Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om renovering af Hove Kildeplads ophævet grundet manglende vurdering af miljøpåvirkning

Sagen omhandler Egedal Kommunes afgørelse af 27. august 2020, der gav tilladelse til renovering af Hove Kildeplads og midlertidig vandindvinding til ren- og prøvepumpning på matr. nr. [F1] i Smørum. Kommunen traf samtidig en indirekte afgørelse om, at projektet ikke var omfattet af screeningspligt efter miljøvurderingsloven. Afgørelsen blev påklaget af to omboende til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Projektets omfang og baggrund

Projektet, ansøgt af [V1], omfatter en omlægning fra hævertanlæg til dykpumpeanlæg, etablering af to nye indvindingsboringer, renovering af to eksisterende boringer, etablering af råvandsledning og nye stikledninger, samt ren- og prøvepumpning af de fire boringer. Derudover etableres arbejdsvej, gruspuder og vendeplads. Den midlertidige indvinding er på 50.000 m3 vand pr. år i tre år. Kildepladsen har ikke været aktiv siden 2000 på grund af tidligere renovering og en miljøvurderingsproces. Den sydlige del af kildepladsen blev lukket i 1990'erne grundet forurening med klorerede opløsningsmidler. De nye boringer er placeret i den nordlige del for at minimere forureningsrisikoen fra den nærliggende [A4] Losseplads.

Ejendommen og det omkringliggende område

Størstedelen af matriklen er registreret som beskyttet mose og fredskov. Området omkring matriklen består primært af landbrugsjord og flere § 3-beskyttede arealer, herunder søer og vandløbet Hove Å, der er målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Ca. 150 m syd for matriklen ligger [A4] Losseplads, som er en forurenet lokalitet. Der er registreret flere flagermusarter og spidssnudet frø i og omkring matriklen. Matriklen er desuden omfattet af fredning af Kathrinebjerg Enge og Nybølle Å, dog med en særbestemmelse, der ikke indskrænker vandindvindingsmyndighedens mulighed for vandindvinding og vedligeholdelse.

Klager og kommunens bemærkninger

Klager 1, der har egen vandboring, frygter, at tilladelsen kan medføre tørlægning eller forurening af boringen fra den nærliggende losseplads. Klager 2 har anført, at der ikke er foretaget en VVM-undersøgelse, og at indvindingstilladelsen fra 2016 er ugyldig. Klager 2 har også bemærket ulovlig træfældning i strid med fredningen. Egedal Kommune har i sine bemærkninger afvist, at klager 2 er part i sagen efter vandforsyningsloven, men har anerkendt klageberettigelse efter miljøvurderingsloven. Kommunen har fastholdt, at en ny VVM-tilladelse ikke er nødvendig, da projektet er en ændring af et allerede godkendt projekt, og at træfældning er tilladt under fredningsbestemmelserne. Kommunen har desuden henvist til, at [V1] kan gøres erstatningsansvarlig efter Vandforsyningsloven § 23, hvis klager 1's boring bliver uanvendelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og har fundet anledning til at prøve klager 2's klageberettigelse, projektets påvirkning af klager 1's boring, projektets påvirkning af bilag IV-arter og screeningspligt efter miljøvurderingsloven.

Klager 2's klageberettigelse

Nævnet fandt, at klager 2 ikke havde en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald i forhold til Egedal Kommunes afgørelse efter Vandforsyningsloven § 80, stk. 1, og var derfor ikke klageberettiget på dette grundlag. Dog fandt nævnet, at klager 2 var klageberettiget i medfør af Miljøvurderingsloven § 50, stk. 1, da klager 2 er ejer og bruger af flere matrikler, der støder direkte op til projektområdet, og dermed har en retlig interesse i sagens udfald i forhold til miljøvurderingsreglerne.

Projektets påvirkning af klager 1's boring

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Egedal Kommunes vurdering af, at tilladelsen til renovering af Hove Kildeplads ikke vil tørlægge eller forårsage forurening af klager 1's boring. Nævnet lagde vægt på, at der forud for indvindingstilladelsen fra 2016 var foretaget vurderinger af påvirkningen af omkringliggende indvindinger, og at der er stillet vilkår om maksimal tilladt sænkning af grundvandsstanden. Kommunen har desuden indhentet en udtalelse fra Region Sjælland vedrørende forureningsrisikoen, som nævnet ikke fandt anledning til at tilsidesætte. Nævnet bemærkede, at kommunen som tilsynsmyndighed er forpligtet til at sikre overholdelse af vilkårene.

Projektets påvirkning af bilag IV-arter

Nævnet konstaterede, at Egedal Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af projektets påvirkning af eventuelle yngle- eller rasteområder for de bilag IV-arter (spidssnudet frø og flere flagermusarter), der er registreret i og omkring Hove Kildeplads. Kommunen havde ikke redegjort nærmere for, hvorvidt kildepladsen er et yngle- eller rasteområde, og hvorfor projektet ikke ville påvirke disse arter på en måde, der tilsidesætter den økologiske funktionalitet. Nævnet lagde vægt på, at kildepladsen er et egnet levested for disse arter, og at anlægsarbejdet potentielt kan påvirke dem negativt. Kommunens henvisning til Miljøstyrelsens dispensation efter skovloven fritager ikke kommunen for selvstændigt at foretage en vurdering efter Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 10, stk. 2. Denne mangel blev anset for en væsentlig retlig mangel.

Screeningspligt efter miljøvurderingsloven

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at det konkrete projekt er omfattet af screeningspligten efter Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, nr. 2, jf. bilag 2, pkt. 13, litra a. Nævnet lagde vægt på, at der er registreret bilag IV-arter i og omkring projektområdet, og at kommunen ikke med den foreliggende viden har kunnet udelukke, at ændringen kan være til skade for miljøet uden en forudgående undersøgelse. Kommunen havde lagt bygherrens vurdering til grund uden selv at foretage en tilstrækkelig undersøgelse.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse af 27. august 2020 om tilladelse til renovering af Hove Kildeplads og midlertidig vandindvinding, og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet ophæver ligeledes Egedal Kommunes indirekte afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af screeningspligt efter miljøvurderingsloven, og hjemviser også denne del af sagen til fornyet behandling. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2.