Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Hillerød Kommunes afgørelse af 19. juni 2020, der gav tilladelse til udledning af overfladevand fra en frakørselsrampe og shunt ved [A1]. Udledningen skulle ske via et regnvandsbassin til et privat vandløb, der munder ud i Freerslevhegngrøften, som igen har udløb i Havelse Å. Tilladelsen blev meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 16. juli 2020. Klager anførte, at den tilladte udledning på 5 l/s ville forårsage erosion af brinker og tilsanding af 11 nedstrøms beliggende gydebanker i Freerslevhegngrøften. Derudover blev det fremhævet, at 5-års regnhændelser, der kan medføre udledning af 20-30 l/s urenset spildevand, sandsynligvis ville forekomme hyppigere, hvilket ville belaste vandløbet voldsomt og potentielt forhindre målopfyldelse. Klager savnede en konkret vurdering af recipientens robusthed.
Klager påpegede også, at der burde stilles krav om skyggende beplantning omkring regnvandsbassinet for at forhindre høje vandtemperaturer i varme somre. Dette kunne føre til udledning af varmt, iltfattigt vand under skybrud, hvilket ville påvirke levevilkårene for fisk og invertebrater negativt. Endelig mente klager, at afgørelsen hvilede på et svagt fagligt fundament med ubegrundede antagelser.
Den påklagede tilladelse indebar en udvidelse af et eksisterende regnvandsbassin, hvor udledningen blev neddroslet fra 7 l/s til 5 l/s. Der blev også etableret et kontrolleret overløb via en Ø160 mm rørledning, der kunne udlede 20-30 l/s, med en forventet gennemsnitlig overløbshyppighed på én gang hvert 5. år.
Ved dimensioneringen af det nye regnvandsbassin havde Hillerød Kommune anvendt en sikkerhedsfaktor på 1,1, selvom kommunens gældende spildevandsplan foreskrev en faktor på 1,2. Kommunen begrundede fravigelsen med, at oplandet var meget veldefineret. Spildevandsplanen angiver følgende faktorer for usikkerhed i beregninger af afløbssystemer:
| Faktor | Værdi |
|---|---|
| Statistik |
| 1 |
| Fortætning | 1 |
| Klima | 1,2 |
Hillerød Kommune bemærkede til klagen, at overløbsledningen kun ville blive fuldtløbende ved regnhændelser, der var betydeligt større end en 5-års hændelse, og at den angivne udledning på 20-30 l/s var en maksimal angivelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse af sagen til spørgsmålet om regnvandsbassinets overløbshyppighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Nævnet tog ikke stilling til sagens øvrige klagepunkter.
Nævnet bemærkede, at tilladelsen til udledning af overfladevand var meddelt efter Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. De nærmere regler for administrationen af denne paragraf er fastsat i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 og i spildevandsvejledningen. Det følger af Miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at den påklagede afgørelse var i strid med den gældende spildevandsplan for Hillerød Kommune. Nævnet lagde vægt på, at spildevandsplanen foreskriver en samlet sikkerhedsfaktor på 1,2 ved beregning af dimensioneringen af regnvandsbassiner, mens kommunen havde anvendt en faktor på 1,1. Nævnet understregede, at spildevandsplanen udgør et retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet, og kommunens begrundelse for fravigelsen kunne ikke føre til et andet resultat.
Valget af sikkerhedsfaktor har direkte betydning for, om regnvandsbassinet er tilstrækkeligt dimensioneret til at opfylde den forudsatte gennemsnitlige overløbshyppighed på 5 år, især når der tages højde for forøget regnintensitet og regnvolumen som følge af klimaforandringer. Nævnet vurderede, at der var tale om en så væsentlig retlig mangel, at afgørelsen måtte ophæves og hjemvises til fornyet behandling i kommunen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Hillerød Kommunes afgørelse af 19. juni 2020 om tilladelse til udledning af overfladevand med virkning fra 1 år fra nævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
KlimatilpasningSiden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Miljoestyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rudersdal Kommunes tilladelse til nedsivning af tag- og overfladevand på en ejendom i Holte.
Vejledningen beskriver, hvordan kommunerne skal planlægge for terrænnært grundvand i spildevandsplaner for at undgå oversvømmelser af bygninger og uønsket indsivning i kloaksystemer.
En ny evaluering ser på erfaringerne med reglerne for spildevandsselskabernes klimatilpasning af tag- og overfladevand og undersøger balancen mellem effektiv vandhåndtering og forbrugerbeskyttelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Stevns Kommunes afgørelse om tilladelse til udledning af overf...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i ...
Læs mere