Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler opførelse af et sommerhus og anlæggelse af en adgangsvej på en ubebygget grund i Ferring Strand sommerhusområde. Grunden er ifølge Danmarks Miljøportal registreret som beskyttet hede på den nordlige del (ca. 560 m²) og beskyttet mose på den sydlige del (ca. 720 m²).
Lemvig Kommune vurderede, at opførelsen af sommerhuset på hedearealet ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3, da grunden er omfattet af lokalplanlægning for sommerhusbebyggelse, der går forud for naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992. Kommunen henviste til en undtagelse i Naturtypebekendtgørelsens § 1. Samtidig meddelte kommunen dispensation til at etablere en adgangsvej gennem den beskyttede mose på grunden.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med flere begrundelser:
Kommunen fastholdt sin afgørelse og henviste til, at grundejere havde en berettiget forventning om at kunne bygge i overensstemmelse med de gamle planer for området.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Lemvig Kommunes afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Klagegebyret tilbagebetales i henhold til Gebyrbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
Nævnet finder, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne træffe en korrekt afgørelse. Kernen i sagen er, om hedearealet på grunden er omfattet af undtagelsen i Naturtypebekendtgørelsens § 1. Denne undtagelse gælder kun for heder, der eksisterede i sommerhusområder før den 1. juli 1992. Hvis heden først er opstået efter denne dato, er den fuldt beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Kommunen havde ikke undersøgt den historiske udvikling af naturen på grunden for at fastslå, om der var tale om hede før 1992. Da klager havde rejst tvivl om dette, og da det er afgørende for sagens udfald, har kommunen tilsidesat sin undersøgelsespligt (officialprincippet). Denne mangel vurderes som væsentlig.
Lemvig Kommune skal i sin fornyede behandling af sagen:

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.



Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, der er registreret som beskyttet hede og mose. Ejendommen, matr. nr. A1, er beliggende ca. 10 km vest for Lemvig og indgår i et større sommerhusområde. Størstedelen af matriklen, ca. 1377 m², er beskyttet mose i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, mens en mindre del er beskyttet hede.
Lemvig Kommune meddelte den 25. august 2020 dispensation til opførelse af et sommerhus på 59 m², en 20 m² terrasse og et 20 m² parkeringsareal. Dispensationen blev givet på vilkår om, at grunden skulle bevares som naturgrund, og at jord fra byggeriet skulle bortfjernes. Kommunen vurderede, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet mose og havde en god naturtilstand med forekomst af flere plantearter.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kommunen vurderede desuden, at der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter som birkemus, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtusse i området, men at opførelsen af sommerhuset i kanten af mosen ikke ville påvirke disse negativt. Begrundelsen for dispensationen var ejernes rimelige forventninger til realiseringen af lokalplanen for området samt den begrænsede inddragelse af mosen, hvor den var mindst våd.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 22. september 2020 med anmodning om, at dispensationen blev ændret til et afslag eller hjemvist. Klagen anførte navnlig:
Lemvig Kommune fastholdt, at der var tale om hedemose, hvilket var baggrunden for dispensationen fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Kommunen forklarede, at husets placering nærmest vejen, hvor naturtypen var mindre udpræget, skulle bevare mest muligt af den beskyttede natur. Kommunen redegjorde for områdets plangrundlag, herunder partiel byplanvedtægt nr. 16 fra 1976, lokalplan nr. 22-37/82 fra 1982 og lokalplan 89 fra 1997, som alle havde til formål at udlægge området til sommerhusbebyggelse. Kommunen mente at have afvejet hensynene mellem naturbeskyttelse og grundejerens berettigede forventninger.

Sagen omhandler en klage over Thisted Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus med terrasse, et udhus/garage,...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mere