Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om dispensation fra kravet om landing af en tredjedel af årsmængden for at kunne modtage anden rate af kystfiskertillægget. Klager, en fisker, havde ansøgt om dispensation den 12. maj 2020, idet vedkommende havde været sygemeldt siden den 26. november 2019 og derfor ikke havde haft mulighed for at opfylde kravet om landing af to tredjedele af sin kvote.
Fiskeristyrelsen afslog ansøgningen den 27. maj 2020. Styrelsen henviste til, at dispensation i sager om kystfiskeri kun kan meddeles under særlige forhold som havari, fiskestop osv. i medfør af Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 1. Styrelsen vurderede, at sygdom ikke kan sidestilles med disse forhold og derfor ikke er omfattet af dispensationsmuligheden.
Klager påklagede afgørelsen den 9. juni 2020 og anførte, at langtidssygemeldingen burde sidestilles med et fiskestop, da den forhindrede klager i at fiske sin kvote. Klager håbede at kunne genoptage fiskeriet senere på året.
Fiskeristyrelsen fastholdt sin vurdering og uddybede, at kystfiskerordningen er reguleret i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 78 til Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 94. Styrelsen understregede, at ordlyden "osv." i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 3 dækker over forhold, der kan sidestilles med havari og fiskestop. Et fiskestop defineres som et forbud mod fiskeri i et område for en eller flere fiskearter, hvilket adskiller sig fra en fiskers individuelle sygdom. Styrelsen påpegede desuden, at sygdom er nævnt som en specifik dispensationsmulighed i andre bestemmelser i bekendtgørelsen, herunder Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 50, stk. 1, Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 58, stk. 3, og Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 60, stk. 1, hvilket indikerer, at fraværet af sygdom i betyder, at det ikke er en gyldig dispensationsgrund her.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fiskeristyrelsens afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet lagde til grund, at dispensation var nødvendig, da betingelsen i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 82, stk. 2 for uddeling af anden rate af kystfiskertillægget ikke var opfyldt. Da ansøgningen vedrørte kystfiskeri, skulle dispensationsadgangen vurderes efter Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 3, jf. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 1.
Nævnet vurderede, at formuleringen "osv." i Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 3 dækker over forhold, der kan sidestilles med havari og fiskestop. Nævnet lagde vægt på, at klagers ønske om dispensation skyldtes langtidssygemelding. Efter nævnets vurdering kan sygdom ikke sidestilles med havari eller fiskestop, da sygdom vedrører klagers person og ikke forhold vedrørende selve fiskeriet. Nævnet støttede sig til Fiskeristyrelsens forståelse af begrebet fiskestop.
Nævnet inddrog desuden, at andre dispensationsbestemmelser i bekendtgørelsen, såsom Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 50, stk. 1, Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 58, stk. 3, og Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 60, stk. 1, specifikt nævner sygdom som en dispensationsmulighed. Dette talte for, at hvis sygdom skulle være en gyldig grund til dispensation i kystfiskerisager under Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet § 5, stk. 3, ville det være eksplicit nævnt i bestemmelsens ordlyd. Da det ikke var tilfældet, fandt nævnet ikke grundlag for at dispensere på baggrund af sygdom.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Fiskeriloven § 110 a, stk. 1.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i høring. Bekendtgørelsen har til formål at opdatere, samle og præcisere en lang række regler for erhvervsmæssigt fiskeri i Danmark. Den forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Den mest markante ændring i forslaget er en teknisk genberegning af alle omsættelige kvoteandele (FKA og IOK). Formålet er at sikre, at summen af alle kvoteandele for en given fiskebestand udgør præcis 1000,000 promille. Dette skal skabe et mere præcist og gennemsigtigt system. Som en konsekvens af denne genberegning justeres fordelingen af de danske kvoter, hvilket især påvirker Fiskereserven, da mængder, der tidligere blev brugt til at dække årlige udsving, nu permanent integreres i FKA- og IOK-systemet. Desuden opdeles kvoten for pighvar og slethvar i Nordsøen i to separate kvoter.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forlænger fristen for fiskeri uden fysisk tilladelse frem til 22. januar 2026 på grund af forsinkede kvotetilladelser.
Fiskeristyrelsen har gennemgået håndteringen af sager om motorkraft og kvotekoncentration, hvilket har afsløret kritisable forhold i forvaltningen. Ministeren iværksætter nu en række tiltag for at rette op på fejlene og sikre fremtidig korrekt sagsbehandling.
Bekendtgørelsen indfører klarere regler for, hvad der sker, når et fartøj slettes fra registret, eller når kvoteandele inddrages på grund af overtrædelser af reglerne, f.eks. overskridelse af kvotekoncentrationslofterne.
Udkastet regulerer en bred vifte af aspekter inden for erhvervsfiskeriet:
Samlet set sigter bekendtgørelsen mod at skabe en mere robust, gennemsigtig og administrativt enklere ramme for dansk erhvervsfiskeri. Selvom ændringerne primært er af teknisk og administrativ karakter, kan genberegningen medføre mindre justeringer i de enkelte fiskeres tildelte kvoter.
Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmarks fiskeriressourcer primært kommer aktive fiskere med en stærk tilknytni...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fiskeristyrelsens afslag på en ansøgning om tildeling af 200 tons sild i Limfjorden til fi...
Læs mere