Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra indehaveren af en køreskole i Randers over en serie artikler bragt i Randers Amtsavis i begyndelsen af 2019. Artiklerne beskrev køreskolens pludselige lukning, elevernes økonomiske tab og mistanke om uregelmæssigheder i forbindelse med virksomhedens konkursforløb.
I januar 2019 sendte indehaveren en SMS til sine elever om, at køreskolen lukkede med øjeblikkelig virkning, da Skat angiveligt havde sendt virksomheden til konkursbehandling. Omkring 80 elever stod tilbage med tab på op mod 13.000 kr. hver. Randers Amtsavis fulgte sagen tæt og bragte i februar artikler om, at der herskede mystik om konkursen, da virksomheden stadig stod som aktiv i CVR-registret, og Erhvervsstyrelsen ikke havde modtaget meddelelse om konkurs.
Avisen interviewede juridiske eksperter i strafferet og konkursret, som udtalte sig generelt om risikoen for bedrageri, hvis en erhvervsdrivende fejlagtigt oplyser kreditorer om en konkurs. Samtidig blev der bragt anklager fra en tidligere samarbejdspartner i et sikkerhedsfirma, som hævdede, at indehaveren havde overført sekscifrede beløb til private konti i stedet for at betale moms og skat.
Klageren anfører, at avisen har krænket hans privatliv og fremstillet ham som kriminel på et faktuelt forkert grundlag. Han påpeger, at han handlede efter rådgivning fra sin advokat for at minimere kreditorernes tab, og at forsinkelsen i konkursbehandlingen skyldtes sagsbehandlingstider hos Skat. Han mener desuden, at avisen bevidst udelod ordet "kommende" fra citater af hans SMS for at få det til at se ud som om, han løj om en aktuel konkurs.
Randers Amtsavis fastholder, at dækningen var baseret på faktuelle oplysninger. De lægger vægt på, at der gik seks uger fra indehaverens besked til eleverne, før der reelt forelå en konkursbegæring i Skifteretten. Avisen mener, det var i offentlighedens interesse at oplyse kreditorerne om, hvordan de skulle forholde sig, når der ikke var udpeget en kurator.
| Artikeltype | Centralt fokus | Kritikpunkt fra klager |
|---|---|---|
| Nyhedsartikel |
| Lukning af køreskole |
| Manglende forståelse for konkursproces |
| Undersøgende | Manglende konkursregistrering | Mistænkeliggørelse af lovlig adfærd |
| Ekspertinterview | Risiko for bedragerisag | Opfordring til politianmeldelse |
Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis i forbindelse med artikelserien. Nævnet vurderer, at omtale af virksomheders konkurs og forløbet herom har en klar almen interesse, herunder også oplysninger om personers tidligere erhvervsmæssige engagementer, når det er relevant for den aktuelle sag.
Nævnet lægger vægt på, at omtalen vedrørte klagerens erhvervsmæssige virke og administration, hvilket ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred jf. Medieansvarsloven § 34. Selvom politiet senere henlagde sigtelserne mod klageren, var det på publiceringstidspunktet berettiget at omtale mistanken og de faktiske forhold omkring de manglende registreringer.
Vedrørende udeladelsen af ordet "kommende" i gengivelsen af klagerens SMS finder nævnet, at det havde været mest hensigtsmæssigt at medtage den fulde ordlyd. Dog vurderes det, at det væsentlige budskab om en forestående konkurs fremgik tilstrækkeligt af artiklerne, og at avisen handlede inden for sin redigeringsret jf. Medieansvarsloven § 43. Nævnet bemærker desuden:
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

I september 2015 bragte Nordjyske Stiftstidende en erhvervsartikel om en kendt nordjysk gourmetkok, hvis selskab var gået konkurs med en gæld på over 500.000 kroner. Artiklen beskrev, hvordan kreditorerne i selskabet stod til at miste deres penge, da boet var opgjort uden værdier.
Artiklen tog udgangspunkt i en redegørelse fra konkursboets kurator. Heri fremgik det, at selskabet ved konkursens indtræden havde betydelige passiver, men ingen aktiver. Avisen interviewede desuden en lokal jordbærproducent, som følte sig snydt, da vedkommende mente at have et uafklaret tilgodehavende mod kokkens selskab.
Klageren, den pågældende gourmetkok, rejste indsigelse mod artiklens fremstilling på flere punkter:
Danske medier er ofte ejet af fonde eller det offentlige. Det viser den danske del af en fælles europæisk kortlægning af medieejerskab i EU.
Ankenævnet på Energiområdet har 20-års jubilæum i 2024, og nævnets formand, dommer Poul Gorm Nielsen, har været med fra start.
Forud for offentliggørelsen havde Nordjyske sendt et udkast til artiklen og en række spørgsmål til klageren. Parterne korresponderede via e-mail, hvor klageren kom med bemærkninger til indholdet, men uden specifikt at oplyse, at det konkrete krav fra jordbærproducenten allerede var indfriet på betalingstidspunktet.

Sagen vedrører en klage over en artikel i Nordjyske Stiftstidende, som beskrev de økonomiske forhold hos en kendt mester...
Læs mere
Sagen udspringer af DR1-dokumentaren ”Advokaternes tag-selv-bord”, som blev sendt i april 2015. Udsendelsen satte fokus ...
Læs mere