Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 13. august 2020, som afslog støtte til unge nyetablerede landbrugere og krævede tilbagebetaling af tidligere udbetalt støtte. Klageren, et anpartsselskab, havde ansøgt om grundbetaling, grøn støtte og støtte til unge landbrugere i 2019.
Landbrugsstyrelsen begrundede afslaget med, at klageren ikke opfyldte betingelserne om at have bestemmende indflydelse i selskabet, hvilket er et krav, når ikke-unge landbrugere indgår i ejerkredsen. Styrelsen henviste til oplysninger fra CVR-registret, der viste, at selskabet blev tegnet af direktøren og bestyrelsesformanden i forening eller af den samlede bestyrelse, og at klageren hverken var direktør eller formand. Desuden havde klageren kun 10 % stemmerettigheder i selskabet.
Klageren anførte, at Landbrugsstyrelsens fortolkning af "bestemmende indflydelse" var for stringent, og at en manglende opdatering af CVR-registret vedrørende tegningsberettigelse var en forglemmelse uden betydning for de faktiske forhold. Klageren henviste til Landbrugsstyrelsens Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2020, som ifølge klageren ikke stillede krav om majoritet af stemmer eller en bestemt ejerandel. Klageren fremlagde desuden en ejeraftale af 1. april 2018, der angav, at den unge landbruger skulle være direktør og stå for den daglige drift, men med visse økonomiske dispositioner, der krævede formandens godkendelse.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a) og Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b), samt Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 53, nr. 2 og Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 55. Styrelsen bemærkede, at ændrede vedtægter fra juni 2020 ikke kunne tillægges betydning for ansøgningen i 2019, da de ikke var gældende ved ansøgningsfristen, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere m.v. § 56, stk. 3. Selv med de nye vedtægter ville den unge landbruger ifølge styrelsen ikke have den nødvendige bestemmende indflydelse. Kravet om tilbagebetaling blev begrundet med, at klageren ikke var berettiget til støtten, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om afslag på støtte til unge nyetablerede landbrugere og krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt støtte. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagerens berettigelse til støtte og kravet om tilbagebetaling, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet vurderede, at klageren ikke var berettiget til støtte for 2019. Dette skyldtes, at klageren ikke var etableret som bedriftsleder i selskabet med den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko, jf. Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a) og Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b). Nævnet lagde vægt på oplysninger fra CVR-registret, der viste, at selskabet blev tegnet af direktøren og formanden i forening, og at klageren kun havde 10 % stemmerettigheder. Ifølge Selskabsloven § 7, stk. 2 foreligger bestemmende indflydelse typisk ved mere end halvdelen af stemmerettighederne.
Nævnet fandt, at den fremlagte ejeraftale af 1. april 2018 ikke tildelte klageren vetoret eller tilstrækkelige beføjelser til at blokere for de ikke-unge landbrugeres beslutninger. Selvom klageren var fuldt beskæftiget og boede på bedriften, opvejede dette ikke den vetoret, som de andre selskabsdeltagere besad. En selskabsdeltager, der udfører arbejde, skal også kunne udøve faktisk og langsigtet kontrol for at anses for etableret.
Nævnet fandt, at klageren skulle tilbagebetale det uretmæssigt udbetalte beløb. Undtagelsen til tilbagebetaling, jf. Forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 7, stk. 3, første afsnit, finder ikke anvendelse, da der ikke var grundlag for at konstatere fejl begået af Landbrugsstyrelsen i form af tilsidesættelse af vejledningspligten. Nævnet henviste til EU-Domstolens praksis (dom C-684/13), der fastslår, at undtagelsen skal fortolkes strengt, og at landbrugere som erhvervsdrivende forventes at udvise særlig agtpågivenhed og kende betingelserne for støtte.
Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke havde kontaktet Landbrugsstyrelsen for konkret vejledning forud for ansøgningen, og at styrelsens generelle vejledning, herunder afsnit 4.4, opfyldte vejledningspligten. Vejledningen specificerede, at den unge landbruger skulle træffe beslutninger af normal landbrugsmæssig karakter, herunder nyanskaffelser og investeringer, og at betingelsen ikke var opfyldt, hvis en anden anpartshaver skulle træffe beslutninger om den landbrugsmæssige drift på baggrund af aftale. Klageren havde desuden erklæret i fællesskemaet, at den unge landbruger havde beføjelser til at træffe alle beslutninger vedrørende den landbrugsmæssige drift.
Ekspertgruppen om unge landbrugere har netop udgivet deres rapport. Her vurderer de konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre økonomiske vilkår for at komme i gang som landbrugere.
Sagen omhandler en landbrugers ansøgning om støtte til unge nyetablerede landbrugere for 2019, som Landbrugsstyrelsen afslog. Afslaget blev begrundet med, at landbrugeren allerede var etableret som medejer af et anpartsselskab siden 2016, og at støtte kun kan gives til den første landbrugsvirksomhed, man etablerer sig i. Landbrugsstyrelsen henviste til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, pkt. 3 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a).
Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at ejerskabet i anpartsselskabet ikke kunne sidestilles med at være nyetableret, da klageren hverken havde været driftsleder, tegningsberettiget eller haft bestemmende indflydelse i selskabet. Klageren henviste til og , samt virksomhedsoplysninger fra CVR, der viste en ejerandel på 40 % og stemmerettigheder på 13,79 % i kapitalklasse B. Klageren fremhævede, at anpartsselskabet aldrig havde ansøgt om grundbetaling, og at klageren opfyldte alle betingelser i .
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har sammen med partierne bag 'Aftale om Grøn skattereform for industri mv.' indgået en aftale, som skal sikre stabile rammevilkår for danske gartnerier. Den skal være med til at sikre, at forbrugerne også fremover kan finde danske kvalitetsprodukter i butikkerne.
Der er markant flere unge landmænd, der har søgt om økonomisk støtte til at etablere sig i landbrugserhvervet, end hvad der var afsat midler til. Den store interesse glæder fødevareminister Jacob Jensen (V), der har som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej. Ministeren har besluttet at finde midler til at imødekomme de ekstra ansøgere.
Klageren påpegede desuden, at Landbrugsstyrelsen ikke havde foretaget en individuel vurdering af sagen, men i stedet henviste til generel praksis og udtryk som "typisk".
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og henviste til Landbrugsstøtteloven § 1, som bemyndiger styrelsen til at fastsætte regler for anvendelse af EU-forordninger i Danmark. Styrelsen bemærkede, at begrebet "etableret" var centralt, især i lyset af nye selskabskonstruktioner, og at det var vigtigt at forhindre kunstige omstændigheder, der kunne føre til uberettiget støtte. Styrelsen anførte, at betingelserne i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53 er kumulative og skal bedømmes individuelt. Styrelsen mente, at en landbruger, der ejer en del af et selskab, typisk har faktisk og varig kontrol, hvilket giver ret til at trække penge ud og påvirke driften.
Under sagens behandling fremsendte klageren en ejeraftale af 3. marts 2017 og vedtægter for anpartsselskabet. Det fremgik af ejeraftalen, at en anden ejer (ejer 3) havde den ultimative bestemmelsesret og en eksklusiv vetoret, mens klageren alene var indehaver af 40 % B-anparter, svarende til 13,79 % af stemmerettighederne. Det blev også oplyst, at ingen af kapitalejerne havde hovedbeskæftigelse i selskabet, og at parterne ikke var forpligtet til yderligere kapitalindskud. Klageren havde aldrig været ansat eller udøvet driftsledelse i anpartsselskabet. Vedtægterne af 28. oktober 2016 viste, at ingen anparter havde særlige rettigheder, men en ekstraordinær generalforsamling den 3. marts 2017 vedtog en opdeling i A- og B-anparter, hvor A-anparter havde 20 stemmer og B-anparter 1 stemme. Selskabet tegnedes af direktøren.
En landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Lan...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om tilbagebetaling af støtte til unge landbrugere for støtteåret 2015. S...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
