Ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på støtte til unge nyetablerede

En landbruger, der repræsenterede interessentskabet F 1, ansøgte i 2019 om støtte til unge nyetablerede landbrugere. Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen med den begrundelse, at landbrugeren allerede var etableret i et anpartsselskab (F 4) den 19. december 2014, hvor vedkommende besad en ejerandel på 49 % af anparterne. Styrelsen henviste til, at støtte kun kan gives til den første landbrugsvirksomhed, man er etableret i, jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 53, pkt. 3 og Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a).

Klagerens argumenter

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at en besiddelse af 49 % af kapitalandelene i anpartsselskabet ikke udgjorde en etablering som driftsleder. Klageren fremhævede, at den anden ejer (Ejer 1) stiftede og drev anpartsselskabet, og at Ejer 1 fortsat varetog den daglige ledelse og var direktør indtil oktober 2019. Klageren havde hverken formelt eller de facto tegningsret og kunne ikke træffe beslutninger for selskabet alene.

Klageren argumenterede for, at den 49 % anpartspost var en passiv investering, da der ikke skete ændringer i driften ved overtagelsen. Klageren anså sig derimod for førstegangsetableret i interessentskabet F 1 den 1. januar 2015, hvor klageren havde en ejerandel på 51 % og var daglig driftsleder med bestemmende indflydelse på markdriften. Interessentskabet havde desuden modtaget støtte til unge nyetablerede landbrugere i årene 2015-2018.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det for støtteordningen er tilstrækkeligt at eje en del af en landbrugsbedrift for at blive anset for etableret. Styrelsen understregede, at støtteberettigelse kræver førstegangsetablering og driftsledelse. Styrelsen bemærkede, at de er bemyndiget til at fastsætte regler for at anvende EU-forordningerne i Danmark og sikre, at der ikke skabes kunstige omstændigheder for at opnå uberettiget støtte. Styrelsen henviste til, at klageren ifølge CVR-registret var etableret i anpartsselskabet den 19. december 2014 med en ejerandel på 49 %.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 19. december 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling i styrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Nævnet traf afgørelse på formandens vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Nævnets vurdering af etablering

Nævnet vurderede, at klageren ikke kunne anses for etableret den 19. december 2014 i anpartsselskabet i henhold til Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a). Nævnet fastslog, at etablering som driftsleder ved deltagelse i en juridisk person kræver, at vedkommende kan udøve faktisk og langsigtet kontrol over beslutninger vedrørende drift, fortjeneste og finansiel risiko, jf. Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b). Denne fortolkning er i overensstemmelse med nævnets tidligere praksis.

Manglende kontrol i anpartsselskabet

Nævnet fandt, at klageren ikke var i stand til at udøve den påkrævede faktiske og langsigtede kontrol over anpartsselskabet den 19. december 2014. Dette skyldtes, at selskabsstrukturen ikke sikrede en ligelig fordeling af kontrol og ejerskab mellem klageren og Ejer 1. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Klageren besad kun 49 % af anpartskapitalen.
• Klageren havde alene mulighed for at blokere beslutninger om selskabets opløsning og vedtægtsændringer, da disse krævede kvalificeret flertal, jf. anpartsselskabets vedtægter § 8, stk. 3.
• Ejer 1 var direktør i selskabet og forestod ledelsen.
• Ejer 1 kunne tegne selskabet alene og havde med 51 % af anpartskapitalen anpartsmajoriteten, hvilket sikrede et simpelt stemmeflertal på generalforsamlingen.

Nævnet henviste desuden til sin afgørelse af 10. juli 2020, der fastslår, at en "silent partner" – defineret som en person med alene økonomisk involvering uden deltagelse i ledelsen – ikke skal betragtes som en ung landbruger.

Omgåelseshensyn

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens omgåelseshensyn ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet vurderede, at den konkrete sag ikke gav anledning til at fastslå omgåelse i forhold til reglerne om støtte til unge landbrugere. Nævnet bemærkede endvidere, at omgåelseshensynet er varetaget ved Forordning (EU) nr. 1306/2013 artikel 60.

På baggrund af ovenstående vurderede nævnet, at klageren ikke opfyldte betingelserne i Forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b), og dermed ikke kunne anses for etableret efter Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 2, litra a), som følge af engagementet i anpartsselskabet.