Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til terrasseoverdækning og pergola i Skibby

Afgrænsning af undtagelsesbestemmelser

Nævnet vurderede indledningsvis, at hverken terrasseoverdækningen eller pergolaen kunne karakteriseres som "mindre anlæg" i en lovligt etableret have efter Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3. På grund af anlæggenes størrelse og karakter faldt de uden for denne undtagelse, hvorfor sagen skulle behandles efter den restriktive dispensationsbestemmelse i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1.

Vurdering af myndighedspassivitet og indrettelseshensyn

Nævnet afviste, at der forelå myndighedspassivitet. Selvom Frederiksborg Amt havde besigtiget ejendommen i 1998, skete dette i forbindelse med en konkret byggesag, og myndigheden var ikke forpligtet til at føre tilsyn med andre potentielle ulovligheder på matriklen. Vedrørende indrettelseshensyn fandt nævnet ikke, at den forløbne tid var tilstrækkelig til at tilsidesætte de tungtvejende naturbeskyttelseshensyn.

Nævnet finder, at der ikke er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at der er tale om et større anlæg, som ligger meget tæt på kysten.

Konklusion og retsvirkning

Nævnet lagde vægt på, at en dispensation ville medføre en væsentlig landskabelig påvirkning af kyststrækningen og skabe en uønsket præcedenseffekt. Det forhold, at der var meddelt dispensation fra fredningsbestemmelser for området, kunne ikke føre til et andet resultat, da Naturbeskyttelseslovens § 15 varetager specifikke hensyn uafhængigt af fredninger. Afgørelsen er truffet i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 2 og kan ikke påklages administrativt jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Klagepunkter

• Klager anførte, at hendes mor var i god tro ved opførelsen.
• Klager anførte, at Naturstyrelsen havde angivet forkert størrelse på udhuset.
• Klager henviste til andre sager, hvor der var meddelt dispensation.