemperaturen var over 20 °C. Da klager ikke målte temperaturen på de leverede varer, vurderede nævnet, at virksomheden ikke havde fulgt procedurerne i egenkontrolprogrammet i overensstemmelse med Hygiejneforordningens artikel 5, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at indskærpelsen udelukkende vedrørte efterlevelse af egenkontrolprocedurer og ikke temperaturoverskridelser. Det blev også understreget, at forholdene på kontroltidspunktet var afgørende for Fødevarestyrelsens sanktionsvalg, og at en efterfølgende ændring af branchekoden ikke ændrede på, at de gældende procedurer på kontroltidspunktet ikke var fulgt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.



Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Fødevarestyrelsen varsler målrettede kontroller med temperaturovervågning og alarmsystemer på dyretransporter i løbet af 2026.
Manglende vedligeholdelse af skærebræt og bordplader er sjældent til direkte fare for fødevaresikkerheden. Alligevel kunne hver tredje af de professionelle køkkener med fordel trænge til vedligeholdelse, viser resultaterne fra den største kontrolkampagne i 2025.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om, at en virksomhed skal doku...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mereForslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden