Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over Gladsaxe Kommunes afslag på dispensation til opførelse af en carport med tilhørende skur og faskine på en ejendom beliggende inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Bagsværd Fort. Ejendommen, der er et enderækkehus, ligger i et tættere bebygget område og grænser direkte op til fortidsmindet, Bagsværd Fort, som er et fæstningsanlæg fra 1892-93 med stor kulturhistorisk værdi.
Gladsaxe Kommune meddelte afslag i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Kommunen vurderede, at det ansøgte ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. De lagde vægt på fortets tydelige fremtoning i landskabet og dets kulturhistoriske værdi, som kræver sikring af ind- og udsyn. Kommunen bemærkede, at eksisterende beplantning ikke ændrer vurderingen, da den kan fjernes. Fortidsmindebeskyttelseslinjen er reduceret via lokalplan nr. 148 af 2002, hvilket ifølge kommunen indebærer en konkret stillingtagen til forbuddet på de omfattede ejendomme. Kommunen afviste desuden, at klager havde en berettiget forventning om at måtte bygge, da arealet ikke har været bebygget siden 2005, og at andre opførte bebyggelser i området ikke var sammenlignelige.
Klageren anførte, at den ansøgte carport ikke ville hindre indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet på grund af den tætte bebyggelse og eksisterende hækbeplantning. Klageren mente, at fortet ikke er synligt fra ejendommen, da det er et forsvarsværk under jorden, og at det ansøgte ville passe ind i det omkringliggende landskab. Klageren hævdede også at have en berettiget forventning om at kunne opføre en carport, da der tidligere har været opført bygninger på arealet. Endvidere mente klageren, at kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling, da andre ejendomme i området har opført bebyggelser umiddelbart ud til fortidsmindet. Klageren påpegede også, at fortidsmindebeskyttelseslinjen ikke fremgik af skøde eller servitutter, og at den reducerer ejendommens værdi. Klageren fremhævede desuden, at arealet ligger lavere end fortidsmindearealet, og at offentligheden ikke har indsyn til fortidsmindet fra ejendommen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Gladsaxe Kommunes afslag på dispensation til opførelse af carport med tilhørende skur og faskine inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Nævnet lagde vægt på, at fortidsmindebeskyttelseslinjen er reduceret med lokalplan nr. 148 af 2002, og at praksis inden for en reduceret beskyttelseslinje er meget restriktiv. Dette indebærer, at der som udgangspunkt er gjort endeligt op med muligheden for bebyggelse. Nævnet fandt ikke, at der forelå helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation, især da det ansøgte ønskes opført i første række til fortidsmindet.
Nævnet vurderede, at den ansøgte bebyggelses størrelse, højde og placering tæt på fortidsmindet ville medføre en uønsket fortætning og påvirke oplevelsen af fortet som landskabselement i strid med beskyttelseshensynet bag fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det ville også begrænse offentlighedens mulighed for indsyn til Bagsværd Fort. Nævnet bemærkede, at eksisterende bebyggelse eller beplantning ikke i sig selv kan begrunde en dispensation, da beplantning altid kan fjernes eller ændres i højde.
Nævnet afviste klagerens argument om berettigede forventninger, da der ikke har været kontinuerlig bebyggelse på stedet siden 1980, og kommunens sagsbehandling ikke har fremkaldt en sådan forventning. Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at Gladsaxe Kommune havde udøvet usaglig forskelsbehandling. De landskabelige forhold, offentlighedens indsynsmuligheder og bebyggelsernes størrelse og placering på de sammenlignelige ejendomme var ikke ensartede. Klagegebyret blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Regeringen går nu videre med udpegningen af de første 17 arealer til energiparker, som skal bidrage til en firedobling af grøn strøm fra sol og vind på land.
Sagen omhandler en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning på en ejendom i landzone. Ejendommen indeholder et fredet fortidsminde, en langhøj fra stenalderen, som er omfattet af en 100-meters fortidsmindebeskyttelseslinje. En stor del af ejendommen, inklusive hus og have, ligger inden for denne beskyttelseslinje.
De omstridte ændringer omfatter en nedgravet trampolin, en bålplads og flisebelægning, alle placeret ca. 7-10 meter vest for fortidsmindets fod og hævet ca. 40 cm over jorden. Derudover er der foretaget beplantning på den sydøstlige del af ejendommen, ca. 90 meter fra gravhøjen, hvoraf 7-10 meter strækker sig ind i beskyttelseszonen. Næstved Kommune blev opmærksom på disse forhold i forbindelse med en tidligere sag på ejendommen og besigtigede den 23. februar 2016, hvor klager blev gjort opmærksom på overtrædelserne.
Slots- og Kulturstyrelsen har fredet Måneporten i Springforbi som et landskabsarkitektonisk værk efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klager ansøgte den 2. marts 2016 om lovliggørende dispensation for de etablerede forhold. Næstved Kommune meddelte den 15. marts 2016 afslag på lovliggørende dispensation til trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning. Kommunen henviste til, at forholdene udgjorde en overtrædelse af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, som indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer. Kommunen lagde vægt på, at klager tidligere var blevet gjort opmærksom på beskyttelseslinjen, at beplantningen ville forringe udsyn til og indsyn fra fortidsmindet, og at trampolin, bålplads og flisebelægning var placeret for tæt på fortidsmindet og forringede dets værdi som landskabselement. Kommunen meddelte dog lovliggørende dispensation til en terrasse og en sø inden for beskyttelseslinjen, da disse ikke forringede fortidsmindets værdi. Der blev også meddelt dispensation til trampolin og bålplads, hvis de blev flyttet til en placering vest eller sydvest for stuehuset, så huset skærmede for udsynet til fortidsmindet.
Klager påklagede alene afslaget på lovliggørende dispensation for trampolin, bålplads, flisebelægning og beplantning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at flisebelægningen kunne fjernes, og at hverken trampolin eller bålplads tog indsyn til eller udsyn fra fortidsmindet, da de var lave og omkranset af en hæk. Klager gjorde gældende, at de ikke var bekendt med 100-meter linjen ved jordtilkøb, og at fortidsmindet er på privat grund. De mente, at kommunens skøn var for restriktivt og ikke tog højde for almindeligt familieliv eller økonomisk proportionalitet. Klager henviste også til en tidligere afgørelse (NMK-503-00039), hvor der blev meddelt dispensation til en driftsbygning tæt på et fortidsminde, og stillede sig uforstående over for forskellen i praksis.
Næstved Kommune bemærkede, at det er ejerens ansvar at kende gældende regler. Kommunen fastholdt, at den nuværende placering af bålplads og trampolin forringede fortidsmindets værdi som landskabselement på grund af nærheden. Kommunen lagde stor vægt på, at beplantningen var foretaget inden for beskyttelseslinjen trods tidligere oplysning herom. Endelig vurderede kommunen, at udgiften til flytning ikke var uproportional i forhold til lovens hensyn.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse om at give dispensation fra fortidsmin...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Vesthimmerlands Kommunes afslag på opførelse af et brændeskur på ...
Læs mere